Skip to content

3857-18

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Aftagelig protetik

Beskrivelse:

Behandling med del- og helproteser og efterfølgende føleforstyrrelser. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behandling med del- og helproteser og efterfølgende føleforstyrrelser. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 73-årig kvinde, der den 20. august 2012 fik taget bite wings. I den forbindelse blev det aftalt at fjerne tænderne i overkæben, således at tænderne 4,3,2,1+5,6 var tilbage og efterfølgende fremstille en acryl delprotese til erstatning af de fjernede tænder. Tænderne 7,6+7 blev derfor fjernet den 13. november 2012, mens tænderne +1,2,3,4 blev fjernet den 18. december 2012. Der blev tillige udleveret en acryl delprotese. Den 13. september 2013 oplyste patienten, at hun havde gener fra protesen, og at den ikke fingerede optimalt. Der blev derfor slebet på protesen, så den ikke gik så langt tilbage i ganen og ifølge journalen oplevede patienten mærkbar bedring. Den 30. oktober 2012 oplyste patienten, at hun en gang i mellem oplevede ømhed i ganen, hvor protesen trykkede på ganen. Protesen blev derfor igen slebet og patienten mærkede bedring. Ifølge journalen fra den 7. februar 2014 var patienten meget generet af protesen. Det blev derfor aftalt at lave en ny protese og efter flere samtaler blev det den 19. marts 2014 blev besluttet at fjerne resttænderne og lave en helprotese til overkæben. Der blev derfor 7. maj 2014 taget aftryk til helprotesen og den 20. maj 2014 blev tænderne 5,4,3,2,1+5,6 fjernet og der blev udleveret en helprotese. Ifølge journalen fra den 9. oktober 2014 oplevede patienten problemer med protesen, som sad løs. Desuden oplevede patienten en brændende fornemmelse i ganen. Protesen blev herefter rebaseret den 25. marts 2015 med softliner. Ved kontrol den 4. maj 2015 oplevede patienten fortsat problemer med helprotesen, hvorfor der efter samråd med en tekniker den 9. juni 2015 blev fremstillet en ny helprotese. Den 4. august 2015 oplyste patienten, at det gik bedre med helprotesen, men der var stadig problemer med protesens funktion. Den 21. september 2015 blev det noteret, at protesen fungerede og at patienten kunne spise med den. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der den 21. marts 2017 blev foretaget en klinisk undersøgelse. I den forbindelse blev der konstateret caries i flere af tænderne i underkæben.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udbedring af skaden i det omfang, det er muligt samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. marts 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det ikke i tilstrækkelig grad ses dokumenteret, at patienten har følelsesløshed under næsen eller brændende fornemmelse i ganen som følge af en behandling eller undersøgelse hos tandlægen. Ud fra journalerne ses der ikke at være dokumentation for, hvornår patientens gener er opstået eller en reel beskrivelse af generne.

Tryg fandt videre, at patienten har været igennem et langt forløb med tilpasning af først delprotese, og så efterfølgende helprotese. Under dette forløb har patienten oplevet gener af forskellig karakter og har flere gange fået foretaget korrektioner og justeringer af begge proteser. Det forhold, at en protese ikke fungerer optimalt, kan ikke betragtes som en skade i lovens forstand.

Tryg fandt desuden, at det er en forudsætning for, at de kan vurdere, om der er sket en skade i lovens forstand, at man som patient kan dokumentere årsagssammenhængen mellem den udførte behandling og de opståede gener.

Tryg fandt herefter, at patienten med overvejende sandsynlighed ikke har løftet denne bevisbyrde, og det er indgået i vurderingen, at både delprotesen og helprotesen ses at være udført bedst muligt.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 19. marts 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder på det foreliggende grundlag, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte tandbehandling har medført en nerveskade i form af kroniske føleforstyrrelser som beskrevet.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

 

I øvrigt bemærkes det, at nævnet ikke har fundet anledning til at foranledige en nærmere undersøgelse af patienten.