4098/19

Beskrivelse:

Parietal perforation og efterfølgende behov for behandling. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 26-årig mand, der henvendte sig til tandlægen den 15. oktober 2009 på grund af periodevise smerter i tanden +6. Tanden var meget følsomhed for kulde og der blev taget røntgenbillede af tanden. Der blev herefter indledt rodbehandling af tanden, som blev fortsat den 6., den 13. og den 20. november 2009. Ved behandlingen den 20. november 2009 blev der noteret mistanke om parietal perforation i den mesio-faciale rod. Der blev igen foretaget rodbehandling den 4. og den 11. december 2009, hvor perforationen blev forseglet og rodbehandlingen delvis afsluttet med en rodfyldning. Den 21. december blev rodbehandlingen færdiggjort med rodfyldning, og den 23. december 2009 blev tanden behandlet med en plastfyldning. Ifølge journalen fra den 24. september 2010 henvendte patienten sig med en fistel ved tanden +6, og det blev konstateret, at der var betændelse og insufficient rodfyldning. Det blev derfor vurderet, at tanden var udtrækningsmoden og den 22. oktober 2010 blev tanden trukket ud.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til implantatbehandling. 

1. instans afgørelse:

I brev af 21. juni 2019 traf Tryg afgørelse om, at sagen ikke kan behandles, da patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 22. oktober 2010 fik kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en skade.

Tryg fandt i den forbindelse, at skaden skete ved en af udrensningerne i perioden fra oktober til november 2009. Patienten blev den 24. september 2010 informeret om, at der var betændelse ved tanden som følge af gennembrydningen, og patienten blev anbefalet udtrækning af tanden. Tanden blev taget ud den 22. oktober 2010.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg.

Tryg fandt derfor, at anmeldelsen først er modtaget den 10. juli 2018, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

Tryg oplyste videre, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1 går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. juni 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Den 3-årige forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis var sket en skade jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse.

Da nævnet, ligesom Tryg, finder, at patienten den 22. oktober 2010 fik kendskab til, at der eventuelt var sket en skade, er forholdet forældet.