Skip to content

4023/19

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Knækket rodfil og behov for kirurgisk rodbehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Knækket rodfil og behov for kirurgisk rodbehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der ved undersøgelse den 10. september 2018 oplyste, at hun af og til havde en fistel ved regio 4+. Der blev konstateret rødme i regio 5,4,3+ samt fisteludgang. Der blev derfor taget røntgen, som viste rodspidsbetændelse. Den 1. oktober 2018 blev der derfor indledt rodbehandling af tanden 4+, og i den forbindelse knækkede en rodfil i den faciale kanal. Der blev herefter taget røntgenbillede og patienten blev informeret herom, og at man ville forsøge at komme forbi filen ved næste skylning. Efterfølgende er rodbehandlingen blevet færdiggjort af anden tandlæge, som tillige fjernede rodfilen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling. 

1. instans afgørelse:

I brev af 28. marts 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af rodbehandlingen af tanden +4 hos tandlægen den 1. oktober 2018.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at rodbehandle tanden den 1. oktober 2018, idet røntgenbilledet af 10. september dokumenterer, at der var rodspidsbetændelse på tanden. Tænder rodbehandles oftest som følge af rodspidsbetændelse.

Tryg fandt videre, at der i forbindelse med rodbehandlingen af tanden den 1. oktober 2018 knækkede en rodfil i tandens yderste rod. En rodfil, der knækker i forbindelse med rodbehandling af en tand, udgør kun en skade i lovens forstand, såfremt den har medført negative konsekvenser for tanden og en yderligere behandling end den, som under alle omstændigheder var nødvendig for behandling af grundlidelsen. Patientens grundlidelse beskriver de forhold ved patienten selv, som hun led under allerede inden, patienten modtog behandling.

Tryg fandt herefter, at røntgenbillederne af henholdsvis den 10. september 2018 og 1. oktober 2018 begge viser en meget velafgrænset hule af knogleopløsning om tandens rodspids i form af en cyste. I den forbindelse oplyste patienten den 10. september 2018, at hun af og til havde en fistel i området ved tanden. Dette tyder på, at betændelsen allerede eksisterede, før tanden blev rodbehandlet.

Tryg fandt videre, at cysten skal behandles gennem kirurgisk rodbehandling. Idet patienten, allerede inden rodfilen knækkede, havde et behov for kirurgisk rodbehandling af tanden, vurderede Tryg, at der ikke er sket en skade i lovens forstand, da den knækkede rodfil ikke har haft negative konsekvenser for tanden eller medført et øget behandlingsbehov. Behovet for kirurgisk rodbehandling skyldes derfor med overvejende sandsynligt patientens grundlidelse.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.  

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 28. marts 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden 4+ allerede forud for rodbehandlingen havde behov for kirurgisk rodbehandling som følge af grundlidelsen i form af en cyste. Den knækkede rodfil har derfor ikke haft negative konsekvenser for tanden eller medført et øget behandlingsbehov i form af kirurgisk rodbehandling. Det forhold, at der oprindeligt blev indledt rodbehandling af tanden i stedet for kirurgisk rodbehandling, er ikke i sig selv en skade, men en nødvendig behandling, da tandens nerve var død. Fjernelse af rodfilen er en fordyrende faktor ved rodbehandlingen, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.