4104/19

Beskrivelse:

Rodbehandling med efterfølgende mulig nerveskade. TSAN hjemviste sagen til fornyet behandling i Tryg.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig kvinde, der henvendte sig den 11. juli 2017 på grund af ømhed ved tanden 6- og lidt hævelse. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise intet abnormt. Det blev besluttet at afvente situationen. Den 12. marts 20198 blev der konstateret caries ved tanden samt pus fra rødme/hævelse. Desuden var tanden meget perkussionsøm. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden den 22. marts 2018 samt taget røntgen. Ifølge journalen fra den 27. marts 2018 var patienten lidt følelsesløs i højre del af læben, tandkødet samt kinden. Den 3. april 2018 blev der igen noteret føleforstyrrelser.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. juni 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. nr. 4.

Tryg fandt, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i situationen. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialist-standard på det pågældende område.

I den forbindelse fandt Tryg, at der var grundlag for selve indgrebet med rodbehandling-en, da tandlægen tidligere havde diagnosticeret tanden 6- med hul, hvortil rodbehandling er den normale korrekte behandling.

Tryg fandt således, at den opståede komplikation i form af føleforstyrrelser er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb. Komplikationen ville også kunne opstå for selv den erfarne specialist.

Tryg fandt dog, at patientens skade i form af føleforstyrrelser er en sjælden komplikation (under 2%) i forbindelse med en rodbehandling af tanden 6-. Behandlingsskaden i form af føleforstyrrelser, som har medført nuværende gener i form af føleforstyrrelser i højre side af underkæben og mundvig, er endvidere relativ alvorlige i forhold til den grund-sygdom, hul i tanden medførende behov for rodbehandling i tanden 6-, som patienten blev behandlet for. I den forbindelse fandt Tryg, at der var tale om et ukompliceret indgreb, som ikke medfører sygemelding eller varige gener.

Tryg fandt derfor, at patientens nuværende gener som følge af behandlingsskaden er mere omfattende end hvad patienten med rimelighed må tåle set i forhold til patientens grundsygdom.

Tryg fandt herefter, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 10%.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på oplysningerne i den indhentede neurosensoriske erklæring, hvor der fremgår subjektive gener i form af konstant nedsat følelsesløshed og fornemmelse af, at vævet er konstant bedøvet. Der er ligeledes dødhedsfornemmelser. Patienten bider sig ofte i kind og tunge og er generet ved spisning og drikke. Patientens smagssans er delvist mistet, og patienten savler hyppigt. Patienten har ligeledes angivet, at hendes livskvalitet er faldet grundet nervepåvirkningen. Objektivt er der konstateret nedsat føleforstyrrelse svarende til tre nervegrene på højre side i underkæben.

Patienten er herefter berettiget til en godtgørelse for varigt mén på i alt 81.764 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet hjemviser sagen til Tryg til fornyet behandling.

Nævnet finder ud fra de foreliggende oplysninger, at der muligvis kan være sket en lammelse af nervus facialis i forbindelse med den anerkendte skade.

Idet De ikke er blevet undersøgt herfor, hjemvises sagen til Tryg med henblik på yderligere undersøgelse heraf, samt årsagssammenhæng og en som følge heraf eventuel fornyet vurdering af det samlede mén.