4000/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries og rodspidsbetændelse. Fradragets størrelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig kvinde, der ifølge journal og røntgen har gået til regelmæssige undersøgelser og behandlinger hos tandlægen siden 1985 og frem. Den 17. april 2008 var tanden +6 følsom og der blev excaveret. Desuden blev der taget røntgen. Den 24. april 2008 blev tanden +6 behandlet med en fyldning. Den 8. maj 2008 blev der taget røntgen af tanden -7, som fandtes at vise død tandnerve. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden -7. Rodbehandlingen blev fortsat den 12. juni 2008, hvor der tillige blev noteret obs for pulpitis ved +6. Rodbehandlingen blev fortsat den 26. juni 2008 og den 3. juli 2018 blev tanden rodfyldt. Desuden blev det noteret, at tanden +6 fortsat var kuldefølsom. Den 2. oktober 2008 viste røntgenkontrol af tanden +6 normale forhold. Den 6. august 2009 blev der taget røntgen og konstateret rodspidsbetændelse ved +6. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden, som blev fortsat over flere gange med endelig rodfyldning den 3. september 2009. Den 16. december 2010 blev tanden +6 behandlet med en plastfyldning i 3 flader, og den 6. januar 2011 blev der taget røntgen af tanden +6, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Der blev derfor ordineret penicillin. Den 3. maj 2011 blev der igen taget røntgen af +6, og det blev noteret, at tanden var perkussionsøm. Patienten blev i den forbindelse informeret om muligheden for kirurgisk rodbehandling. Den 23. november 2011 blev tanden -7 aflastet ved beslibning. Den 3. september 2012 blev tanden +6 behandlet med stift og plastfyldning. Der blev igen taget røntgen af tanden +6 den 21. marts 2013, som viste rodspidsbetændelse på den palatinale rod. Patienten blev derfor den 18. april 2013 henvist til anden tandlæge for kirurgisk rodbehandling af tanden. Den 21. april 2016 blev tanden -7 behandlet med en plastfyldning, hvilket blev gentaget den 7. juli 2016. Den 20. september 2016 blev der igen taget røntgen af tanden +6, som fandtes at vise en mulig let opklaring mesiofacialt. Tanden var dog ikke perkussionsøm. Det blev noteret, at tanden skulle observeres og der blev udskrevet penicillin. Den 13. oktober 2016 blev der igen taget røntgen af tanden +6, og det blev vurderet, at det ikke var holdbart med en fornyet kirurgisk rodbehandling. Patienten blev derfor anbefalet udtrækning af tanden og erstatning heraf med bro regio +5,6,7. Den 25. oktober 2016 blev der foretaget hemisektion af den mesiofaciale rod, som vise tydelig rodfraktur. Patienten blev informeret om, at prognosen var usikker. Den 17. november 2016 blev tanden +6 behandlet med en plastfyldning og den 17. januar 2017 blev der isat stifter og en plastopbygning i tanden. Den 24. august 2017 blev tanden +6 igen behandlet med en plastfyldning. Den 29. januar 2018 blev patienten undersøgt af en anden tandlæge på klinikken, som tog røntgen og konstateret, at tanden -7 var opløst af caries og ikke muligt at bevare. Den 18. februar 201 blev der taget røntgen af bl.a. tanden +6, som fandtes ikke at være bevaringsværdig. Der planlægges derfor behandling med bro i regio +4,5,6,7 og implantatbåret bro i regio -5,6,7.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. december 2018 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden +6 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen fra den 17. april 2008 viser tanden med en stor amalgamfyldning og en tandhalsfyldning samt et dybt hul i den bagudvendende flade. Tandens svækkelse var dermed stor. Desuden viser røntgen fra den 6. januar 2011, at tanden var rodfyldt, og røntgen fra den 3. maj 2011 viser betændelse på forreste, ydre rodspids samt rodspidsen på ganesiden. Yderligere viser det, at sidstnævnte rod var uden rodfyldning.

Tryg fandt derfor, at tanden +6 den 3. maj 2011 var markant svækket, men med behandlingspotentiale for permanent bevarelse. Erfaren specialiststandard havde været at behandle hullet i tanden på et tidligere tidspunkt samt at behandle rodspidsbetænd-elsen med tætte og homogene rodfyldninger i alle rodkanaler den 3. maj 2011 eller umiddelbart derefter, hvorefter tanden skulle have haft stiftopbygning og krone-behandling. Herved ville tandens svækkelse have været reduceret, og tabet af tanden

ville med overvejende sandsynlighed have været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgiften til fjernelse af tanden samt rekonstruktion i form af bro fra tanden +5 til tanden +7. Der vil dog blive fratrukket for sparet udgifter til rodfyldning, støbt opbygning og krone på tanden +6 samt krone på tanden +5, da patienten ville have haft disse udgifter for at bevare tanden på lang sigt, hvis skaden ikke var sket. Der fratrækkes således skønsmæssigt 22.000 kr. i erstatningen.

Tryg fandt videre, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden -7 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der er lavet en bro fra tanden -4 til tanden -7 inden 2008, og at tanden -7 den 21. april 2016 og 7. juli 2016 blev behandlet med plast i inderfladen, samt at tanden den 22. februar 2018 var håbløst opløst af caries.

Tryg fandt desuden, at dette cariesangreb i tanden -7 har været overset i et stykke tid trods en regelmæssig tandpleje og senest ved undersøgelsen den 3. december 2015. Erfaren specialiststandard havde været at diagnosticere og behandle hullet i tanden med renboring og fyldning den 3. december 2015 eller umiddelbart derefter, hvorefter der skulle have været udført en støbt opbygning og en ny bro fra tanden -4 til tanden -7. Herved kunne tanden -7 med overvejende sandsynlighed have været bevaret.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgiften til fjernelse af tanden -7 samt implantatbåret bro over tænderne -5,6,7. Der vil dog blive fratrukket for sparet udgifter til støbt opbygning og en fire-leddet bro, da tanden -7 var bropille til en eksisterende bro, og patienten ville have haft udgifterne hertil for at bevare tanden på lang sigt, hvis skaden ikke var sket. Der fratrækkes således skønsmæssigt 32.500 kr. i erstatningen.

Alternativt kan der tilbydes en kompensation på 4.000 kr. pr. mistet tand, hvis patienten ikke ønsker de mistede tænder erstattet.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke var påført en skade vedrørende parodontosen som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at de nyeste røntgenbilleder viser knogleforhold, som er sunde og et ringe knogletab i forhold til patientens alder.

Tryg fandt derfor, at behandling for parodontose er ukompliceret og ikke skyldes behand-lingen hos tandlægen, men derimod er behandling af patientens grundlidelse. Der er således ikke sket en behandlingsskade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 18. december 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden +6 skulle have være behandlet med en fornyet rodbehandling, stiftopbygning og krone for at bevares på længere sigt, selv om skaden ikke var sket hvilket fremgår af røntgenbilleder fra både 3. maj 2011 og 21. marts 2013. Desuden viser røntgenbilleder, at tanden +5 har en stor fyldning, hvorfor tanden under alle omstændigheder skulle have været behandlet med en krone for at kunne bevares på længere sigt. Der skal derfor fratrækkes for udgifterne hertil, da der alene kan tilkendes erstatning for udgifter, der er en følge af skaden og ikke for udgifter, der skulle have været afholdt under alle omstændigheder. Endvidere tiltrædes fradragets størrelse på 22.000 kr.

Nævnet finder, at bedst mulig behandling af caries ved tanden -7 havde indebåret fjernelse af broen for at sikre, at alt caries blev fjernet. Dernæst en støbt opbygning og fornyelse af broen for derved at opnå en bedre tilhæftning af broen. Der skal derfor foretages fradrag for udgifterne til støbt opbygning og ny bro, da der alene kan tilkendes erstatning for udgifter, der er en følge af skaden og ikke for udgifter, som patienten under alle omstændigheder skulle have afholdt. Derfor tiltrædes fradragets størrelse på 32.500 kr.