3838-18

Beskrivelse:

Behov for ny implantatbehandling samt knogleopbygning. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig mand, der den 4. september 2011 fik isat et implantat i regio +4. Den 4. februar 2016 blev der taget røntgen ved ny tandlæge, som konstaterede behandlingskrævende caries i otte tænder, herunder +5. Efterfølgende blev tænderne behandlet og i den forbindelse blev tænderne +5 og 4+ fjernet. Den 21. november 2016 blev patienten henvist til anden tandlæge for isættelse af implantat i området for 4+ og det blev i den forbindelse bemærket, at knoglebredden i området 4+ var formindsket. Patienten blev derfor forberedt på, at der skulle laves knogleopbygning. Der blev herefter isat et implantat med tykkelsen 3,8 mm. og med knogleopbygning på ydersiden i regio 4+. Den 15. maj 2017 blev det noteret, at implantatet i regio +4 var let løsnet. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise uforandrede radiologiske forhold i forhold til februar 2016. Implantatkronens bidfunktionskontakter blev herefter aflastet den 16. maj 2017, og en undersøgelsesoperation blev overvejet. Den 24. maj 2017 blev det noteret, at implantatet i regio +4 formentlig var løsnet på grund af overbelastning og tænderskæren. Desuden blev tandkødslommerne renset. Patienten henvendte sig den 6. juni 2017 med implantatet regio +4, der var faldet ud få dage tidligere.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter til nyt implantat samt knogleforstærkning.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. marts 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen optaget af tanden +5 den 4. februar 2016 også viser implantatet i området +4. Skruegevindet er omgivet af kompakt knogle og placeret lidt forsænket i en knogletragt, som ligeledes er beklædt med knogleskal. Dette udseende tyder på sunde forhold, hvilket er bekræftet af, at tandlægen ikke har konstateret det modsatte. Ved røntgen den 15. maj 2017, hvor implantatet +4 er løsnet, er implantat og dets knoglefundament uændrede. Desuden har patienten oplyst, at implantatet +4 hurtigt løsnede sig, efter det blev sat i, men at det siden blev lavet om. Endvidere er det noteret den 24. maj 2017, at implantatet formentlig er løsnet på grund af overbelastning og tænderskæren, samt at forarbejdet til implantatet ikke har været i orden, og at der før implantatisættelsen burde have været lavet en forstærkning af kæben.

Tryg fandt derfor, at hvis løsningen af implantatet i maj 2017 skyldes overbelastning, fordi patienten skærer tænder, er det forhold ved patientens bidfunktion og dermed grundlidelse, der er årsag til løsningen. Løsningen af implantatet skyldes dermed ikke en behandlingsskade hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at hvis årsagen til implantatløsningen er, at implantatet oprindeligt har været placeret i en for tynd knogle, er årsagen til løsningen også grundlidelse.

Tryg fandt endvidere, at da patienten lige har fået isat et lidt smallere implantat på samme plads i højre side med behov for knogleudbygning på grund af for tynd knogle, er det overvejende sandsynligt, at det har kunnet spille ind i venstre side også.

Tryg fandt derfor, at hvis der skal laves knogleopbygning, så har dette behov med overvejende sandsynlighed også været til stede i 2011.

Tryg fandt herefter, at en implantatbehandling i området for +4 kan ske på samme og uændrede vilkår nu som i 2011. Selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen derfor på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få et nyt implantat i området for +4, uden at det vil have en negativ påvirkning af hans tænder eller forringelse af tandstatus, og eventuelt behov for knogleopbygning vil være udskudt behandling.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen og eventuelt en forsinket knogleopbygning, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 19. marts 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen med implantat i regio +4 kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

I den forbindelse bemærkes det, at behovet for knogleopbygning ligeledes var tilstede forud for den oprindelige behandling. Der er således tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.