3960/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnosticering og behandling af parodontitis og efterfølgende smerter. Fradrag. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 36-årig kvinde, der den 21. december 2010 fik taget bite wings samt foretaget almindelig tandrensning. Den 7. august 2012 blev der noteret enkelte pocher på over 4 mm, og patienten blev derfor anbefalet brug af tandstikker og tandtråd. Den 19. april 2013 blev der noteret parodontose og tandsten under tandkødsniveau. Der blev herefter foretaget tandrensning og patienten blev instrueret i brug af tandbørste, tandstikker og tandtråd. Ved undersøgelse den 9. januar 2014 blev der noteret pocher på 4-5 mm flere steder, men at det var bedre. Der blev taget røntgen, som viste intet abnormt, og der blev udført tandrensning. Desuden blev biddet rettet i højre side af overkæben. Den 3. december 2014, den 29. september 2015 og den 20. december 2016 blev der indført notater om parodontose, og at patienten blev informeret om nødvendigheden af bedre mundhygiejne. Den 21. februar 2017 blev tænderne i overkæben slebet, og patienten blev anbefalet brug af bidskinne på grund af tænderskæren. Der blev derfor taget aftryk til bidskinne den 6. marts 2017 og den 15. marts 2017 blev bidskinnen udleveret. Den 3. maj 2017 blev det noteret, at tænderne 1+1 var lettere løsnede pga. tænderskæren. Sammenbiddet blev derfor rettet. Den 8. maj 2017 havde patienten stadig smerter/ ømhed ved +1. Der blev taget røntgen, som viste intet abnormt og bidskinne blev fjernet. Ved kontrol den 19. maj 2017 var der en væsentlig forbedring, og det blev aftalt at afvente yderligere. Den 31. maj 2017 blev tanden +2 aflastet på grund af tænderskæren. Ved fokuseret undersøgelse den 27. juni 2017 blev der taget bite wings, som fandt at vise lettere marginal knogletab. Det blev desuden noteret, at der var mindre løsning og færre symptomer fra overkæbefronten. Der blev herefter udført tandrensning. Den 27. juli 2017 blev biddet igen slebet i fronten på grund af tænderskæren. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, som den 16. august 2017 konstaterede parodontose. Desuden blev det noteret, at tænderne +1,+2 og -3 var blevet beslebet tidligere. Det blev videre noteret, at patienten røg og havde et medicin-forbrug på grund af leddegigt. Den 21. og 22. august 2017 blev der udført parodontose-undersøgelse samt foretaget parodontosebehandling i form af tandrodsrensninger og udvidet tandrensning. Den 29. august 2017 blev tænderne 2,1+1,2 fikseret med plast på grund af parodontosen, og den 8. september 2017 blev der tilpasset en bidskinne i overkæben.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte og fremtidige udgifter, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. oktober 2018 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af forsinket diagnosticering af parodontose medførende tab af knogle ved +1,+2 og -3, samt unødvendig beslibning af samme tænder medførende behov for plastfyldninger som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen dateret den 9. januar 2014 dokumenterer et tab af tandbærende knogle. Røntgen dateret den 8. maj 2017 og den 27. juni 2017 dokumenterer en udvikling i knogletabet rundt om tænderne. Røntgenstatus dateret den 12. september 2017 dokumenterer et tandsæt med tab af tandbærende knogle udover, hvad der svarer til patientens alder.

Tryg fandt videre, at i perioden, hvor patienten har konsulteret tandlægen, er der ikke i et tilstrækkeligt omfang journaliseret notater omkring behandlingsalternativer, diagnoser, prognose for tandsættet og de udførte behandlinger og risikoen for komplikationer. Der er ikke journaliseret oplysninger om, at patienten som følge af rygning, medicinindtagelse, generelle sygdomme eller andet skulle være særligt disponeret for udvikling af parodontose.

Tryg fandt herefter, at den erfarne specialist senest ved undersøgelsen den 9. januar 2014 havde udarbejdet en behandlingsplan, instrueret i optimal mundhygiejne, motiveret til rygestop og oplyst om de relevante behandlinger med tandrodsrensninger og udvidet tandrensning. Ved optimal diagnostik og behandling var det overvejende sandsynligt, at parodontosen kunne være stoppet og tab af tandbærende knogle være undgået.

Tryg fandt dog, at selve parodontosen skyldes bakterier på tandfladen, rygning, familiær forekomst, almen sygdomme, medicinindtagelse og/eller flere andre faktorer. Det betyder, at det forhold, at et tandsæt angribes af parodontose, ikke i sig selv udgør en erstatningsberettigende skade.

Tryg fandt derfor, at der kun kan ydes erstatning til den behandling, som går ud over, hvad parodontosen ved rettidig diagnosticering ville have medført.

Vedrørende slibning af tænderne +1,+2 og -3 fandt Tryg, at behandling ved den erfarne specialist havde indebåret yderligere bidfunktionelle undersøgelser inden eventuelt slibning af tænderne. Ved en fuld bidfunktionel undersøgelse kunne patientens behandlingsbehov være klarlagt, refleksfrigørende skinne til overkæben være fremstillet og på den måde var det overvejende sandsynligt, at tænderne +1,+2 og -3 ikke var blevet slebet.

Tryg fandt derfor, at der kan tilkendes erstatning for rimelige udgifter til udvidet parodontosebehandling og plastfyldning ved tænderne +1,+2 og -3. Der vil dog blive fratrukket skønsmæssigt 3.000 kr. i erstatningen for sparet udgifter til almindelig parodontosebehandling, da patienten ville have haft disse udgifter, selv hvis tilstanden var blevet diagnosticeret på et tidligere tidspunkt.

Tryg fandt dog, at behandling med bidskinne er en behandling, som kan laves om under samme forudsætninger som oprindeligt. Den er ikke relateret til den forsinkede diagnosticering eller beslibning, og er en følge af patientens oprindelige tandstatus. En eventuel mér-udgift i den forbindelse er alene et økonomisk tab, hvilket ikke i sig selv udgør en skade.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 5. oktober 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at patientens gener i form af smerter ikke med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte tandbehandling eller mangel på samme. Det bemærkes, at  parodontitis ikke i sig selv giver smerter.

For så vidt angår fradraget for de sparede udgifter er dette begrundet i det behov for behandling, som patienten ville have haft, såfremt behandlingen af hendes parodontitits var iværksat rettidigt. Der kan alene tilkendes erstatning for udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke for udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Det tiltrædes desuden, at fradraget skønsmæssigt er fastsat til 3.000 kr.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade vedrørende tænderne +1,+2 og -3 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

I øvrigt bemærkes det, at nævnet har noteret sig Trygs bemærkninger om, at der endnu ikke er truffet afgørelse om godtgørelse for svie og smerte samt for udgifterne til kranio-sakralterapi. Nævnet kan af den grund ikke tage stilling hertil på nuværende tidspunkt.