4005/19

Beskrivelse:

Behov for rodbehandling med efterfølgende behov for ny brobehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 71-årig mand, der den 26. april 2006 fik præpareret til bro regio +5,6,7. Patienten henvendte sig akut den 23. november 2012, da han følte, at broen var løs. Der blev konstateret et stort cariesangreb ved +5, og der var derfor behov for rodbehandling af tanden. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden den 26. november 2012 og efter flere rodskylningsseancer blev tanden rod-og plastfyldt den 11. december 2012. Der blev taget kontrolrøntgen, som fandtes at vise en for kort rodfyldning, men det var ikke muligt at komme længere apikalt. Den 21. juni 2013 blev der taget røntgen, som viste pæn heling, dog lidt kort rodfyldning. Den 12. august 2013 blev tanden +5 behandlet med en plastfyldning på grund af porcelænsfraktur, og den 27. august 2013 blev der behandlet med en glasionomerfyldning. Patienten henvendte sig igen akut den 3. september 2013 på grund af fyldnings- og porcelænsfraktur i tanden +5. Tanden blev derfor behandlet med en plastfyldning. Den 27. september 2012 var der igen slået lidt porcelænsskal af tanden +5. Den 21. oktober 2013 blev patienten anbefalet ny bro regio +5,6,7 for at optimere forholdene. Der blev taget kontrolrøntgen af +5, som ikke viste en fuldstændig opheling. Den 26. november 2014 blev der igen taget røntgen af +5, som viste rodspidsbetændelse, og det blev aftalt at forsøge med antibiotika i første omgang. Ellers måtte rodbehandlingen revideres. Den 30. april 2015 blev der igen taget røntgen af +5, som fortsat viste rodspidsbetændelse, og den 7. december 2015 blev det noteret, at rodbehandlingen skulle laves om. Rodbehandlingen blev derfor lavet om den 12. januar 2016, og den 18. april 2016 blev det noteret, at tanden stadig var meget perkussionsøm. Den 25. august 2016 blev +5 skyllet igen og den 28. november 2016 blev tanden rodfyldt. Der blev taget kontrolrøntgen, som viste opheling apikal, og rodfyldningen sås pænt forlænget til et lille stykke fra apeks. Tanden blev herefter behandlet med en fyldning. Den 11. maj 2017 blev der taget røntgen, som viste opheling ved bl.a. +5 og efterfølgende blev det aftalt, at der skulle laves en ny bro.

Patienten søger nu om erstatning for merudgifterne, som fejlbehandlingen har medført.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. november 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der den 23. november 2012 blev registreret hul i tanden +5. Tanden skulle derfor rodbehandles. Der var således indikation for rodbehandling af tanden +5 på grund af det behandlingskrævende hul.

Tryg fandt videre, at for at kunne rodbehandle tanden, var det nødvendigt at bore gennem broen ved tanden +5, da rodkanalen ellers ikke ville kunne renses ud. Gennemboringen medførte en svækkelse af porcelænet på bropillen +5. Porcelænet på bropillen +5 var derfor knækket den 3. september 2013.

Tryg fandt herefter, at det forhold, at der skete en afbrækning af porcelænet på bropillen +5, ikke er en skade, da der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt således, at brobehandlingen på det foreliggende grundlag kan laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. november 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden +5 er udført bedst muligt, herunder at det var nødvendigt at bore gennem broen, selv om det havde negative konsekvenser for broen. Der er derfor ikke sket en erstatningsberettiget skade. Det bemærkes i øvrigt, at brobehandlingen regio +5,6,7 kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er under alle omstændigheder ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.