Skip to content

3894-18

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling og efterfølgende gener. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Tandreguleringsbehandling og efterfølgende gener. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 1. februar 2011 henvendte sig efter kraftige smerteanfald regio +4,5,6,7. I den forbindelse blev der konstateret kraftige muskelinfiltrationer i bl.a. tyggemusklen. Ved konsultation den 19. december 2013 blev patienten præsenteret for en behandlingsplan med tandretning med skinner. Behandlingen med skinner blev herefter indledt den 10. januar 2014 og ifølge journalen fra den 21. januar 2015 forløb behandlingen planmæssigt og patienten var tilfreds med resultatet. Det blev dog noteret, at patienten fandt, at underlæben var kommet meget mere frem, end den var tidligere. Der skulle derfor laves en ændring i overkæben, så underlæben og overlæben blev mere harmoniske. Ændringen forløb herefter frem til den 1. september 2016, hvor behandlingen blev afsluttet. Patienten blev denne dag anbefalet at få skiftet sine sølvamalgamfyldninger i tænderne til plast. Tænderne 7,6+6,7 blev derfor behandlet med plastfyldninger den 14. marts 2017, og den 28. marts 2017 blev det noteret, at patienten havde meget ondt i kæbeleddet efter plastbehandlingerne. Den 29. marts 2017 henvendte patienten sig akut på grund af smerter fra venstre kæbeled. Patienten havde i den forbindelse nedsat gabeevne på grund af smerter og der blev derfor givet laserbehandling. Den 4. april 2017 havde patienten fortsat ondt og kunne ikke åbne munden. Der blev derfor igen givet laserbehandling. Ifølge journalen fra den 21. april 2017 havde patienten stadig smerter og svært ved at åbne munden. Fyldningen i tanden +7 blev herefter justeret i højden. Den 27. juni 2017 blev det noteret, at der var tilbagefald i tandretningsbehandlingen på grund af manglende brug af skinnerne i tre måneder. Ifølge journalen fra den 14. november 2017 havde patienten fortsat fornemmelse af nedsat gabeevne. Patienten blev informeret om, at der var tale om en degenerativ kæbeledstilstand, som var opstået over mange år. Det blev desuden noteret, at den udløsende faktor for, at patienten oplevede smerter og nedsat gabeevne var, at patienten havde ligget med åben mund i lang tid. I øvrigt blev det noteret, at patienten generelt havde gigt i kroppen. Den 19. april 2018 blev det noteret, at patienten var meget tilfreds med resultatet igen. Der blev noteret fortsat indskrænket gabeevne med max ca. 45 mm, og der var ingen smerter fra kæbemuskulaturen, før der forsøges at gabe højere. Retensionsplanen blev gennemgået med patienten og det blev aftalt at bestiller skinner. Patienten blev informeret om, at tænderne ville flytte sig igen, hvis skinnerne ikke benyttes. Den 1. maj 2018 blev skinnerne udleveret og patienten blev igen instrueret i brugen heraf.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén i forhold til kæbefunktionen.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. juli 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at tandreguleringsbehandlingen samt plastbehandlingerne af tænderne 7,6+6,7 har været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard. Der er i journalen ikke noteret problemer i forbindelse med behandlingerne eller forhold, der indikerer, at behandlingen hos tandlægen har medført en skade.

Tryg fandt videre, at selv om behandlingerne med plastfyldninger, hvor patienten lå med åben mund i længere tid, kunne være den udløsende faktor for, at patientens ansigtssmerter opstod, så er det vurderingen, at de opståede kæbeledproblemer med overvejende sandsynlighed har årsag i forudbestående grundlidelser.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten havde ansigtssymptomer allerede inden, at tandreguleringen og behandlingen med plastfyldninger blev indledt jf. journalnotatet af 1. februar 2011. Det blev den 1. februar 2011 journaliseret, at patienten havde ansigts-symptomer. Desuden blev det den 14. november 2017 noteret, at patienten havde degenerativ kæbeledstilstand og gigt.

Tryg fandt på den baggrund, at grundlidelserne i form af ansigtssymptomer, degenerativ kæbeledstilstand og gigt med overvejende sandsynlighed har været årsagen til patientens nedsatte gabeevne og ansigtssmerter og ikke behandlingen den 14. marts 2017. Desuden vurderes det, at et hvilket som helt langvarigt gab kunne udløse generne. Der er derfor ikke sket en skade som følge af behandlingen.

Tryg fandt endvidere, at det forhold, at der skete tilbagefald i tandretningsbehandlingen, heller ikke er en erstatningsberettigende skade. Det blev den 27. juni 2017 noteret, at der var sket tilbagefald i tandretningsbehandlingen på grund af den manglende brug af skinnerne i tre måneder.

Tryg fandt herefter, at tandreguleringsbehandlingen på det foreliggende grundlag kan laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det forhold, at patienten eventuelt skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 9. juli 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er sket en erstatningsberettigende skade i forbindelse med den udførte tandbehandling, idet det fremgår af journalen, at patientens gabeevne ligger inden for normalområdet.

Nævnet finder videre, at tandreguleringsbehandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.