4073/19

Beskrivelse:

Recementering af implantatbroer og efterfølgende tab af kroner. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der den 27. februar 2018 ønskede at få tjekket sine fuldbroer på implantater. Ifølge journalen var implantatbroerne lavt i Brasilien. Den 17. april 2018 blev der taget bite wings, og det blev noteret, at 2 løst siddende fuldkæbebroer på implantat kunne genanvendes. Fuldkæbebroerne blev derfor de- og recementeret den 24. april 2018, hvor skruehullerne tillige blev aflukket med plast.

Patienten søger nu om erstatning til at få proteserne tilbage til det, der kan betragtes som normalstand for fulde proteser på implantater. 

1. instans afgørelse:

I brev af 26. april 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten den 24. april 2018 fik de- og recementeret sine fuldkæbebroer og at skruehuller blev aflukket. Efterfølgende er det oplyst, at der i juli 2018 knækkede tænder af overkæbeprotesen.

Tryg fandt herefter, at sliddet af implantatbroerne med overvejende sandsynlighed skyldes det forhold, at patienten skærer tænder.

Tryg fandt videre, at det ikke ud fra det foreliggende findes overvejende sandsynligt, at der er en tidsmæssig sammenhæng eller årsagssammenhæng mellem tab af plombe, den knækkede tand og plomberingerne, der river patienten i munden. Dette skyldes med overvejende sandsynlighed, at patienten skærer tænder.

Tryg fandt desuden, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få lavet sine implantatbroer om, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatnings-berettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Det bemærkes, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede handling blev udført. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. april 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at kronerne knækkede af implantat-broerne som følge af grundlidelsen slid og hård belastning og ikke som følge af recementeringen af broerne hos tandlægen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.