Skip to content

3840-18

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende fraktur af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Kronebehandling og efterfølgende fraktur af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig mand, der henvendte sig hos tandlægen den 12. januar 2017 med en knækket tand +2 samt defekt fyldning. Der blev taget røntgen, som viste tanden med meget beskeden mængde resttandsubstans og forsynet med en kort rodstift. Tanden blev derfor behandlet med en plastfyldning, som ikke holdt. Der blev derfor cementeret en krone på tanden den 23. februar 2017. Den 12. oktober 2017 var tanden +2 igen knækket og kronen tabt. Der blev taget klinisk foto, som viste resttandsubstansen i niveau med tandkødet. Den 16. oktober 2017 blev patienten anbefalet behandling med en aftagelig protese til reetablering af støttezonerne i sidesegmenterne samtidig med den manglende tand. Desuden blev det noteret, at man ville refundere honoraret for den udførte kronebehandling, hvis patienten ønskede dette. Den 26. oktober 2017 blev det noteret, at patienten havde fået pengene tilbage for kronebehandlingen.

Patienten søger nu om erstatning for det ødelagte fundament til tanden +2 og den helt unødvendige indslibning af hjørnetanden.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. februar 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade ved behandlingen af tanden +2 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at fyldningen i tanden +2 knækkede den 12. januar 2017, og at der blev fremstillet en ny fyldning, som ikke kunne holde på grund af belastningsmæssige forhold, idet patienten mangler såvel små som store kindtænder i begge sider.

Tryg fandt desuden, at der blev fremstillet en veltilpasset krone på resttandsubstansen af +2, som heller ikke kunne holde på grund af de belastningsmæssige forhold. Endvidere var tandsubstansen beskeden ved behandlingens start, hvilket den også er nu.

Tryg fandt derfor, at der nu er som ved behandlingens start behov for en bidmæssig rekonstruktion, som kan aflaste tænderne i fronten. Den foreslåede behandling med aftagelig protese vil kunne reetablere støtten i sidesegmenterne og tanden +2. Dette er den samme behandling, som med fordel kunne være udført allerede ved behandlingens start i januar 2017.

Tryg fandt således, at kronebehandlingen ikke har haft negative konsekvenser for patientens tandsæt. Der er dermed tale om behandling af patientens grundlidelse og ikke en behandlingsskade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

I brev af 5. april 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade ved behandlingen af tanden +3 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at der ifølge journalnotater fra tandlægen ikke er sket behandling af tanden +3 i forbindelse med behandling af tanden +2.

Tryg fandt videre, at røntgen fra 12. januar 2017 viser tanden +3 opbygget med en stor plastisk opbygning, og at det kliniske foto også viser en stor plastisk opbygning på tanden +3.

Tryg fandt derfor, at det ikke er dokumenteret, at der er sket en behandlingsskade på tanden +3, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tryg fandt desuden, at afgørelsen af 9. februar 2018 vedrørende tanden +2 fastholdes, da den grundlæggende årsag til, at kronen på tanden +2 mistes, ikke er den udførte behandling, men det forhold, at der mangler støttezoner i sidesegmenterne.

Tryg fastholdt derfor, at kronebehandlingen ikke har haft negative konsekvenser for patientens tandsæt. Der er dermed tale om behandling af patientens grundlidelse og ikke en behandlingsskade, og patienten er ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelser af 9. februar og 5. april 2018 med de af Tryg anførte begrundelser.

Nævnet finder, at tanden +2 med overvejende sandsynlighed allerede var svækket forud for behandlingen med krone. Det forhold, at tanden knækkede, er derfor ikke en følge af den udførte kronebehandling, men en følge af tandens generelle svækkede status, samt de belastningsmæssige forhold

For så vidt angår tanden +3 finder nævnet, at der ikke foreligger dokumentation for, at der er sket en skade på tanden som følge af den udførte behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelser om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.