Skip to content

4021/19

Ankenævnsafgørelsen: Sagen afvist

Beskrivelse:

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet kan ikke behandle patientens anke.

Ifølge § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om henlæggelse af behandling af sager efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet kan en afgørelse fra Tandlæge-foreningens Tandskadeerstatning (Tryg) ankes inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår tillige af ankevejledningen i Trygs afgørelse af 31. maj 2018, hvoraf det også fremgår, at anke sker ved henvendelse til Tandskadeankenævnet. Da patientens anke først er modtaget den 29. marts 2019, er ankefristen overskredet med ca. 7 måneder.

Der ses ikke at foreligge oplysninger, som giver grundlag for at dispensere fra anke-fristen og behandle anken. Det ændrer ikke på dette, at patienten over for Tryg har givet udtryk for, at han var uenig i afgørelsen, og at Tryg i den forbindelse senest den 4. oktober 2018 har meddelt patienten, at Tryg ikke vil ændre afgørelsen. Dette gælder også med hensyn til patientens oplysning om, at tandlægen har overset 10-12 huller, som skulle være behandlet tidligere, samt at der er to rådne tænder på trods af, at patienten har overholdt sine tandlægebesøg.

Tandskadeankenævnet afviser derfor patientens anke, der er indgivet for sent.