4121/19

Beskrivelse:

Kirurgisk udvidelse af overkæben. TSAN ophævede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 22-årig kvinde, der den 18. marts 2012 blev henvist med henblik på en kæbekirurgisk behandling som led i en tandreguleringsbehandling. Der blev derfor den 4. juli 2013 foretaget en kirurgisk udvidelse af overkæben og ved kontrol den 9. august 2013 blev det noteret, at tanden 1+ var misfarvet og symptomgivende. Der blev herefter taget røntgen, som fandtes at vise tegn på rodbetændelse. Der blev derfor indledt rodbehandlingen den 20. august 2013, som blev afsluttet den 28. august 2013. Ifølge journalen fra den 25. september 2013 blev der påbegyndt blegning af tandkronen på grund af misfarvning. Behandlingen blev afsluttet den 4. december 2013. I den efterfølgende periode blev der foretaget tandreguleringsbehandling med fast apparatur og behandlingsforløbet blev afsluttet den 17. september 2015.

Patienten søger nu om erstatning for fortanden, som stadig er blå og svækket.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at selve operationen med udvidelse af overkæben var nødvendig for at få det ønskede resultat i forbindelse med den efterfølgende tandreguleringsbehandling. Der opstod efterfølgende betændelse, hvilket dokumenteres på røntgen af 9. august 2013, hvorfor tanden skulle rodbehandles.

Tryg fandt videre, at ved en kæbekirurgisk behandling, som den operation, patienten fik foretaget den 4. juli 2013, er der en vis sandsynlighed for, at der efterfølgende opstår rodbetændelse på fortænderne i overkæben. Der var derfor grundlag for at foretage selve rodbehandling. Ved rodbehandlede tænder sker det i ca. 10% af tilfældene, at den behandlede tand efterfølgende misfarves. Der er forsøgt behandling med blegning, hvilket ikke har hjulpet.

Tryg fandt herefter, at det forhold, at tanden er misfarvet og eventuelt skal have en ny krone på sigt, ikke skyldes behandlingen gennem Tandplejen, herunder operationen på hospitalet, men er derimod en velkendt komplikation til en i øvrigt korrekt udført behandling.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Af Trygs afgørelse af 9. maj 2019 fremgår, at der ikke var sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ved den kirurgiske behandling, som patienten fik den 4. juli 2013 på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling.

Denne afgørelse ophæves af Tandskadeankenævnet.

I bekendtgørelse nr. 494 af 3. maj 2018 om henlæggelse af behandlingen af sager om erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet fremgår det af § 1, i hvilke sager der kan træffes afgørelse. Af § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår det således blandt andet, at skader forvoldt af autoriserede sundhedspersoner ansat i børne- og ungdomstandplejen eller på vegne af disse, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2, jf. sundhedslovens § 6, er henlagt til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatnings kompetenceområde.

Behandlinger foretaget på sygehuse er ikke omfattet af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tandskadeankenævnets kompetence, heller ikke hvis behandlingen eventuelt var et led i behandlingen hos den kommunale tandpleje.

Da behandlingen den 4. juli 2013 blev udført på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling på et sygehus, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1, har Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet ikke hjemmel til at behandle sagen.

Tandskadeankenævnet ophæver derfor Trygs afgørelse. Tryg anmodes om at oversende sagen til behandling i Patienterstatningen.