3891-18

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af tand og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig mand, der den 30. august 2017 fik konstateret kompliceret caries i tanden 7-. Der blev taget røntgen, som viste dyb caries til tandens rod samt rodspidsbetændelse. Det blev vurderet, at tanden skulle trækkes ud. Tanden blev derfor trukket ud den 27. oktober 2017 ved en kompliceret udtrækning med deling af tanden mellem rødderne og udtagning med tang. Den 3. november 2017 blev tre andre tænder behandlet med plastfyldning og den 17. november 2016 blev der udført tandrensning. Patienten kontaktede tandlægen den 9. marts 2018, da han havde smerter i kæbeleddet og knæk ved tygning. Patienten mente, at dette var opstået som følge af tandudtrækningen. Ved undersøgelse blev det noteret, at sammenbiddet var normalt, og der var ikke hørbare knæklyde. Patienten blev henvist til anden tandlæge med henblik på yderligere vurdering af de beskrevne gener. Ifølge journalen aflyste patienten sin tid hos specialtandlægen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til genopretning af problemerne samt godtgørelse for svie og smerte og evt. varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. juli 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at fjerne tanden 7-, da der var et dybt hul på tandens rod samt rodspidsbetændelse. Dette blev påvist ved røntgenbillede den 30. august 2017.

Tryg fandt videre, at tanden blev taget ud i overensstemmelse med de gældende retningslinier og tandlægefaglige standarder på området. Det var således i overens-stemmelse med erfaren specialiststandard, at man først delte tanden 7- mellem rødderne og udtog den med tang. Ud fra beskrivelsen i journalen forløb tandudtrækningen umiddelbart ukompliceret. Der er således intet i journalen, som indikerer, at der i forbindelse med tandudtrækningen skete en skade.

Tryg fandt desuden, at patienten ved tandlægebehandlingerne umiddelbart efter tandudtrækningen ikke beskrev gener fra hverken kæbeled eller nabotanden, der heller ikke er beskrevet som løs eller påvirket på anden vis. Patienten beskrev først kæbeledsproblemer mere end 4 måneder efter tandudtrækningen.

Tryg fandt derfor, at der hverken er årsagssammenhæng eller tidsmæssig sammenhæng mellem fjernelse af tanden 7- og patientens kæbeledsproblemer eller de anmeldte gener fra tanden 8-. Tandudtrækningen er dermed med overvejende sandsynlighed ikke årsagen til beskadigelsen af patientens kæbeled og af nabotanden til tanden 7-.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 6. juli 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at udtrækningen af tanden 7- i oktober 2017 er årsagen til patientens efterfølgende gener. Nævnet har ligesom Tryg lagt vægt på, at tanden blev taget ud efter gældende retningslinjer, og at generne første gang blev beskrevet af patienten i marts 2018.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.