3990/19

Beskrivelse:

Implantatbehandling med tab af skruetrækkere ned i halsen med efterfølgende behov for fjernelse heraf. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 75-årig mand, der den 9. november 2017 skulle have isat implantater i regio 3-3. Ifølge journalen kom patienten til at hoste under behandlingen, hvilket medførte, at han kom til at sluge to implantat-værktøjer. Der blev ringet efter en ambulance og røntgenundersøgelse viste, at det ene værktøj lå i tyndtarmen, mens det andet befandt sig i venstre lunge. Samme dag blev værktøjet i lungen fjernet ved en bronkoskopi under fuld narkose på sygehuset. Indgrebet forløb ukompliceret og patienten blev udskrevet samme dag. Ifølge udskrivningsnotatet var der ikke grundlag for lungerelateret opfølgning. Efterfølgende skulle patienten holde øje med sin afføring for spontan afgang af det andet værktøj. Patienten var derfor efterfølgende til to konsultationer hos sin egen tandlæge, henholdsvis den 14. november og den 4. december 2017. I den forbindelse blev det noteret, at patienten ikke havde smerter og at maven var blød. Patienten skulle derfor fortsat se tiden an og holde øje med sin afføring.

Ifølge journalen fra den 18. december 2017 var implantatværktøjet blevet kvitteret i forbindelse med afføring 5 uger efter uheldet.

Patienten søger nu om erstatning for diverse udgifter i forbindelse med skaden, tabt arbejdsfortjeneste til sønnen, 39 dages gener samt godtgørelse for svie og smerte samt psykiske påvirkninger. 

1. instans afgørelse:

I brev af 7. november 2018 traf Tryg afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, da betingelserne for erstatning ikke er opfyldt.

Tryg fandt således, at sagen afvises allerede fordi en eventuel erstatning i henhold til loven ikke overstiger 1.000 kr. Der er således heller ikke taget stilling til ansvarsgrundlaget.

Tryg fandt i den forbindelse, at det kun er skadelidte selv, der er berettiget til erstatning i henhold til erstatningsansvarsloven. Det betyder, at de udgifter og indtægter, som patientens søn har haft i forbindelse med patientens skadesforløb, ikke kan erstattes.

Tryg fandt videre, at manglende anvendelse af et hundetræningsmedlemskab i 5 uger ikke falder inden for lovbestemmelsens dækningsområde jf. EAL § 1, da der ikke er tale om en afholdt udgift, der har til formål at helbrede den behandlingsudløste skade, eller som i øvrigt står i direkte forbindelse hermed.

Tryg fandt endvidere, at en mulig erstatning for patientens udgifter til transport til og fra sygehus den 9. september 2017 ikke i sig selv kan medføre, at den samlede erstatning overstiger 1.000 kr.

Tryg fandt desuden, at selv om forløbet har været meget ubehageligt for patienten, er betingelserne for at yde godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarsloven ikke opfyldt.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke var berettiget til anden erstatning og/eller godtgørelse.

Tryg fandt således, at behandlingsskaden samlet set ikke medfører et erstatningskrav, som overstiger minimumsgrænsen på 1.000 kr. og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 7. november 2018, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at behandlingen den 9. november 2017, hvor der blev tabt to skruetrækkere, ikke har været bedst muligt under de givne omstændigheder, og at der således er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Nævnet finder herefter, at der skønsmæssigt kan tilkendes Dem en godtgørelse for svie og smerte på 5.000 kr. på grund af det langvarige efterforløb. Hertil kommer erstatning for afholdte kørselsudgifter på i alt 337,75 kr. jf. Trygs brev af 14. februar 2019.