3983/19

Beskrivelse:

Tandbevarende behandling og efterfølgende behov for behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der den 20. juni 2017 fik udført tandrensning. Desuden blev patienten instrueret i renholdelse på baggrund af generel tandkødsbetændelse. Den 8. august 2017 blev tanden 6+ forsynet med ny plast, da den tidligere fyldning var tabt. Patienten henvendte sig igen den 4. september 2017 på grund af tandpine i hele tandsættet. I den forbindelse oplyste patienten, at smerterne havde været der siden den 8. august 2017. Der blev herefter udført korrektion med beslibning.

Der blev igen foretaget beslibning den 6. september 2017 og den 11. september 2017. Ifølge journalen oplevede patienten en bedring efter hvert beslibning. Den 18. september 2017 medbragte patienten et røntgenprint taget hos anden tandlæge. Ifølge journalen viste røntgenbilledet overskud af plast mellem tænderne 6+ og 7+. Plastoverskuddet blev herefter fjernet. Den 2. oktober 2017 oplyste patienten, at hun stadig havde følelsen af, at sammenbiddet var forkert, og at tanden 6+ var for høj. Der blev igen udført korrektion med beslibning og det blev noteret, at tandlægen var løbet tør for forslag med hensyn til diagnosticering af årsagen til patientens vedvarende gener. Patienten skiftede herefter tandlæge, som den 13. oktober 2017 foretog korrektion med beslibning af tanden 7+. Den 7. november 2017 blev tanden 7+ rodbehandlet, og den 21. december 2017 blev der cementeret guldkroner på tænderne 7+ og 6+. Efterfølgende klagede patienten fortsat over gener fra tænderne, hvorfor det blev planlagt at lave nye kroner til tænderne 7+ og 6+.

Patienten søger nu om erstatning for tandskaden, 2 kroner, rodbehandling samt for svie og smerte i 5 måneder.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. januar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen.

Tryg fandt indledningsvist, at der var grundlag for, at tanden 6+ blev forsynet med ny plast den 8. august 2017, eftersom den tidligere fyldning var tabt. Desuden er det velkendt, at der efter behandling med plastfyldning af en tand kan være behov for korrektioner med beslibning. Ofte kan der med fordel også udføres harmonisering af biddet ved justering af tænderne i underkæben.

Tryg fandt videre, at røntgenbillederne fra den 17. februar 2015, den 4. september 2017 og den 26. september 2017 dokumenterer, at tænderne 7+ og 6+ var genopbygget med fyldninger. Endvidere dokumenterer røntgenbilledet fra den 26. september 2017, at overskuddet af plast mellem tænderne 7+ og 6+ var fjernet.

For så vidt angår tanden 7+ fandt Tryg, at røntgenbilledet fra den 12. september 2007 dokumenterer, at tanden 7+ allerede på dette tidspunkt havde en rodspidsbetændelse. Den relevante behandling for rodspidsbetændelse er rodbehandling. Rodbehandlingen af tanden 7+ blev først udført den 17. november 2017, men behandlingen kunne fortsat udføres under samme forudsætninger, omfang og prognose på dette tidspunkt.

Tryg fandt således, at tanden 7+ havde behov for rodbehandling på grund af tandens grundlidelse med rodspidsbetændelse og således ikke på grund af behandlingen udført af tandlægen.

Tryg fandt endvidere, at rodbehandlede tænder er sprøde og knækker nemmere end ikke-rodbehandlede tænder. Derfor anbefales det, at rodbehandlede kindtænder forsynes med kroner for at undgå, at disse på længere sigt knækker.

Tryg fandt derfor, at tænderne 7+ og 6+ var modne til kronebehandling, da de var udborede og genopbygget med fyldninger og tand 7+ tillige rodbehandlet. Der var således grundlag for restaurering af begge tænder med guldindlæg/ kroner på grund af forhold ved tænderne selv (tændernes grundlidelse).

Tryg fandt således, at det forhold, at tænderne 7+ og 6+ havde behov for kroner, ikke skyldes behandlingen hos tandlægen, men har derimod årsag i tændernes grundlidelse og følgerne heraf.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 31. januar 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den efterfølgende behandling af tænderne 7,6+ er en følge grundlidelserne rodspidsbetændelse og caries og den nødvendige behandling heraf og ikke en følge af mangelfuld behandling fra tandlægen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.