4029/19

Beskrivelse:

Brobehandlinger og efterfølgende tab af tænder. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 75-årig kvinde, der den 2. oktober 2012 fik cementeret en metalkeramisk bro til erstatning for tænderne +4 og +5 med bropiller på tænderne +3 og +6. Ifølge journalen fra den 8. januar 2013 var der knækket et stykke porcelæn af broen. Der blev derfor fremstillet en ny bro, som blev cementeret den 30. januar 2013. Den 4. marts 2013 og igen den 19. august 2013 var der knækket et porcelænsstykke af broen, som blev udbedret ved beslibning. Patienten kontaktede tandlægen den 25. oktober 2013, da der var løshed ved bropillen +3. Ved undersøgelse den 6. november 2013 var broen og tanden +3 knækket. Det blev derfor vurderet, at tanden +3 skulle rodbehandles. Rodbehandlingen af tanden +3 blev herefter foretaget den 19. november 2013, og den 10. december 2013 blev der cementeret en støbt stiftopbygning på tanden. Ifølge journalen viste kontrolrøntgen en velsiddende stift. Der blev herefter cementeret en ny bro regio +3 til +6 den 29. januar 2014. Ved undersøgelse den 26. juni 2014 oplyste patienten, at hun i flere måneder havde været øm svarende til tanden +6. Der blev derfor taget røntgen, som fandtes at vise betændelse ved den fremadvendende rod samt fistel ud mod kinden. Patienten fik derfor ordineret antibiotika på infektion. Efterfølgende blev patienten henvist til anden tandlæge for rodbehandling af tanden +6. Den 10. oktober 2016 blev det noteret, at patienten følte, at der var knækket en lille flig af porcelænet, men dette kunne ikke konstateres endeligt. Den 22. august 2017 var broen knækket, og der blev derfor aftalt omlavning af broen. Ifølge journalen var det sidste gang, at tandlægen ville tilbyde det, da tandtrykket var for stort på broen på grund af manglende tænder i højre side af overmunden. Den 31. august 2017 blev broen fjernet, og i den forbindelse blev det konstateret, at den støbte opbygning på tanden +3 var knækket, og at tanden +6 var revnet lodret ned i roden. Det var derfor ikke muligt at sætte en ny bro på. Patienten blev derfor anbefalet erstatning af tænderne med enten implantater eller unitor.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. april 2019 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 23.191,92 kr. i erstatning.

Tryg fandt i den forbindelse, at en forudsætning for, at der kan ydes erstatning for afholdte udgifter er, at der er tale om rimelige og nødvendige udgifter, der har til formål at søge den anerkendte behandlingsskade udbedret/ helbredt eller som på anden måde står i umiddelbar forbindelse med helbredelsen heraf. Der ligger heri et krav om, at den skadelidte drager omsorg for, at udgifterne til behandling af den behandlingspåførte skade begrænses mest muligt; det vil sige under iagttagelse af tabsbegrænsningspligten. Endvidere er det et krav, at der er tale om udgifter udløst af den anerkendte behandlingsskade. Det vil sige udgifter, som ville have været afholdt uanset behandlingsskadens indtræden, kan ikke erstattes. Det vil f.eks. være, hvor en konkret behandling ville være udført alligevel som følge af grundlidelsen eller andre forhold ved skadelidte selv.

Tryg fandt herefter, at da den indsendte regning vedrører behandling på flere tænder, end Tryg har anerkendt behandlingsskader på og regningen ikke specificerer, hvilke tænder, der er behandlet for, har Tryg til brug for vurderingen indhentet journal og røntgenoptagelser fra den omtalte tandbehandling.

Tryg fandt derfor, at regningen kan godkendes delvist, idet der kan godkendes ydelser, som er en del af den rimelige og nødvendig behandling til udbedring af den anerkendte behandlingsskade på tænderne +3 (svensk 23) og +6 (svensk 26). Der redegøres nærmere for beløbets størrelse, som i alt udgør 32.400 svenske kroner. Efter omregning efter dagens kurs er der således dokumenteret en forøget udgift til tandbehandling som følge af den anerkendte behandlingsskade på i alt 23.191,92 kr.

Tryg fandt således, at der ikke kan ydes erstatning for de andre ydelser på regningen, da disse vedrører tandbehandling på patientens øvrige tænder og således ikke havde været undladt, selv om den anerkendte behandlingsskade ikke var sket.

Tryg fandt videre, at der ikke kan ydes erstatning for patientens udgifter til transport, penicillin og vekselgebyr i relation til tandbehandlingen i Sverige. Årsagen er, at patienten ikke alene fik udført implantatbehandling svarende til tænderne +3 og +6, men at patienten også fik udført implantatbehandling m.v. på øvrige tænder hos tandlægen.  Det vil sige, at patienten selv uden behandlingsskaden ville have haft de samme udgifter til transport, penicillin og vekselgebyr i forbindelse med tandbehandlingen i Sverige. Herudover er det Trygs opfattelse, at udgifter til transport m.v. for at få tandbehandling udført i udlandet ligger uden for, hvad der kan erstattes som ”rimelige og nødvendige udgifter” i henhold til erstatningsansvarslovens § 1.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning og/eller godtgørelse. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvist kan det bemærkes, at nævnet er forpligtiget til at træffe en materiel rigtig afgørelse, og herunder også kan ændre en tidligere upåklaget delafgørelse om ansvar til skade for patienten.

Tandskadeankenævnet finder herefter, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 22. oktober 2018, som anført nedenfor.

Det er nævnets vurdering, at behandlingen med bro i oktober 2012 har været udført korrekt og på korrekt indikation. At der efterfølgende sker affrakturering af porcelæn og fraktur af tanden +3 skyldes ikke fejl ved broen, men med overvejende sandsynlighed forhold ved Dem selv. De efterfølgende behandlinger vurderes ligeledes at være udført på korrekt indikation og efter gældende retningslinjer og tandlægelige standarder.

Tabet af tænderne +3 og +6 er derfor med overvejende sandsynlighed ikke en følge af den udførte behandling.

Nævnet har desuden noteret sig, at tandlægen har tilbagebetalt honoraret for den udførte

Som konsekvens heraf ophæves Trygs efterfølgende afgørelser af 28. december 2018 og af 4. april 2019, og den af Tryg tilkendte erstatning bortfalder.