Skip to content

4052/19

Skadetype: Skade på krone
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Den udførte tandbehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Den udførte tandbehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig mand, der ifølge journalen fra den 23. december 2009 havde modtaget stråleterapi på hoved og hals for ca. 14 år siden grundet cancer. Efterfølgende blev tanden 5- trukket ud den 28. september 2011, mens tanden 2+ blev trukket ud den 15. maj 2013. Ifølge journalen blev tanden 3+ rodfyldt efter rodbehandling den 17. september 2013, mens tanden 3- blev rodfyldt den 23. oktober 2013. Tænderne -3 og +3 blev rodfyldt den 31. oktober 2013. Ifølge journalen fra den 6. november 2013 blev tænderne ,5,4,1+1,2 og 2,1-1,2,4 trukket ud på grund af caries, mens tanden -7 blev trukket ud den 8. november 2013 på grund af dyb caries. Den 11. december 2013 blev der udleveret helproteser til patienten, og den 4. januar 2014 blev der taget aftryk til nye helproteser. Den 13. februar 2014 blev der monteret tryklåse på tandrødderne 3+3 og 3-3. Ifølge journalen fra den 11. juni 2014 blev muligheden for brobehandling regio 4,3,2,1-1,2,3,4 drøftet. Den 25. juli 2014 blev der noteret kontrol af mk-bro/ ho. Den 16. november 2015 blev protesen i overkæben underforet, da protesen var løs. Den 24. november 2015 blev stiften i 3+ recementeret, mens der blev recementeret en ny stift i tanden +3 den 6. september 2016. Patienten henvendte sig med smerter fra tanden 3+ den 15. maj 2017, og der blev konstateret rødme i området. Der blev derfor taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Tanden 3+ blev derfor trukket ud den 12. juni 2017. Der blev herefter isat et implantat i regio 3+ den 12. september 2017, som blev forsynet med en tryklås den 22. januar 2018. Den 7. februar 2018 blev den modsvarende del til tryklåsen 3+ monteret i protesen. Den 2. maj 2018 blev broen regio 4,3,2,1-1,2,3,4 recementeret. Ifølge journalen fra den 4. juni 2018 var implantatet løs igen. Ved kontrol den 25. juli 2018 blev der taget røntgen, som fandtes at vise velplaceret implantat med svagt tab af knogle. Der var mistanke om løsning af tryklåsen, men ingen løsning af selve implantatet. Patienten var til undersøgelse hos ny tandlæge den 11. oktober 2018, som fandt, at der var behov for fjernelse af implantatet 3+ samt tænderne +3 og 3-3. Ifølge journalen af 16. oktober 2018 fra hospitalet blev det vurderet, at tænderne +3 og 3-3 ikke skulle trækkes ud, da der var risiko for henfald af knogle i kæben grundet strålebehandling. På hospitalet blev der foretaget kirurgisk behandling ved implantatet regio 3+ den 22. oktober 2018, hvor der efter åbning gennem slimhinden blev konstateret, at implantatet havde minimalt knogletab og kunne bevares. Den 25. oktober 2018 indledte ny tandlæge omgørelse af rodbehandlingerne i tænderne 3-3, og den 29. oktober 2018 blev rodbehandlingerne afsluttet med rodfyldninger og broen regio 4,3,2,1-1,1,2,3,4 blev recementeret. Ved kontrol på hospitalet den 30. oktober 2018 havde patienten ingen gener. Den 14. november 20198 blev tanden +3 behandlet med en plastfyldning, og der blev ordineret specialtandpasta med højt fluorindhold.

Patienten søger nu om erstatning for uberettiget udtrækning af tænder m.m., godtgørelse for svie og smerte samt varig mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. marts 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden +4 (4+) som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbilledet af 20. august 2014 (rettelig 20. august 2013) viser tanden 4+ med en krone. Desuden blev tanden fjernet den 6. november 2013, selv om røntgenbilledet dokumenterer, at tanden var bevaringsværdig. Endvidere blev det noteret den 23. december 2009, at patienten havde modtaget stråleterapi på hoved og hals for ca. 14 år siden grundet cancer.

Tryg fandt herefter, at når der foretages stråling af kræft i halsen, munden og kæberne påvirkes raske celler i mundslimhinden og spytkirtlerne. Hvis kæben er blevet stråle-behandlet, er der stor sandsynlighed for osteoradionekrose i kæben. Osteoradionekrose betyder strålebetinget knoglehenfald i kæbe og andre knogler. I disse situationer udtages tænderne kun, hvis sygdommen ikke kan behandles på en anden måde.

Tryg fandt derfor, at den erfarne specialist kunne have designet og fremstillet aftagelig protese, hvorved tanden 4+ var inkorporeret. Ved denne fremgangsmåde havde man med overvejende sandsynlighed kunne bevare tanden.

Tryg fandt i den forbindelse, at udgangspunktet ville være erstatning for udgifter til implantatbehandling, men grundet strålebehandling er patienten ikke kandidat til denne behandling. Og brobehandling kan ikke fremstilles grundet manglende nabotænder. Desuden dækkes udgifter til protese i overkæben ikke, da denne behandling skulle være udført alligevel med årsag i grundlidelserne caries og manglende tænder. Der kan dog alternativt ydes en kompensation for tab af tanden 4+, idet tab af en tand ikke medfører varigt mén jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel. Godtgørelse for tab af tand udgør 4.000 kr. Desuden kan patienten fremsende regning for udtrækning af tanden til Tryg.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen vedrørende indsættelse af implantat svarende til tanden 3+, udtrækning af tænder og manglende succes af bro 4,3,2,1-1,2,3,4 hos tandlægen.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at patienten er strålebehandlet og der er indsat implantat 3+.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få ny tryklås i helprotese (eller eventuelt få fremstillet en ny helprotese) og ny tryklås-abutment i implantat 3+, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

I øvrigt gjorde Tryg opmærksom på, at der er betændelse omkring implantatet (periimplantitis). Periimplantitis er ikke en behandlerpåført skade, men derimod en grundlidelse. Behandling af grundlidelse giver ikke anledning til erstatning.

Tryg fandt endvidere, at tænderne 5,4,1+1,2 og 2,1-1,2,4,7 blev udtaget som følge af hul.

Tryg fandt i den forbindelse, at tilstedeværelsen af bakterier på tandfladen er den nødvendige årsag til udvikling af huller og sukker i kosten er medvirkende årsag. Når der er hul i en tand, er dette derfor ikke en behandlerpåført skade.

Tryg fandt herefter, at da patienten havde nedsat spytmængde, var der mindre spyt til at skylle sukker væk. Hullerne i tænderne har derfor hurtigt udviklet sig. I den forbindelse dokumenterer de modtagne røntgenbilleder fra 2013, at tænderne ikke var bevarings-værdige som følge af grundlidelsen, hul. Behandling af grundlidelse er ikke en skade i lovens forstand, hvorfor Tryg vurderer, at patienten ikke er berettiget til erstatning.

I brev af 15. april 2019 traf Tryg afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til yderligere erstatning.

Tryg fandt, at de i afgørelse af 20. marts 2019 har tilkendt patienten 4.000 kr. og i den forbindelse bad om at få fremsendt regningen for udtrækning af tanden. Den 22. marts 2019 har Tryg modtaget regningen, hvoraf fremgår udgifter til udtrækning af tanden 4+ på 301,09 kr. Det fremgår også af regningen, at Regionstandplejen har betalt regningen for patienten.

Tryg fandt derfor, at patienten ikke har haft udgifter til udtrækning af tanden, og patienten er derfor ikke berettiget til yderligere erstatning. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 20. marts 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at den udførte tandbehandling har været bedst muligt under de givne omstændigheder. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at journalen og røntgenbillederne dokumenterer, at De grundet nedsat spytsekretion udviklede flere omfattende cariesangreb på steder, hvor der normalt ikke udvikles caries.

Nævnet finder i den forbindelse, at røntgen af 17. september 2013 viser, at tanden 4+ var angrebet af caries i et sådant omfang, at tanden ikke var bevaringsværdig. Fjernelse af 4+ var derfor uundgåelig.

Den af Tryg tilkendte erstatning bortfalder derfor.

I øvrigt finder nævnet, at der ikke kan tages stilling til brobehandlingen i underkæben idet det ikke fremgår af det foreliggende materiale, hvilken tandlæge der har udført behandlingen.