3921-18

Beskrivelse:

Parietal perforation ved stiftudboring med efterfølgende tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 70-årig mand, der igennem mange år regelmæssigt har gået undersøgelse og diverse behandlinger hos til tandlægen. Den 10. oktober 1994 blev tanden 7- behandlet med en stift og opbygning. Den 30. januar 1997 blev der taget røntgen af tanden 7-, hvilket blev gentaget den 18. januar 2005. Den 20. juni 2005 blev der taget røntgen af tænderne 7- og -6. Tanden 7- blev behandlet med plastfyldninger ad flere omgange frem til 4. december 2006 på grund af defekte fyldninger. Den 30. august 2006 blev der foretaget hemisektion af den bagerste rod på tanden -6, da der var betændelse. Der blev tillige taget røntgen samme dag. Den 11. juli 2007 blev der konstateret fistel ved tanden 7-, hvilket tillige blev konstateret den 18. februar 2008. Der blev tillige noteret obs for rodfraktur ved 7-. Den 9. februar 2009 blev rodbehandlingen i tanden 7- lavet om i den forreste rod, og den 3. marts 2009 blev tanden rodfyldt. Desuden blev der taget røntgen. Den 21. januar 2010 blev der taget røntgen af tanden 8-. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der blev lavet en plastfyldning i tanden -6 den 7. april 2011. Ifølge journalen fra den 12. november 2012 oplevede patienten ømhed ved tanden 8, hvorfor der blev taget røntgen af tanden. Efterfølgende fik patienten udleveret en bidskinne den 27. november 2012. I forbindelse med et eftersyn den 21. maj 2013 blev der taget bite wings, og den 3. oktober 2013 blev der konstateret betændelse ved tænderne 8- og 7-. Der blev herefter foretaget tandrodsrensning. Den 10. januar 2014 blev tanden -6 behandlet med en fyldning, og den 11. februar 2014 oplyste patienten telefonisk, at der var betændelse ved tænderne 7- og 6-. Patienten mente, at årsagen hertil var brugen af bidskinne. Den 14. maj 2014 henvendte patienten sig med en revne i bidskinnen ved regio -8, og der blev renset ved tænderne 8- og 7-, da patienten oplevede, at der dannede sig pus ved tænderne. Der blev igen taget røntgen af tænderne 8- og 7- den 10. november 2014, hvorefter der blev konstateret rodspidsbetændelse ved tanden 8-. Den 22. december 2014 blev tanden -6 behandlet med en plastfyldning og ifølge journalen blev patienten informeret om, at prognosen for tanden var tvivlsom. Den 19. februar 2015 blev tanden 7- behandlet med en plastfyldning. Den 8. september 2015 blev der taget røntgen af tanden -6, som fandtes at vise tab af tandbærende knogle omkring tanden, hvoraf alene den forreste del af tanden var tilbage. Ifølge journalen blev patienten anbefalet udtrækning af tanden, hvilket han ikke ønskede. Tanden blev derfor opbygget med plast samme dag. Patienten skiftede herefter tandlæge, som den 21. juni 2016 konstaterede et større behandlingsbehov. Der var caries eller behov for nye fyldninger i tænderne 8,7+4,5,6,7,8 og 8,7,5-5,6,7,8. Desuden blev der konstateret rodspidsbetændelse ved tænderne +5,6 og 7-6,7. Tænderne +5,6 og 8,7-6,7,8 blev herefter fundet ikke bevaringsværdige, hvorfor tænderne +5,6 og 8,7-6,7 blev fjernet den 22. september 2016. Den 17. november 2016 blev der isat 6 implantater til erstatning af tænderne +5,6 og 8,6-6,7. Der blev herefter cementeret implantatkroner på implantaterne regio +5,6 og -6,7 samt bro regio 8- til 6- den 23. maj 2017.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne i henhold til behandlingsoverslag, kørsels/parkeringsudgifter samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. august 2018 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Indledningsvis fandt Tryg dog, at der ikke kan tages stilling til perioden fra den 1. januar 1969 til 1. juli 1992, da loven gælder for skader, der er sket ved undersøgelser, behandling eller lignende hos privatpraktiserende tandlæger efter den 1. juli 1992, hvor loven trådte i kraft.

Tryg fandt herefter, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tænderne 7- og 8- som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbilleder fra den 30. januar 1997, 12. januar 2005 og 3. marts 2009 dokumenterer tab af tandbærende knogle svarende til tanden 8- som følge af betændelse på tanden 7-. Endvidere ses gennembrydning af den bageste rod på tanden 7- af en rodstift samt betændelse ud for denne gennembrydning. På den baggrund findes det overvejende sandsynligt, at udboring til stift i tanden 7- er årsag til tabet af tænderne 8- og 7-.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard havde været, at man i forbindelse med udboring til stift i tanden 7- den 10. oktober 1994 havde sikret, at der alene var foretaget udboring i den centrale del af rodkanalen. Dette kunne være sket ved løbende under behandlingen at tage røntgenbilleder af tanden 7- med rodinstrumenter i udborings-kanalen for at se, om udboringen var på rette vej. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået gennembrydningen og dermed kunne tænderne -7 (7-) og 8- have været bevaret.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til fjernelse af tænderne 8- og 7-, implantat som erstatning for tanden 8- samt implantatkroner i regio 8- og 7-. Patienten har dog sparet udgifter til krone på tanden 7-, hvis tanden skulle bevares på længere sigt, hvorfor der fratrækkes skønsmæssigt 5.500 kr. i erstatningen.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tanden -6 hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbillede fra den 20. juni 2005 viser tanden -6 med en kombination af rodspidsbetændelse og tab af tandbærende knogle. Den 30. august 2006 blev den bageste rod på tanden fjernet, da der var betændelse, hvilket ses dokumenteret på røntgenbillede fra samme dag.

Tryg fandt herefter, at sammenbidsrøntgenbillede fra den 21. maj 2013 dokumenterer tanden -6 med et betydeligt tab af tandsubstans, hvorfor patienten har mistet tanden på grund af grundlidelsen, hul og følgetilstande hertil. Patienten har derfor mistet tanden -6 med årsag i forhold hos ham selv og ikke som følge af en behandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 6. august 2018.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra 25. september 1986 viser, at tanden 7- allerede på daværende tidspunkt havde behov for krone. Der skal derfor foretages fradrag herfor, da der alene kan tilkendes erstatning for udgifter, der er en følge af skaden og ikke for udgifter, som De under alle omstændigheder skulle have afholdt.

Nævnet finder videre, at tanden -6 mistes som følge af grundlidelsen, caries og den nødvendige behandling heraf. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for tab af tanden   -6.

Tandskadeankenævnet bemærker supplerende, at nævnet ikke er enig i Trygs begrundelse (afgørelsens 2. og 3. afsnit):

”Vi kan ikke behandle forhold, som er foregået hos tandlæge Hans Haug-Pedersen i perioden 1969 til 1. juli 1992.

Årsagen er, at lov om patientforsikring gælder for skader, der er sket ved undersøgelser, behandling eller lignende hos privatpraktiserende tandlæger efter den 1. juli 1992, hvor loven trådte i kraft”

Forholdet er retteligt, at privatpraktiserende tandlæger først i 2004 blev omfattet af lov om patientforsikring, men at der uden etableret lovhjemmel i samme system var blevet ydet erstatning for skader ved tandbehandling hos privatpraktiserende tandlæger fra 1. januar 1990 og frem, hvor også skader, der var opstået tidligere end 1990, men som først blev konstateret efter 1990, blev taget i betragtning. Der kan i øvrigt henvises til hjemmesideadressen www.tf-tandskade.dk (se under ”Om os”, underpunkt ”Historie”).

Disse bemærkninger om Trygs begrundelse har ikke betydning for afgørelsen af sagen.