3883-18

Beskrivelse:

Tandbehandling og efterfølgende fisteldannelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 74-årig kvinde, der den 30. juni 2015 havde symptomer på revnedannelse fra tanden 6+. Det blev derfor aftalt, at tanden skulle behandles med en krone. Den 14. september 2015 havde patienten smerter fra tanden 7+, hvorfor sammenbidskontakterne blev justeret. Det blev desuden aftalt, at tanden 6+ skulle behandles med en krone, når der var symptomfrihed. Den 28. september 2015 havde patienten ingen symptomer fra regio 7,6+, og tanden 6+ blev derfor præpareret til porcelæns on-lay. Tanden blev herefter restaureret med porcelæns on-lay den 12. oktober 2015. Den 2. november 2015 var der ømhed fra tanden 6+ og sidebiddet blev derfor justeret med øjeblikkelig bedring. Den 24. november 2015 var der smerter ved tygning og sammen- og sidebid blev derfor korrigeret. Den 7. december 2015 havde patienten igen symptomer fra regio 7,6+, og der blev konstateret en fistel i området. Røntgen viste, at fistlen stammede fra tanden 7+, som havde tæt relation til kæbehulen. Der blev derfor aftalt rodbehandling af tanden, og den 10. december 2015 blev rodbehandlingen påbegyndt. Der blev lokaliseret to rodkanaler, hvoraf den ene var med død nerve. Der blev herefter foretaget mekanisk udrensning af de to rodkanaler. Den 15. december 2015 oplyste patientens mand telefonisk, at der havde været udtømning af tandbylden 2 gange siden rodbehandlingen, og der blev ordineret antibiotika. Det blev desuden noteret, at yderligere røntgendiagnostik med en CBCT-scanning skulle overvejes. Der blev herefter foretaget en scanning den 17. december 2015, som ikke viste sygelige forandringer i tænder, kæber og kæbehuler. Rodbehandlingen blev herefter færdiggjort med rod- og plastfyldning. Patienten blev herefter henvist til en øre-næse-halslæge, som samme dag konstaterede en mulig hævelse af slimhinden i højre kæbehule. Den 18. december 2015 blev der foretaget skylning af kæbehulen med stor pusansamling og blodkoagel til følge. Den 19. december blev der igen foretaget kæbehuleskylning. Patienten havde ingen smerter men en trykken i tænderne. Der blev igen foretaget skylning den 20. december 2015, hvor der kom pus fra fistlen, men patienten havde ingen smerter. Den 21. december 2015 blev patienten set på øre-næse-halskirurgisk afdeling på sygehuset, hvor der igen blev foretaget en skylning uden klar pusdannelse. Patienten havde ingen smerter, men der var bankeømhed på 7+. Ved en ny skylning den 22. december 2015 var der pus fra fistlen ved skylning. Ifølge journalen fra den 14. januar 2016 viste en CT-scanning, at der var en ekspansiv bløddelsproces i højre side af kæbehulen med destruktion af kæbehulens laterale væg nedadtil. Der blev derfor den 21. januar 2016 foretaget en operation i kæbehulen på sygehuset, og den 12. februar 2016 blev der foretaget en MR-scanning, som viste mulige tegn på en svampeinfraktion efter operation. Ifølge journalen af 25. februar 2016 fra tandlægen var der tale om en udiagnosticeret rodspidsbetændelse, som havde spredt sig til kæbehulen. Den 31. marts 2016 blev der udført en vitalitetstest, som var negativ for tænderne 6+ og 5+. Patienten blev derfor informeret om, at tanden 5+ måske skulle rodbehandles. Det blev desuden noteret, at den omfattende betændelsesproces i kæbehulen kunne have ødelagt vitaliteten i tænderne 6+ og 5+. Der blev igen foretaget en vitalitetstest af tænderne 6,5,4+ den 24. maj 2016, som viste ingen vitalitet i tanden 5+. Patienten var desuden på sygehuset samme dag til undersøgelse af kæbehulen, som ikke viste tegn på sygdom i kæbehulen. Den 5. september 2016 blev der klinisk og radiologisk vurderet fine forhold uden tegn på sygdom ved tænderne 7,6,5,4+ og vitalitetstest af tænderne 6,5,4,3+ viste vitalitet i alle tænderne. Desuden var der fin heling ved rodspidserne på tanden 7+ og det blev noteret, at der skulle foretages vitalitetstest og røntgenundersøgelse efter 6 til 9 måneder. Ifølge journalen fra den 27. september 2016 havde patienten lette symptomer i kæben efter operation og tilstanden skulle observeres. Den 24. januar 2017 blev der foretaget en CBCT-scanning af kæbehulen i højre side, som viste følger efter operationen den 21. januar 2016. Ifølge journalen fra 6. februar 2017 var der blevet foretaget en CBCT-scanning på grund af vedvarende gener fra kæbehulen i højre side. Der var ikke fundet sygdomstegn, men der ønskedes en yderligere vurdering. Der blev derfor rettet henvendelse til overtandlægen på sygehuset. Den 21. marts 2017 blev det noteret, at der ikke var symptomer fra kæbehulen i højre side, og at overtandlægen havde vurderet, at der ikke var behandlingskrævende tilstande i kæbehulen. Ifølge journalen af 8. september 2017 fra øre-næse-halslægen var der normale slimhinder i kæbehulen og ingen tumordannelse.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til tandbehandling, medicin og transport samt om godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. maj 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at hele behandlingen hos tandlægen har været efter erfaren specialiststandard, og at der igennem forløbet er stillet korrekte diagnoser og udført relevant behandling af tænderne 7+ og 6+.

Tryg fandt videre, at tanden 7+ blev rodbehandlet på korrekt indikation, idet der var opstået betændelse ved tandens rodspids. Desuden blev tanden 6+ behandlet med porcelæns onlay, idet der var opstået symptomgivende revnedannelse i tanden.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen, da patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 14. maj 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder. Det findes således overvejende sandsynligt, at det ikke var muligt at stille en sikker diagnose for tænderne 7,6+ før fisteldannelsen i december 2015. Det forhold, at infektionen eventuelt havde spredt sig til kæbehulen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand, og skyldes grundlidelsen, betændelse.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.