Skip to content

4088/19

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Fradragets størrelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Fradragets størrelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 90-årig mand, der hos den tidligere tandlæge fik konstateret caries i tænderne 2+2 og 6,2-5 den 10. september 2013. Efterfølgende skiftede patienten til den behandlende tandlæge, hvor der ved den første undersøgelse den 18. august 2014 blev beskrevet god mundhygiejne og ingen unormale fund. Den 11. september 2014 blev tænderne 6-6 behandlet med plastfyldning, og den 7. april 2015 blev tanden +2 behandlet med en stift og krone. Den 8. juli 2015 blev tanden 7+ behandlet med en plastfyldning, og den 6. november 2015 blev der foretaget recementering af -8 med en plastfyldning. Ifølge journalen fra den 12. januar 2016 var der sket kronefraktur af tanden -8, som blev glattet. Ved undersøgelse den 22. februar 2016 blev der taget røntgen af tanden 6-, som viste rodspidsbetændelse. Der blev derfor ordineret antibiotika samt indledt rodbehandling af tanden samme dag. Desuden blev der konstateret caries i tænderne 8,6,5- samt obs for caries i tanden 7-. Rodbehandlingen af tanden 6- blev afsluttet med en rod- og plastfyldning den 1. marts 2016. Tanden 6- blev igen behandlet med en plastfyldning den 22. marts 2016, hvor tanden 7+ tillige blev behandlet med en plastfyldning. Ifølge journalen fra den 19. april 2016 blev kronen på tanden +2 recementeret med fiksering til 1+. Den 21. juni 2016 blev der taget røntgen af tanden -8, som herefter blev fjernet på grund af caries den 12. juli 2016. Desuden blev der isat stift i tanden 6-, som tillige blev behandlet med en plastfyldning. Tanden -7 blev behandlet med en plastfyldning den 25. august 2016 og igen den 5. oktober 2016. Den 24. oktober 2016 blev det noteret, at der var fyldnings-fraktur i tanden 6-, som derfor blev behandlet med en plastfyldning uden garanti. Ifølge journalen fra den 24. november 2016 blev tanden 7+ behandlet med en plastfyldning, og den 27. april 2017 blev tanden behandlet med en stift og recementering. Den 17. juli 2017 blev det noteret, at guldkronen på tanden +5 blev recementeret med en stift. Ifølge journalen fra den 31. august 2017 var der flere cariesangreb i fronten af overkæben, som skulle laves. Herefter blev der isat en stift og en plastkrone på tanden 2+ den 3. oktober 2017, mens tænderne -7 og 7+ blev behandlet med plastfyldninger henholdsvis den 8. december og den 19. december 2017. Patienten skiftede herefter tandlæge, som ved undersøgelserne den 14. marts og 5. april 2018 noterede en meget høj cariesaktivitet. Desuden blev der taget bite wings og røntgen af tænder, hvorefter der blev konstateret caries i alle tænder. Det blev vurderet, at tænderne 7,6,5,4,2+1,2,3,6,7 ikke kunne bevares på grund af caries, mens tænderne 3,1+4,5 kunne behandles med fyldninger. Desuden blev det vurderet, at tænderne 8,6,5,4-4,5,7 ligeledes ikke kunne bevares på grund af caries og tænderne 7,3,2,1-1,2,3 kunne behandles med fyldninger. Patienten blev herefter henvist til en specialist den 5. april 2018 med henblik på fjernelse af tænderne 7,6,5,2+ og 8,6,5-. Efterfølgende skal tænderne +6,7 og -4,5,7 fjernes. Ifølge journalen skal de øvrige tænder behandles med plastfyldninger, og der skal fremstilles delproteser til både over- og underkæben.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. marts 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tænderne 7,6,5,4,2+1,2,3,6,7 samt tænderne 8,6,5-4,5,7 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at journalen fra den tidligere tandlæge dokumenterer, at der ved den sidste undersøgelse den 10. september 2013 blev konstateret huller i tænderne 2+2 og 6,2-5. Disse huller nåede ikke at blive behandlet, før patienten skiftede til den behandlende tandlæge. Ved den første undersøgelse hos den behandlende tandlæge den 18. august 2014 blev der alene beskrevet god mundhygiejne og ingen unormale fund. Tanden 6- blev dog behandlet med fyldning ved den efterfølgende konsultation den 11. september 2014, men de konstaterbare huller i tænderne 2+2 og 2-5 blev hverken beskrevet eller behandlet.

Tryg fandt herefter, at journalen dokumenterer, at patienten i perioden fra den 18. august 2014 til den 19. december 2017 har været til regelmæssige undersøgelser og behandling ved tandlægen. Der er i perioden foretaget behandling med fyldninger af flere tænder, rodbehandling af tanden 6- samt opbygning af tænderne 2+2 med stifter og plast. Røntgen og journal fra såvel den tidligere tandlæge som fra ny tandlæge dokumenterer imidlertid også, at patienten generelt er meget hul-aktiv. Dette forhold blev ikke konstateret hos den behandlende tandlæge.

Tryg bemærkede i forlængelse heraf, at journalføringen hos den behandlende tandlæge er meget sparsom for så vidt angår diagnostik og behandlingsmæssige overvejelser. Det er heller ikke journalført, at der har været foretaget en vurdering af, om patienten som følge af kost- eller drikkeuvaner, medicinindtagelse eller andet skulle være særligt disponeret for udvikling af huller. Der er ikke foretaget en kritisk vurdering af patientens hjemme-tandpleje med henblik på eventuel motivation og instruktion til forbedring heraf. Endvidere foreligger der meget sparsomt med røntgenoptagelser. Der er desuden ikke journaliseret oplysninger om, at den manglende behandling hos tandlægen har årsag i, at patienten har udvist nedsat samarbejdsvilje, afslået anbefalede behandlinger eller vist manglende evne eller ulyst til at bevare tænderne.

Tryg fandt endeligt, at røntgen optaget den 14. marts 2018 dokumenterer, at der – trods regelmæssige undersøgelser og behandling hos tandlægen – nu var hul i samtlige af patientens tænder, og at flere af tænderne var behandlet med fyldninger, der ikke sluttede tæt til tandsubstansen, hvorved der havde kunnet udvikles hul i disse tænder.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at de allerede diagnosticerede huller i tænderne 2+2 og 6,2-5 var blevet konstateret den 18. august 2014 og at relevant behandling herfor var blevet iværksat i forlængelse heraf. Erfaren specialiststandard havde endvidere været, at der i det efterfølgende forløb var draget omsorg for regelmæssig røntgenoptagelse til diagnostik samt fuld og relevant journalisering af diagnostik og behandlingsmæssige overvejelser samt tiltag, herunder særligt med patientens høje hul-aktivitet for øje. Endeligt havde erfaren specialist-standard været, at der ved behandling med fyldninger var draget omsorg for, at disse sluttede tæt til tandsubstansen.

Tryg fandt, at man herved med overvejende sandsynlighed havde kunnet sikre, at behandlingen for patientens grundlidelse med huller i tænderne var holdt til det lavest mulige behandlingsniveau, og tabet af tænderne 7,6,5,4,2+1,2,3,6,7 samt tænderne 8,6,5-4,5,7 havde med overvejende sandsynligt været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for så vidt angår de ikke bevaringsværdige tænderne 7,6,5,4,2+1,2,3,6,7 samt tænderne 8,6,5-4,5,7. Der kan derfor tilkendes erstatning for rimelige udgifter til tandudtrækning samt delprotese i overkæben samt delprotese i underkæben til erstatning af de manglende tænder. Desuden kan der ydes godtgørelse for varigt mén, når der foreligger dokumentation for, at de mistede tænder er erstattet med delproteser.

Tryg fandt dog, at patienten med denne erstatning har sparet udgifter til kronebehand-ling på tænderne 7,5,4+4,6,7 samt 6,5-4,5,7, da patienten ville have haft disse udgifter for at kunne bevare disse tænder på lang sigt, hvis skaden ikke var sket. Det betyder, at der i erstatningen vil blive fratrukket skønsmæssigt 55.000 kr. svarende til en kronepris på 5.500 kr. pr. tand. Beløbet vil blive justeret ved den endelige opgørelse. Alternativt kan der tilbydes en kompensation på 4.000 kr. pr. tand, idet tab af en tand ikke i sig selv medfører varigt mén jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel.

For så vidt angår de bevaringsværdige tænder fandt Tryg, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at patienten fik konstateret hul i tænderne 3,1+4,5 samt 7,3,2,1-1,2,3 ved røntgen optaget den 14. marts 2018. Hullerne i tænderne 3,1+4,5 samt 7,3,2,1-1,2,3 er imidlertid ikke af større omfang end, at der stadig kan udføres tandbevarende behandling af dem.

Tryg fandt således, at den relevante behandling for grundlidelsen hul i en tand er fyldning, hvilket også var planen for tænderne. Det betyder, at den forsinkede diagnosticering ved tandlægen ikke har nødvendiggjort en yderligere behandling, end hvad der var nødvendigt på grund af disse tænders grundlidelse hul.

Tryg fandt herudover, at det på det fremsendte røntgen optaget den 8. september 1992 kan ses, at samtlige store og små kindtænder i højre og venstre side af både over- og underkæben var behandlet med meget store fyldninger. Kun tænderne 6+5 var tillige forsynet med kroner.

Tryg fandt derfor, at røntgenoptagelsen fra den 8. september 1992 dokumenterer, at samtlige øvrige tænder på røntgenoptagelsen – det vil sige tænderne 7,5+4,6,7 samt 8,7,6,5-4,5,7,8 – var såkaldte risiko-tænder, som manglede så meget tandsubstans, at tænderne med overvejende sandsynlighed skulle være behandlet med kroner for at kunne bevares på sigt.

Patientens behov for kronebehandling på tænderne 7,5+4,6,7 samt 8,7,6,5-4,5,7,8 er således heller ikke forårsaget af behandlingen ved tandlægen, men har derimod årsag i patientens forudbestående grundlidelse med huller i tænderne og den heraf nødvendige behandling.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen for så vidt angår de bevaringsværdige tænder.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 12. marts 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der ikke skal foretages fradrag for kronebehandling af tænderne 7,5,4+4,6,7 og 6,5-4,5,7, idet kronebehandlingerne kunne have været undgået, såfremt der var foretaget diagnostik og behandling i overensstemmelse med bedst mulige behandling på daværende tidspunkt. Fradraget bortfalder derfor.

I det øvrige tiltrædes Trygs afgørelse.

Tandskadeankenævnet bemærker, at patienten efter behandling med delproteser i henholdsvis over- og underkæbe vil være berettiget til et varigt mén på henholdsvis 5% for delprotese i overkæben og 5% for delprotese i underkæben, i alt et varigt mén på 10%.