4012/19

Beskrivelse:

Parodontitis og behandling herfor. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig mand, der henvendte sig akut til tandlægen første gang den 6. februar 2015 på grund af en knækket tand -5. Tanden blev herefter beslebet og pudset. Den 12. februar 2015 var patienten til en diagnostisk undersøgelse, hvor der blev konstateret tandkødslommer på 5 mm ved tænderne 6+6 samt tandsten og generelt tandkødsbetændelse. Der blev herefter foretaget en tandrensning. Ved en kontrolundersøgelse den 12. oktober 2015 blev der bl.a. udført tandrensning, hvilket blev udført igen den 19. maj 2016. Ifølge journalen blev der desuden foretaget måling af tandkødslommerne, som var fordybede samt konstateret generelt tab af tandbærende knogle i hele tandsættet, tandkødsbetændelse og mindre god mundhygiejne. Patienten blev informeret om sygdommen samt instrueret i hjemmetandpleje og anbefalet rygestop. Ved kontrol den 14. juni 2016 var patientens mundhygiejne blevet bedre, men der var stadig fordybede tandkødslommer. Den 13. september 2016 blev der ved en fokuseret undersøgelse konstateret fortsatte problemer med tab af tandbærende knogle. Det blev desuden noteret, at mundhygiejnen var mindre god og der var føderester. Endvidere var der fortsat fordybede tandkødslommer, som det blødte fra, hvilket blev forevist patienten. Desuden blev patienten instrueret i hjemmetandpleje og der blev foretaget tandrensning samt tandrodsrensning på enkelte tænder. Ved den næste fokuserede undersøgelse den 13. marts 2017 var patientens hjemmetandpleje blevet bedre, men der var stadig tandkødsbetændelse, fordybede tandkødslommer og føderester, især mellem tænderne. Patienten blev derfor igen instrueret i at anvende tandtråd. Desuden blev der udført tandrensning. Den 13. juni 2017 blev det noteret, at patienten gjorde en indsats med hjemmetandplejen, men der var fortsat de samme problemer med fordybede tandkødslommer, tandkødsbetændelse og tandsten. Patienten var bekymret over det forøget mellemrum mellem tænderne 1+1 og blev informeret om, at sygdommen parodontitis var årsagen til dette. Den 27. juni 2017 blev der udført en parodontal undersøgelse og ifølge journalen var patienten bekendt med, at det af og til blødte fra tandkødet. Patienten ville nu anskaffe sig en elektrisk tandbørste. Ved undersøgelsen blev der målt flere dybe tandkødslommer, specielt i overkæben, og patienten fik vist de blødende tandkødslommer samt instrueret i anvendelse af elektrisk tandbørste. Desuden blev der foretaget udvidet tandrensning. Patienten henvendte sig igen den 7. september 2017, da han var bekymret for, at tanden +1 havde flyttet sig. Det blev i den forbindelse konstateret, at der var fordybede tandkødslommer på 4-5 mm ved tanden. Ved en fokuseret undersøgelse den 14. september 2017 blev konstateret en bedring i patientens hjemmetandpleje, men der var fortsat fordybede tandkødslommer, som dog var blevet mindre. Der blev herefter foretaget en ny tandrensning. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 6. november 2017 tog røntgen og konstateret tab af tandbærende knogle samt generel tandkødsbetændelse. Patienten blev derfor informeret om parodontitis og behov for parodontitisbehandling. Den 29. november 2017 blev tandkødslommerne målt og der blev konstateret tab af tandbærende knogle, specielt på tænderne i overkæben. Patienten blev desuden instrueret i hjemmetandpleje. Den 4. december 2017 blev der foretaget tandrodsrensning af flere tænder, og den 24. april 2018 blev der foretaget udvidet tandrensning. Herefter skiftede patienten igen tandlæge.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter samt fremtidige udgifter og tab af mistet knoglemasse.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. marts 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten lider af tab af tandbærende knogle/ parodontitis. For at stille diagnosen, skal det først undersøges, om der er forhold hos patienten, som medvirker til sygdommen så som rygning, indtagelse af alkohol, medicin med mere. Der skal herefter foretages en klinisk undersøgelse af tandkødets form, farve og størrelse, forekomsten af føderester og tandsten, niveauet for renholdelse af tænder og tandkød samt måling af tandkødslommer. Endvidere skal der også foretages røntgenoptagelser.

Tryg fandt videre, at i patientens tilfælde er det konstateret, at han er ryger, og han er i den forbindelse blevet anbefalet at stoppe med at ryge. Der er foretaget en undersøgelse af tandkødet, hvor der ved første undersøgelse den 12. februar 2015 er konstateret generel tandkødsbetændelse samt tab af tandbærende knogle specielt ved tænderne 6+6. Der er ikke foretaget røntgenoptagelser, men der foreligger røntgen fra patientens tidligere tandlæge fra den 12. september 2014, som viser, at der allerede på det tidspunkt var et større tab af knogle omkring de små og store kindtænder i over- og underkæben i både højre og venstre side. Desuden blev der stillet diagnosen parodontitis.

Tryg fandt endvidere, at patienten er blevet anbefalet at stoppe med at ryge og er flere gange i perioden fra 12. februar 2015 til 14. september 2017 blevet informeret om sygdommen. Herudover er patienten blevet vist de fordybede tandkødslommer og blødning fra tandkødslommerne. Yderligere er patienten ved næsten hvert besøg blevet instrueret i udførelse af hjemmetandpleje, herunder rensning af mellemrummene mellem tænderne og der er foretaget rensning af tænderne for tandsten ved næsten hvert besøg. Endvidere er der foretaget rensning af tandkødslommerne, ligesom der er foretaget tandrodsrensning.

Tryg fandt desuden, at det ligeledes er konstateret hos ny tandlæge, at patienten har parodontitis og der er foretaget behandling heraf, herunder anbefalet rygestop. Desuden har ny tandlæge foretaget måling af tandkødslommer den 29. november 2017. I forhold til målingen af tandkødslommer hos den behandlende tandlæge er der ikke sket en forværring af tandkødslommerne.

Tryg fandt dog, at ved sammenligning af røntgen optaget hos ny tandlæge den 6. november 2017 og røntgen optaget den 12. september 2014 er der sket et yderligere tab af knogle omkring de store og små kindtænder i højre og venstre side af over- og underkæben.

Tryg fandt således, at på trods af, at sygdommen er konstateret og behandlet, er der alligevel sket en videreudvikling af sygdommen. Denne udvikling skyldes selve sygdommen, som er patientens grundlidelse og ikke behandlingen hos tandlægen. Der er dermed ikke sket en erstatningsberettigende behandlingsskade, og patienten har derfor ikke ret til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. marts 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulige under de givne omstændigheder. Videreudviklingen af Deres parodontitis skyldes derfor med overvejende sandsynlighed grundsygdommen og forhold ved Dem selv, herunder tobaksrygning og manglende tandhygiejne.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.