4019/19

Beskrivelse:

Behov for ny kronebehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig mand, der i 2015 havde fået rodbehandlet tanden +5. I den forbindelse knækkede der en rodfil og det lykkedes at rodfylde omkring filen. Den 7. marts 2016 blev tanden behandlet med en plastfyldning på grund af fyldningsfraktur. Den 23. august 2018 blev tanden præpareret til krone, og den 1. september 2016 blev kronen cementeret på tanden. Patienten henvendte sig til en anden tandlæge den 1. oktober 2018, da kronen var tabt. Patienten blev informeret om, at det ikke var muligt at recementere kronen, og blev derfor anbefalet at få lavet en støbt opbygning og ny krone. Den 27. november 2018 blev det efter renexcavering konstateret, at prognosen for holdbarheden af støbt opbygning og ny krone var ringe. Patienten blev derfor anbefalet fjernelse af tanden med efterfølgende isættelse af implantat.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. marts 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten fik monteret en krone på tanden +5 den 1. september 2016. Desuden blev patienten den 1. oktober 2018 anbefalet en ny krone på tanden, da den tidligere krone var mistet.

Tryg fandt herefter, at selv om kronebehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, da kronen nu er mistet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få afmonteret den nuværende krone og få påsat en ny krone, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt videre, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen og behandlingen derved bliver dyrere, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling samt økonomisk tab udgør ikke en erstatnings-berettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 1. marts 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbillede af 6. november 2018 viser tanden +5 med en lang rod og tilstrækkelig rodbehandling. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at kronebehand-lingen den 1. oktober 2018 kunne laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige kronebehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand. Hvis ikke det er muligt at lave kronebehandling, skyldes det ikke den tidligere behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.