4003/19

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig kvinde, der i 1998 fik rodbehandlet tanden   -6. Den 27. juni 2014 blev der konstateret en revne i bagfladen på tanden -6. Ifølge journalen fra den 11. august 2016 havde patienten periodevis ømhed fra tanden, og patienten blev derfor anbefalet røntgenoptagelse af tanden. Der blev derfor den 1. september 2016 taget røntgen af tanden, som fandtes at vise opklaring på og imellem tandens rødder. Der blev derfor påbegyndt revision af rodfyldningerne den 21. september 2016. I den forbindelse skete der en gennembrydning af rodvæggen ved den forreste rod. Den 23. september 2016 havde patienten kraftige smerter, og der blev igen taget røntgenbillede af tanden, som tillige blev aflastet. Desuden blev der ordineret behandling med penicillin. Rodbehandlingen blev herefter fortsat den 31. oktober og igen den 1. december 2016. I den forbindelse blev det noteret, at tanden formentligt skulle fjernes. Der blev herefter indhentet en specialistvurdering den 6. december 2016, som fandt, at tanden muligvis var revnet. Desuden blev det oplyst, at hvorvidt der var en gennem-brydning af rodvæggen på den forreste rod på tanden kunne undersøges ved et operativt indgreb, men at tandens prognose overordnet set var for dårlig til, at sådan en operation ville være udgiften værd. Patienten konsulterede herefter en anden tandlæge den 8. december 2016, hvor der blev aftalt forsøg på rodfyldning af tanden. Denne behandling blev indledt den 12. december 2016, hvor det blev noteret, at der kun var fundet en rodkanal i den forreste rod og ingen tegn på gennembrydning midtrods, som beskrevet af tidligere tandlæge. Det blev desuden noteret, at selv om rodfyldningen af tanden skulle lykkes, ville tanden under alle omstændigheder have behov for kirurgisk rodbehandling. Tanden blev herefter rodfyldt den 19. december 2016. Patienten henvendte sig igen til anden tandlæge den 18. maj 2018, da der var en byld ud for tanden. Der blev derfor planlagt udtrækning af tanden og erstatning med implantat. Den 28. maj 2018 blev der taget røntgen af tanden, som fandtes at vise betændelse mellem tandens rødder, på den bagerste rod samt den forreste rodspids. Tanden blev herefter trukket ud samme dag.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden -6 med implantatbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. februar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade i form af tab af tanden -6 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbilledet fra den 5. november 1998 dokumenterer tætte, ensartede rodfyldninger, som var ført til rodspidserne på tanden. Røntgenbillederne fra den 28. juni 2011 og den 7. august 2013 dokumenterer endvidere, at knoglen var intakt i tandens roddelingspunkt. Det vil sige, at rodfyldningerne fra 1998 var i orden og knoglen var intakt.

Tryg fandt herefter, at journalnotat fra den 27. juni 2014 dokumenterer, at der var en revne i bagfladen på tanden -6. Desuden fremgår det af journalen fra den 11. august 2016, at patienten periodevis oplevede ømhed svarende til tanden -6. Det vil sige, at der var symptomer fra tanden allerede inden omgørelsen af rodbehandlingen.

Tryg fandt herudover, at røntgenbilleder fra den 1. september 2016 dokumenterer også, at der inden omgørelsen var opløst knogle i roddelingspunktet på tanden -6 samt en stor knogleoplysning om den bagerste rodspids. Dette skyldes betændelse forårsaget af bakterier, som med overvejende sandsynlighed har adgang ind i tanden gennem en revne og/eller utæt restaurering. Allerede den 23. september 2016 påviser nyt røntgenbillede totaltab af knoglefæste i form af knogleopløsning fra rodspidser til knoglefladen. Denne destruktion af knoglefundamentet udelukker bevarelsen af tanden -6.

Tryg fandt herefter, at det fremgår af specialistvurderingen, at der ud fra røntgenbillederne kunne konstateres forhold forenelig med en revne i tanden, og at prognosen for tanden herefter vurderes så dårlig, at en operation til undersøgelse af mulig gennembrydning af rodvæggen ikke ville være udgiften værd.

Tryg fandt således, at der er dokumenteret betydelig svækkelse af tanden -6 allerede inden omlavning af rodfyldningerne i tanden den 21. september 2016.

Tryg fandt derfor, at en gennembrydning af rodvæggen på forreste rod på tanden -6 ved omlavning af rodfyldningerne den 21. september 2016 ikke med overvejende sandsynlighed ville have ændret på det forhold, at tanden -6 var så svækket, at den ikke længere var bevaringsværdig.

Tryg fandt derfor, at tabet af tanden ikke med overvejende sandsynlighed skyldes behandlingen hos tandlægen, men har derimod årsag i tandens grundlidelse. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

I brev af 24. april 2019 traf Tryg afgørelse om, at sagen kan genoptages på baggrund af det opdateret journal- og billedemateriale, da der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten som følge af behandlingen hos tandlægen med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af gennembrydning af rodvæggen på tanden -6 med heraf følgende tab af tanden.

Indledningsvist fandt Tryg, at tanden -6 var meget svækket allerede som følge af forhold ved tanden selv.

Tryg fandt herefter, at en sammenligning af røntgenbilledet fra den 1. september 2016 – dvs. før omlavning af rodfyldningerne – og den 1. december 2016 – dvs. efter omlavning af rodfyldningerne – dokumenterer en forværring af betændelsen på tanden -6. Begge røntgenbilleder viser en total opløsning af knoglefæstet om den bageste rod og røntgenbilledet fra den 1. december 2016 viser muligvis samme tilstand på den forreste rod. Fotoet af den udtrukne tand -6 viser endvidere en hvid prik, som antageligt er en gennembrydning af tandens rodvæg.

Tryg fandt videre, at den opdaterede journal dokumenterer, at der ved fornyet rodfyldning den 12. december 2016 kun kunne findes en rodkanal i den forreste rod på tanden -6, og at der ikke var konstaterbar gennembrydning på den forreste rod.

Tryg fandt herefter, at røntgenbilledet fra den 18. maj 2018 dokumenterer en formindsket knogleopløsning, hvilket kunne være foreneligt med gendannet knogle svarende til området med gennembrydningen.

Tryg fandt derfor, at den fornyet rodfyldning hos anden tandlæge havde resulteret i nogen heling på tanden -6. Den 18. maj 2018 blev det imidlertid konstateret, at der fortsat var betændelse på tanden -6, og røntgenbilledet fra den 28. maj 2018 dokumenterer så omfattende betændelse på tanden, at det ikke længere var muligt at udføre tandbevarende behandling. Tanden blev trukket ud samme dag.

Tryg fandt herefter, at det på baggrund af de nye oplysninger kan anses for overvejende sandsynligt, at det er gennembrydningen af rodvæggen på tanden -6, som var årsagen til, at tanden -6 gik fra at være svækket og behandlingskrævende til ikke længere at være bevaringsværdig. Der er ved denne vurdering taget udgangspunkt i, at det var muligt at bevare tanden -6, såfremt der – udover rodfyldning uden gennembrydning – var suppleret med en kirurgisk rodbehandling af rodspidsbetændelserne. Dette vurderes nødvendigt på den forreste rod, fordi den ene rodkanal var utilgængelig og nødvendigt på den bageste rod, fordi der var uhelet rodspidsknogle.

Tryg fandt således, at det er gennembrydningen af rodvæggen på tanden -6 ved omlavning af rodfyldningerne den 21. september 2016, som er årsagen til, at patienten har mistet tanden -6.

I den forbindelse fandt Tryg, at erfaren specialiststandard havde været, at rodbehandlingen af tanden -6 havde fulgt og respekteret nervekammerets- og rodkanalernes anatomi. Dette sikres ved en skånsom, tragtformet åbning af tandkronen og rodkanalindgange, hvorved muligheden for instrumentering optimeres. Herved havde gennembrydningen af rodvæggen på tanden med overvejende sandsynlighed været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til fjernelse og erstatning af tanden -6 med et implantat.

Tryg fandt dog, at patienten med denne erstatning har sparet udgifter til støbt opbygning, kronebehandling samt kirurgisk rodbehandlingen af tanden, da det er udgifter, som patienten ville have haft for at kunne bevare tanden på lang sigt, hvis ikke skaden var sket. Der fratrækkes derfor skønsmæssigt 12.500 kr. i erstatningen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 24. april 2019, som anført nedenfor.

Indledningsvis finder nævnet, at besigtigelse af den udtrukne tand sammenholdt med røntgen af 5. november 1998 viser, at der med overvejende sandsynlighed er sket en perforation af tanden -6 i forbindelse med rodbehandlingen på daværende tidspunkt.

Nævnet finder herefter, at der ikke skal foretages fradrag for kirurgisk rodbehandling af tanden -6, da behovet herfor er en følge af denne skade.

Nævnet nedsætter således det fastsatte fradrag, så det alene udgør 8.500 kr.

Nævnet tiltræder dog, at der skal foretages fradrag for opbygning og krone, da tanden under alle omstændigheder skulle have været behandlet hermed for at være bevaret på længere sigt. Der kan alene tilkendes erstatning for udgifter, der er en følge af skaden og ikke for udgifter, som patienten under alle omstændigheder ville have haft.