3864-18

Beskrivelse:

Behov for ny rodbehandling og krone, men tanden blev fjernet. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig kvinde, der den 11. februar 2014 fik cementeret en krone på tanden 7-. Ifølge journalen var der tidligere udført parodontose-behandling, og der var saksebid ved 5,4-. Patienten blev derfor anbefalet at kontakte en ortodontist, da der var risiko for, at tænderne 7+ og 7- ville knække. Ved kontrol hos den behandlende tandlæge den 16. juni 2014 blev der recementeret en krone på en tand og patienten blev igen opfordret til at tage kontakt til en ortodontist, da der kunne opstå vred/ knæk i tænderne på grund af vandring. Det blev desuden noteret, at tandlægen ikke kunne tage ansvar for kroner og andet, før end det var foretaget genopretnings-behandling. Ifølge journalen ønskede patienten ikke togskinner, hvilket var grunden til, at hun ikke havde taget kontakt til en ortodontist. Ved kontrol den 5. februar 2015 blev kronen på 7+ igen recementeret og patienten blev igen opfordret til at søge en ortodontist. Den 25. februar 2015 blev patienten set af en specialtandlæge i ortodonti, som fandt, at problemstillingen med kronen på tanden 7+ primært var protetisk, hvorfor patienten blev anbefalet konsultation hos en protetiker med henblik på vurdering. Patienten blev herefter set af en anden tandlæge den 4. marts 2015, som noterede, at der sås en finerkrone på 7+ med suprakontakt, men det var ikke muligt at sige, hvorfor den faldt ud hele tiden. Patienten skulle derfor henvende sig igen, næste gang den faldt ud. Den 18. november 2015 noterede anden tandlæge, at kronen på 7+ nu endegyldigt var væk og der sås begrænset tandsubstans. Den 20. maj 2016 blev patienten set af en tredje tandlæge, da hun ønskede rodbehandling. Det blev noteret i journalen, at der var udtalt slid på tænderne, og at patienten ønskede tanden 6+ trukket ud. Desuden var kronen på tanden 7+ knækket og tanden blev trukket ud samme dag. Den 13. december 2017 henvendte patienten sig med mistet kroner på tænderne 7- og -5. Der blev taget røntgen, som viste rodspidsbetændelse på tanden 7-. Ifølge journalen fra den 15. januar 2018 havde patienten besluttet at få trukket tanden 7- ud. Desuden blev tanden -5 præpareret til krone.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt for tid og transport ny behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. april 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at kronen på tanden 7– blev monteret den 11. februar 2014, hvor patienten samtidig blev anbefalet at søge ortodontisk behandling på grund af overbelastning af tænderne 7- og 7+ som følge af et saksebid. Ved kontrol i juni 2014 blev patienten igen opfordret kraftigt til at søge ortodontist og anbefalingen blev gentaget 5. maj 2015. Desuden er der herefter ikke journalført eller dokumenteret yderligere henvendelse vedrørende tanden 7- før den 13. december 2017, hvor kronen var knækket. Røntgen viste rodspidsbetændelse og tanden blev udtaget den 15. januar 2018.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at kronen på tanden 7- knækkede i december 2017, skyldes forhold ved patientens underkæbes anatomi i form af saksebid. Patienten blev allerede ved monteringen af kronen informeret om, at der skulle foretages ortodontisk behandling på grund af saksebid, da der ellers var en risiko for, at tanden 7- ville knække. Patienten fravalgte trods gentagne anbefalinger denne behandling.

Tryg fandt således, at tanden knækkede som følge af flere års overbelastning og ikke som følge af behandlingen hos tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. april 2018, men med en ændret begrundelse herfor.

Nævnet finder, at tanden 7- ikke mistes som følge af den udførte behandling, idet det af røntgen fra 13. december 2017 fremgår, at tanden med overvejende sandsynlighed kunne have været bevaret ved fornyet rodbehandling og omlavning af krone. At patienten har fravalgt denne behandling og ønsket tanden fjernet, giver ikke patienten grundlag for erstatning.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.