3995/9

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af tand og efterfølgende nerveskade. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig kvinde, der ved et operativt indgreb den 14. august 2017 fik fjernet tanden 8- samt en cyste. Ifølge journalen viste ortopantomografi en cyste coronalt for 8-, der var dybtliggende i tæt relation til nervus alveolaris inferior. Nerven syntes at gå hen over tanden ca. midtrods. Patienten blev herefter informeret om risiko for føleforstyrrelser, hvorefter indgrebet blev udført. Cysten blev fjernet hel, hvorefter der blev fjernet knogle og tanden 8- blev delt i flere dele samt udtaget. Såret blev herefter lukket med sting og der blev ordineret penicillin samt smertestillende medicin.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén på grund af føleforstyrrelser.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. februar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.

Tryg fandt, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade, som berettiger til erstatning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var ufravigeligt grundlag for at fjerne tanden 8-, da der var en dybtliggende cyste ved tanden. Tandens anatomiske placering var belyst efter forudgående røntgen og panoramaoptagelse, hvor optagelsen fra den 14. august 2017 viser tanden med en næsten vandret liggende frembrudsretning og cystedannelse.

Tryg fandt videre, at behandlingen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialist-standard på det pågældende område.

Tryg fandt derfor, at den indtrådte komplikation i form af nervepåvirkning er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb og ville også kunne indtræde for selv den erfarne specialist.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt desuden, at patientens skade i form af nervepåvirkning ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed.

Tryg fandt i den forbindelse, at optagelsen af den 14. august 2017 viser en dybtliggende cyste i forbindelse med tanden 8- og med tæt kontakt til den underliggende nervekanal. Ved en sådan cyste i kombination med tandens og kæbens øvrige anatomi er en efterfølgende nervepåvirkning af nervus alveolaris inf. en relativ hyppig forekommende komplikation (over 2%).

Tryg fandt endvidere, at nervepåvirkningen ikke er tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten er blevet behandlet for. Ud fra sagens oplysninger lægges der vægt på, at patienten alene har gener i form af nervepåvirkning ved underlæbe og midthage. Hvis cysten og dermed betændelsestilstanden og tandens placering ikke var blevet behandlet, ville det med overvejende sandsynlighed have medført endnu alvorligere udfald, end det udfald, som patienten fortsat er generet af.

Tryg fandt derfor, at komplikationen ikke går ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle. Patienten er derfor heller ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4, idet komplikationen ikke er alvorlig og sjælden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. februar 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at behandlingen med fjernelse af cyste og tanden 8- er udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet finder videre, at komplikationen med føleforstyrrelserne ikke er tilstrækkelig sjælden i forhold til grundlidelsen i form af tanden 8- og cystens placering i kæben. Komplikationen optræder således i mere end 2% af lignende tilfælde.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.