Skip to content

3989/19

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Behov for ny implantatbehandling inkl. knogleopbygning. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny implantatbehandling inkl. knogleopbygning. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig kvinde, der den 22. januar 2015 fik trukket tanden 6+ ud. Ifølge journalen blev tanden fjernet ved deling og knoglefjernelse. Det blev i den forbindelse aftalt, at tanden skulle erstattes med et implantat. Der blev derfor isat et implantat i regio 6+ den 13. april 2015, og den 8. juli 2015 blev der cementeret en krone på implantatet midlertidigt. Patienten henvendte sig den 25. maj 2018, da implantatet var løs. Det blev i den forbindelse noteret, at røntgen viste en stor knogledefekt, og patienten blev derfor informeret om, at der var risiko for, at der skulle foretages knogleopbygning ved isættelse af et nyt implantat.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til et nyt implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. januar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at selv om implantatbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, da implantatet løsnede og gik tabt, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få afmonteret det nuværende implantat og isat et nyt, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, og behandlingen derved bliver dyrere, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand, men alene et økonomisk tab.

Tryg fandt således, at manglende succes af en behandling, ikke udgør en erstatnings-berettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tryg fandt videre, at for så vidt angår det forhold, at der eventuelt skal laves knogle-opbygning ved indsættelse af nyt implantat, viser røntgenbilledet af 21. december 2011 knogletab i roddelingspunktet til niveau med midtrods tanden 5+. Dette ses også på røntgenbilledet af 14. maj 2014.

Tryg fandt derfor, at knogle i området er svundet i forbindelse med udtrækning af tanden. Højden har således allerede på det tidspunkt været for lille til implantat-indsættelsen, hvorfor et kæbehulebundsløft var nødvendigt ved første implantat-behandling. Knoglefundamentet i området er derfor med overvejende sandsynlighed uændret, hvorfor der ikke er sket en skade i lovens forstand. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 28. januar 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at implantatbehandlingen i regio 6+ kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

For så vidt angår et eventuelt behov for knogleopbygning finder nævnet, at det er overvejende sandsynligt, at der oprindeligt skulle have været lavet knogleopbygning. Der er således tale om udskudt behandling, hvilket ligeledes ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår Deres krav om tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres eventuelle krav gældende over for den behandlende tandlæge. Ved uenighed herom skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres eventuelle krav gældende over for Styrelsen for Patientklager, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at der gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor De kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.