4106/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Fradragets størrelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der den 15. februar 2011 fik konstateret, at broen fra +3 til +6 var løs på tanden +3. I den forbindelse blev det noteret, at broen var fremstillet i udlandet. Den 30. juni 2011 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden -5, og den 15. august 2011 blev tanden +3 behandlet gennem det eksisterende broanker med en rodstift og en plastisk opbygning. Rodbehandlingen af tanden -5 blev afsluttet med en rod- og plastfyldning den 12. september 2011. Den 29. februar 2012 blev tanden 7+ trukket ud, mens tanden 3- blev behandlet med en plastfyldning. Tænderne +1 og 3- blev behandlet med plastfyldninger den 6. august 2013, mens tanden 6- blev behandlet med to fyldninger ved kronekanten den 31. marts 2014. På grund af slid og misfarvninger blev tænderne 1+1,2 behandlet med plastfacader den 9. april 2014. Den 1. september 2014 blev patienten undersøgt, da hun var faldet i hjemme og havde slået fortænderne i overmunden. I den forbindelse blev tanden +1 sat på plads og fikseret til tanden +2, og der blev taget røntgen. Der blev herefter påbegyndt rodbehandling af tanden 1+ den 23. oktober 2014, som blev afsluttet med rod- og plastfyldning den 2. december 2014. Ifølge journalen fra den 19. august 2015 og den 7. februar 2017 var patienten til undersøgelse uden registrering af behandlingskrævende tilstanden. Den 16. august 2017 blev tanden 7- trukket ud på grund af parodontitis. Ved patientens sidste undersøgelse hos tandlægen den 20. september 2017 blev tanden +1 behandlet med en plastfyldning. Efterfølgende konsulterede patienten den nye klinikejer den 9. maj 2018, hvor der blev taget røntgen og konstateret et omfattende behandlingsbehov, bl.a. skulle tænderne +3 og +6 trækkes ud, og der var dybe tandkødslommer med behov for parodontal-behandling. Patienten skiftede herefter tandlæge, hvor der den 26. juni 2018 blev taget bite wings til diagnostik. Ifølge journalen blev der fundet et omfattende behandlingsbehov i form af caries i tænderne 1+1,3,6 og 6,3,2-6,7 samt grundlag for at trække tænderne +3 og -7 ud. Desuden blev det vurderet, at tanden +6 havde en tvivlsom prognose. Den 29. juni 2018 blev det noteret, at broen fra tanden +3 til +6 var løsnet og der var knogletab samt betændelse på begge tænder. Broen blev herefter fjernet og tænderne +3 og +6 blev trukket ud. Efterfølgende er tænderne 6,3,2-3,6 og 6,2+1 blev behandlet med fyldninger og der er blevet udført parodontosebehandling på tænderne -1,2,3,4,5,6,7. Desuden planlægges der følgende behandlinger: ny bro 6,5,4,3+, udtrækning af tænderne +3,6 og -7, metal-keramiske kroner på tænderne 1+1,2 og 6-5,6, implantater i regio +3 og +6 samt bro +3,4,5,6, fyldninger i tænderne 6,5,2+1 og 6,4,3,2-3 samt parodontalbehandling.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tænder samt for udgifter til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. april 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tænderne +3 og +6 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen fra den 5. juli 2005 viser, at tanden +3 er bevaringsværdig, og at rodfyldningen mangler cirka fire millimeter for at nå rodspidsen. Desuden er tanden +3 senere blevet bropille for en bro fra tanden +3 til tanden +6 i forbindelse med behandling foretaget i udlandet. Endvidere er tanden +3 behandlet med en rodstift og en plastisk opbygning ned gennem den eksisterende bro fra den 15. august 2011 på grund af, at broen var løsnet på tanden +3.  Yderligere viser røntgen fra den 9. maj 2018, at tanden +3 ikke er mulig at bevare.

For tanden +6 fandt Tryg, at røntgen fra den 5. juli 2005 viser, at tanden er svækket af en omfattende fyldning og begyndende parodontitis mellem rødderne, samt at den ganevendende rod ikke er rodbehandlet. Desuden viser røntgen fra den 9. maj 2018 hul på den forreste flade på tanden +6, samt at broankeret har upræcis kant på den bagerste flade og omfattende parodontitis mellem rødderne.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard havde været, at broen fra tanden +3 til tanden +6 var blevet afboret den 15. august 2011, herefter kunne resttandsubstansen i tanden +3 være renboret, og der kunne være præpareret, taget aftryk og fremstillet en støbt stiftopbygning. For tanden +6 havde erfaren specialiststandard været at rodbehandle den ganevendende rod, hvorefter der kunne være præpareret og taget aftryk til en støbt opbygning. Efter montering af opbygningerne kunne der være taget nyt aftryk og fremstillet en ny bro fra tanden +3 til tanden +6 med præcise kanter og et kraftigt og sikkert ringgreb på tænderne +3 og +6. Herved kunne tænderne med overvejende sandsynlighed have været bevaret.

Tryg fandt videre, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden -7 og øget behov for parodontalbehandling som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at røntgen fra den 9. maj 2018 viser, at tanden -7 havde et dybt hul under den monterede krone på den forreste flade.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været at diagnosticere hullet i tanden -7 på et tidligere tidspunkt og senest ved undersøgelsen den 7. februar 2017. Var dette sket, kunne kronen på tanden være afboret, tanden renboret, og der kunne være fremstillet en ny kronerestaurering med tætte præcise kanter. Herved kunne tanden -7 med overvejende sandsynlighed have været bevaret.

Tryg fandt endvidere vedrørende patientens parodontitis-lidelse, at røntgen fra den 10. oktober 2013 viser, at patientens tandsæt har mistet tandbærende knogle, og at patienten dermed har parodontitis.

Tryg fandt i den forbindelse, at erfaren specialiststandard havde været at diagnosticere og behandle parodontitis-lidelsen på et tidligere tidspunkt og senest ved undersøgelsen den 19. august 2010. Herefter kunne der have været foretaget behandling i form af instruktion og motivation i optimal mundhygiejne, vejledning og en eliminering af de fordybede tandkødslommer ved hjælp af intensive tandrodsrensninger. Derefter kunne der havde været foretaget kontroller og yderligere behandling ved behov. Herved kunne patientens parodontitis-lidelse med overvejende sandsynlighed være stoppet, og yderligere tab af tandbærende knogle og tab af tanden -7 kunne dermed være undgået.

For så vidt angår broerne fra tanden 6+ til tanden 3+ og fra tanden +3 til tanden +6 fandt Tryg, at disse er fremstillet af en tandlæge i udlandet. Spørgsmålet om holdbarheden af broerne er en sag mellem patienten og den udenlandske tandlæge, og behandlingerne er ikke omfattet af loven, da de ikke er foretaget hos en privatpraktiserende tandlæge i Danmark. Denne del af sagen kan derfor ikke behandles.

I den forbindelse fandt Tryg, at det forhold, at tandlægen eventuelt har overset huller, som har medvirket til, at broen fra tanden 6+ til tanden 3+ skal udskiftes, ikke udgør en skade, idet behandlingen på det foreliggende grundlag kan laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny bro, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge heraf.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tænderne 6-,-5 og -6 hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der er udført og planlagt behandlinger med fyldninger i tænderne 6-,-5 og -6 og senere kronebehandlinger. Selv om kronebehandlingerne muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingerne på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som de oprindelige behandlinger. Det betyder, at patienten kan få nye kroner på tænderne 6-,-5 og -6, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget disse behandlinger igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af denne behandling hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tænderne 1+,+1,+2,4-,3-,2- og -3 hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at der er behov for kroner på tænderne 1+,+1 og +2. Det er muligt, at behandling med kroner er udskudt gennem årene, men behandlingerne kan gennemføres på samme betingelser, som var behandlingerne udført tidligere. Der er således tale om behandling, der skulle have været udført under alle omstændigheder, og det forhold, at behandlingerne udføres senere, har ikke medført et øget behandlings-behov. Der er dermed ikke sket en behandlingsskade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor.

For tænderne 4-,3-,2- og -3 fandt Tryg, at der er behov for behandling med fyldninger i tænderne. Der er tale om behandling af tændernes grundlidelse, som skulle have været udført under alle omstændigheder. Der er dermed ikke sket en behandlingsskade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor.

Skulle det senere vise sig, at der opstår behov for rodbehandling af tænderne som følge af mangelfuld diagnostik og behandling hos tandlægen, kan patienten bede om genoptagelse af sagen.

Patienten er herefter berettiget til erstatning for rimelige udgifter til udtagning af tænderne +3,+6 og -7 samt rekonstruktion af tænderne +3 og +6 i form af en implantatbåret bro, når patientens parodontitis er velbehandlet og kontrolleret. Da tanden -7 ikke har en modbidstand, dækkes rekonstruktionen af denne ikke. I stedet betales en økonomisk kompensation på 4.000 kr. for tab af tand, når denne er fjernet. Til parodontalbehandling dækkes rimelige udgifter i det omfang, at der er tale om udgifter ud over den behandling, der skulle være udført under alle omstændigheder ved rettidig diagnostik.

For så vidt angår det modtagne behandlingsoverslag fandt Tryg, at følgende kunne godkendes: operativ fjernelse af tænderne +3 og +6 og to lokalbedøvelser, operativ fjernelse af tanden -7 og en lokalbedøvelse, parodontalbehandling, ortopan vedrørende tanden +3, implantater i områderne +3 og +6, abutments på implantaterne +3 og +6 samt bro over tænderne +3 til +6.

Tryg fandt dog, at patienten med denne erstatning har sparet udgifter til ny bro fra tanden +3 til tanden +6 samt rodbehandling og støbt opbygning i tanden +6, da patienten ville have haft disse udgifter for at bevare tanden på lang sigt, hvis skaden ikke var sket. Der fratrækkes derfor skønsmæssigt 24.620 kr. i erstatningen. Beløbet vil blive justeret på grund af medlemskab af Sygeforsikringen Danmark.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. juli 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at De under alle omstændigheder ville have haft udgifterne til rod-behandling og opbygning af tanden +6 samt en ny bro, da broen ikke var bevarings-værdig, såfremt skaden ikke var sket. Der kan alene tilkendes erstatning for udgifter,

der er en følge af skaden og ikke for udgifter, som De under alle omstændigheder ville have haft for at bevare tænderne. Desuden tiltrædes fradragets størrelse på 21.845 kr.

Nævnet tiltræder således den af Tryg tilkendte erstatning.