4051/19

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der den 12. oktober 2005 fik diagnosticeret caries i tanden 7+. Den 5. december 2005 blev der indledt rodbehandling af tanden -6 på grund af caries. Rodbehandlingen blev afsluttet med rod- og plast-fyldning den 18. januar 2006. Den 1. februar 2006 blev tanden 7+ behandlet med en fyldning. Ifølge journalen fra den 29. maj 2006 blev der konstateret et stort cariesangreb i tanden 6+, som allerede sås på røntgenbillede fra den 25. oktober 2005, og som ikke var blevet behandlet. Der var fejlagtigt journaliseret tanden 7+ på daværende tidspunkt. Tanden 6+ blev herefter reexcaveret, hvorefter yderligere behandling skulle afventes i 3 uger. Den 10. april 2007 blev tanden -6 behandlet med en rodstift og plastisk opbygning. Efterfølgende blev det vurderet, at cariesangrebet var så omfattende i tanden 6+, at tanden måtte rodbehandles. Tanden blev derfor rodbehandlet den 27. december 2007. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge i 2010, som den 8. juni 2010 tog røntgenbillede af tanden -6 og i den forbindelse konstateret tegn på rodspidsbetændelse på tanden -6’s bagerste rod. Patienten blev derfor henvist for kirurgisk rodbehandling af tandens bagudvendende rod, hvilket blev udført den 18. juni 2010.

Patienten søger om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. marts 2019 traf Codan afgørelse om, at sagen ikke genoptages.

I den forbindelse fandt Codan, at de i afgørelsen af 25. september 2013 havde vurderet, at rodspidsbetændelsen er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige rodbehandling, som har været nødvendig på grund af grundlidelsen caries. Patienten var derfor ikke berettiget til erstatning for udgifterne til tanden 6-, da det var vurderingen, at rodspidsbetændelsen skyldes grundlidelsen, caries og ikke som en følge af tandlægebehandlingen. Fordi patientens rodspidsbetændelse var opstået på grund af caries og ikke på grund af en tandlægebehandling, afviste Codan at anerkende tanden -6.

Codan fandt herefter, at selv om den ene rodkanal ikke har været rodbehandlet, så skyldes betændelsen fortsat patientens grundlidelse og det er således vurderingen, at tabet af tanden -6 ikke skyldes tandlægebehandlingen den 22. december 2005.

Codan fandt på den baggrund, at betingelserne for at genoptage sagen ikke er opfyldt. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 19. marts 2019 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden -6 med overvejende sandsynlighed mistes som følge af grundlidelsen rodspidsbetændelse og den nødvendige behandling heraf.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at sagen ikke genoptages.