3769-17

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries med efterfølgende nerveskade og nedsat spytsekretion til følge. Godtgørelse for varigt mén. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der den 23. september 2011 fik taget bitewings og der blev noteret ”caries obs” ved tanden 5+. Patienten var igen til undersøgelse den 20. august 2012, den 11. februar 2013 og igen den 16. september 2016, hvor der igen blev taget bitewings samt noteret caries i tanden 5+. Tanden 5+ blev derfor behandlet med en plastfyldning den 6. oktober 2014. Da patienten efterfølgende havde smerter, blev der indledt rodbehandling af tanden den 7. november 2014. Den 10. november 2014 var patienten i telefonisk kontakt med tandlægen og oplyste, at hun havde smerter. Der blev derfor ordineret antibiotika og smertestillende medicin. Den 13. november og 20. november 2014 blev rodbehandlingen fortsat og den 28. november 2014 blev tanden rodfyldt. Den 18. december 2014 blev tandkronen aflukket med en plastfyldning. Den 21. januar 2015 blev der konstateret hævelse ved tanden og røntgen viste rodspidsbetændelse. Der blev igen ordineret antibiotika samt aftalt kirurgisk rodbehandling ved specialist. Tanden blev herefter kirurgisk rodbehandlet den 3. februar 2015 med optagelse af kontrolrøntgen. Den 13. februar 2015 var der igen hævelse og med hudfarveforandringer som følge af operationen. Der blev derfor igen ordineret antibiotika. Ifølge journalen fra den 17. februar 2015 havde patienten stadig ømhed ved tanden. Den 6. marts 2015 havde patienten smerter fra flere tænder i højre side af overkæben og kunne ikke lide koldt luft på grund af smerterne fra tænderne. Det blev konstateret, at en af tyggemusklerne i højre side var øm ved tryk. Den 11. marts 2015 blev det noteret, at der ikke kunne stilles en sikker diagnose. Den 16. marts 2015 blev det noteret, at patienten fortsat havde smerter fra tænderne 6,5+ og det blev forsøgt med lokal bedøvelse, som ikke fjernede smerterne. Der blev derfor aftalt kontrol den næste dag. Den 17. marts 2015 blev der anlagt lokalbedøvelse i højre side af underkæben, som heller ikke fjernede smerterne. Der var mistanke om infraktion i tanden 6+ og det aftalt, at fyldningen skulle fjernes for at inspicere tanden nærmere. Fyldningen blev derfor fjernet den 19. marts 2015 og der blev i lagt en midlertidig fyldning. Den 20. marts 2015 blev patienten henvist til en øre-næse-halslæge og ifølge journalen fra den 27. marts 2015 havde øre-næse-halslægen ikke fundet unormalt i kæbehulen. Der var dog en mistanke om Hortons hovedpine eller trigenimusneuralgi og patienten var påbegyndt medicinsk behandling for Hortons hovedpine. Den 14. april 2015 blev tanden 6+ behandlet med en plastfyldning. Den 23. april 2015 henvendte patienten sig telefonisk, da hun stadig havde smerter. I den forbindelse blev det omtalt, at der eventuelt kunne foretages en henvisning til en smerteklinik. Den 24. april 2015 blev tanden 5+ behandlet med en plastfyldning. Den 5. maj 2015 blev der taget oversigtsrøntgen, som ikke fandtes at vise sygdom. Patienten blev imidlertid anbefalet at følge egen læges råd om at øge dosis af epilepsimedicinen før eventuel undersøgelse ved neurolog. Ifølge journal fra hovedpineambulatorium var patienten til undersøgelse den 16. juni 2015. Her blev det konkluderet, at der ikke var holdepunkt for hverken Hortons hovedpine, SUNCT eller trigenimusneuralgi. Det blev videre fundet, at det ikke klinisk kunne lade sig gøre at klassificere smerten entydig som neuropatisk smerte udløst af tandbehandling i forhold til atypisk ansigtssmerte. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor hun var til undersøgelse den 4. august 2015. Den 10. september 2015 blev patienten henvist til kæbekirurgisk afdeling og den 30. november 2015 noterede tandlægen, at patienten hang lidt i højre side. Patienten var til undersøgelse hos en neurolog den 9. december 2015, som bekræftede, at der var tale om atypiske ansigtssmerter. Patienten fik derfor ordineret medicin til behandling af trigenimusneuralgi. Neurologen fandt, at de atypiske ansigtssmerter sandsynligvis var central sensitivering efter odontologisk primær problemstilling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til smertestillende medicin og penicillin samt for lønnedgang. Desuden om godtgørelse for de smerter, som patienten har og så har påvirket hendes livskvalitet.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. august 2017 traf Codan afgørelse om, at patienten på nuværende tidspunkt er berettiget til 73.960 kr. i godtgørelse samt renter heraf på 1.190,75 kr. Hertil kommer refusion for transportudgifter i forbindelse med en undersøgelse på 542,08 kr. Patienten er således berettiget til i alt 75.693,08 kr.

Codan fandt på baggrund af den neurosensoriske undersøgelse og de beskrevne subjektive gener, at patienten er berettiget til en godtgørelse for varigt mén på 10% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.4.1. Efter aldersreduktion udgør den endelige méngodtgørelse herefter i alt. 73.960 kr. Hertil kommer renter på 1.190,75 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 18. august 2017, som anført nedenfor.

Nævnet lægger efter indhentelse af en indhentet erklæring fra Århus Universitet, Institut for odontologi og oral sundhed, til grund, at spytsekretionen er nedsat til 0 ml ustimuleret spyt pr. minut som følge af medicinindtagelsen. Idet medicinindtagelsen er en følge af den anerkendte skade og forventes at være varig, kan der tilkendes en godtgørelse for varigt mén for mundtørhed på yderligere 15% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.6.1.

Sagen hjemvises herefter til Codan med henblik på den endelige opgørelse af varigt mén.

For så vidt angår væsentlige føleforstyrrelser ved nerveskade vurderes denne i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.4.1. til 5-10% mén. På baggrund af den neurosensoriske undersøgelse og de beskrevne subjektive gener, er nævnet enig med Codan i, at méngraden for føleforstyrrelsen skal fastsættes til 10%.