3998/19

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med kæbefraktur til følge. Anerkendelsesgrundlaget. TSAN ændrede Trygs afgørelse for så vidt angår anerkendelsesgrundlaget.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig kvinde, der henvendte sig den 17. august 2017 med smerter og hævelse ved tanden 8-. Ifølge journalen ønskede patienten tanden trukket ud. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise betændelse ved tanden, og det blev noteret, at tanden var låst i knoglen bagved tanden. Det ville derfor blive nødvendigt at fjerne en del knogle. Patienten blev herefter informeret om indgrebet, hvorefter tanden blev opereret ud. Ifølge beskrivelsen blev der fjernet knogle foran tanden, bagved tanden og på tandes yderside. Herefter blev tanden delt, og yderligere knogle bagved tanden blev fjernet, før tanden kunne tages ud med tang. Patienten henvendte sig herefter til en specialtandlæge den 15. september 2017, da hun havde vedvarende og mange smerter siden tandfjernelsen. Der blev derfor åbnet til området den 19. september 2017 for videre undersøgelse, og i den forbindelse blev der fjernet to løse knoglestykker. Desuden blev der konstateret et knoglebrud på underkæben i regio 8-. Det blev noteret, at brudlinjen ikke var forskudt, og at patienten havde normalt sammenbid. Der blev derfor ordineret antibiotika, smertestillende medicin samt flydende kost frem til heling. Ved kontrol den 3. oktober 2017 var patienten velbefindende med væsentligt reducerede smerter. Det blev konstateret, at der var pæn heling, og patienten blev instrueret i sammenbidsøvelser og gabeøvelser til genoptræning af muskulaturen. Den 15. november 2017 blev der konstateret heling af kæbebruddet, og patienten var smertefri.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter samt godtgørelse for svie og smerte

1. instans afgørelse:

I brev af 23. november 2018 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af brud på underkæben i forbindelse med fjernelse af visdomstanden 8- som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbilledet fra den 17. august 2017 ikke viste tanden 8- i sin fulde udstrækning, men at billedet tyder på, at tanden 8- hældede bagud i kæben (var distoverteret). Desuden fremgår det af operationsbeskrivelsen den 17. august 2017, at det var nødvendigt at fjerne knogle foran tanden, bagved tanden og på tandens yderside samt dele tanden og fjerne yderligere knogle bagved tanden, førend tanden kunne udtages med tang. Endvidere blev der ved indgrebet den 19. september 2017 konstateret en brudlinje i underkæben svarende til området, hvor tanden 8- tidligere var placeret.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard havde været, at der, inden den operative fjernelse af tanden 8-, var taget et røntgenbillede, der synliggjorde tanden 8- i dens fulde udstrækning samt forholdet til omgivelserne.

I den forbindelse fandt Tryg, at røntgenbilledet med overvejende sandsynlighed havde vist, at tanden 8- var placeret hældende bagud i kæben. Denne placering af tanden betyder, at tanden skal deles i flere dele, for at den kan tages ud. Det vil sige, at ved denne erkendelse kunne tanden 8- være delt i mange dele og fjernet. Derved var kæbeknoglen blevet skånet og kæbebruddet med overvejende sandsynlighed undgået.

Tryg fandt herefter, at på grund af bruddet i underkæben fik patienten et forlænget behandlingsforløb frem til ophelingen den 15. november 2017.

Patienten er derfor berettiget til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. november 2018, men med ændret begrundelse.

Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at den gennemførte behandling ikke er udført bedst muligt, idet der ikke findes at være evidens for, at tandens let bagud-hældende vinkel skulle udgøre en særlig risiko for brud på underkæben i forhold til andre lejringsvinkler.

Da forekomsten af brud på underkæben i forbindelse med kompliceret fjernelse af visdomstænder er under 2%, finder nævnet, at der kan ydes erstatning efter § 20, stk. 1, nr. 4, idet skaden må anses at gå ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle ved en sådan behandling. Skaden findes således både at være sjælden og alvorlig set i forhold til grundlidelsen i form af behov for operativ fjernelse af visdomstanden 8-.

Ændringen i begrundelsen har ingen betydning for erstatningens størrelse og omfang.