Skip to content

3844-18

Skadetype: Skade på krone
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Brobehandling med efterfølgende tab af tænder til følge. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Brobehandling med efterfølgende tab af tænder til følge. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig kvinde, der den 24. maj 2012 fik taget røntgenbillede af tanden +6. Den 20. juni 2012 blev tanden +6 trukket ud og efterfølgende blev der isat en 3-leddet bro i regio +4,5,6 med tænderne +4 og +5 som værende bropiller. Den 28. oktober 2014 var broen løsnet og tænderne +4,5 var knækkede. Der blev derfor isat stifter i tænderne +4,5, hvorefter broen blev genpåsat. Ifølge journalen fra den 23. marts 2015 blev tænderne +4,5 rodbehandlet, hvorefter der blev isat rodstifter. Broen blev herefter recementeret. Patienten skiftede efterfølgende tandlægen den 26. januar 2017, hvor det blev konstateret, at der var caries og rodspidsbetændelse ved tænderne +4,5 samt dårlig tilpasning mellem restaurering og tandstubbene. Tænderne +4,5 blev herefter fjernet den 29. marts 2017.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til ny bro.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. februar/ 25. maj 2018 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tænderne +4 og +5 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbillede fra den 24. maj 2012 viser tænderne +4 og +5 restaureret med kroner og uden sygdom og med en god langsigtet prognose.

Tryg fandt videre, at journalen dokumenterer flere remonteringer og reparationer af broen kort tid efter fremstillingen den 20. juni 2012, hvilket med overvejende sandsynlig-hed godtgør, at restaureringerne er udført uden tilstrækkelig vedhæftningsevne og præcision.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialistsandard havde indebåret, at tænderne +4 og +5 ikke var bearbejdet, men tanden +6 i stedet var erstattet med implantat. Endvidere ses broen at være fremstillet uden forankring og konstrueret sådan, at den giver fraktur af tænderne +4 og +5 med et ekstra vippeled. Havde broen været tilstrækkeligt understøttet, eller havde man valgt en implantatløsning, ville tænderne +4 og +5 med overvejende sandsynlighed kunne have været bevaret.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til fjernelse af tænderne +4 og +5 samt en ny bro i venstre side af overmunden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 25. maj 2018 (19. februar 2018) med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den udførte brobehandling regio +4,5,6 ikke er bedst mulige behandling, da en ekstensionsbro, hvor svæveleddet er bageste støtte i tandbuen, ikke

er en behandling med god prognose. Desuden er det ikke bedst mulige behandling at recementere broen efter løsning af broen og rodbehandling af bropillerne +4,5, da ekstensionsbroer på rodbehandlede tænder har en dårlig prognose.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at tabet af tænderne +4 og +5 er en følge af den udførte behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i regio +4,5 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens omfang.