4130/19

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende udvikling af caries. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 28-årig kvinde, der den 12. november 2013 fik konstateret caries i 12 tænder af anden tandlæge. I den forbindelse blev det noteret, at det var omkring 4 år siden sidste tandlægebesøg. Der blev herefter planlagt fjernelse af 8 tænder, som led i tandreguleringsbehandling og som følge af caries. Efterfølgende henvendte patienten sig til den behandlende tandlæge den 29. april 2015, da hun ønskede tandreguleringsbehandling med Invisalign. Ifølge journalen led patienten af hovedpine og tandlægeskræk. Patienten fik herefter udleveret skinner til over- og underkæben samt skriftlig information om brugen heraf den 2. juni 2016. Patienten henvendte sig til tandlægen pr. mail den 16. april 2016 og oplyste, at hun var skuffet over resultatet, da overbiddet ikke var blevet mindre og tænderne ikke sad på en pæn og lige række. Patienten havde haft smerter på grund af pladsmangel, og var ked af, at hun efter flere år, hvor hun havde taget tilløb til behandlingen, ikke fik de resultatet, som hun havde forventet. Ifølge journalen fra den 1. september 2016 havde patienten svært ved at præcisere, hvad hun syntes, at der manglede at blive rettet, men hun var ekstrem følsom på tænderne og i munden. Patienten ville derfor afvente med tandblegning. Patienten var igen til undersøgelse hos anden tandlæge den 15. september 2016, hvor der blev registeret caries eller begyndende caries i 28 tænder. Det blev desuden noteret, at der var tandkødsbetændelse, dårlig mundhygiejne og slid/ nedbrydning, samt at der var en kraftigt skadet emalje, som skyldtes tandreguleringen. Endvidere havde patienten spist mange søde sager under brugen af bøjlerne. Der blev ligeledes taget røntgen. Efterfølgende blev der udført diverse fyldningsbehandlinger og den 23. august 2017 henvendte patienten sig på grund af smerter, som hun mente skyldes caries. Der blev taget røntgen og noteret, at der ikke var caries i tænderne, men derimod meget ømme tyggemuskler. Patienten blev derfor anbefalet en bidskinne.

Patienten søger nu om erstatning for den permanente skade, som hun har fået, inkl. godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten forud for tandreguleringsbehandlingen led af hovedpine og var cariesaktiv med 12 registrerede huller i tænderne. Af den udleverede skriftlige information af 2. juni 2016 fremgår det, at Invisalign skinnerne skal tages af, når man spiser. Den 15. september 2016 blev der konstateret huller eller begyndende huller i 28 tænder. Det blev noteret, at patienten havde dårlig mundhygiejne, tandkødsbetændelse og en kraftigt skadet emalje, og at patienten havde spist mange søde sager under behandlingen med bøjle.

Tryg fandt videre, at røntgen af 15. september 2016 viser, at der er hul i en stor del af patientens tænder, men at hullerne ikke er dybe. Det betyder, at de kan behandles med en renboring eller Fluor-pensling og eventuelt fluor-tandpasta.

Tryg fandt således, at der ikke er tale om et forøget behandlingsbehov, som følge af en behandling, da der alene er tale om behandling af patientens grundlidelse.

Tryg fandt videre, at det muligt, at der er en sammenhæng mellem antallet af caries-ramte tænder og Invisalignbehandlingen, men selve udviklingen af caries skyldes som nævnt forhold hos patienten selv, herunder det forhold, at patienten ikke tog skinnen af, når hun spiste, med det resultat, at sukkeret kunne samle sig i skinnen. En længerevarende tilstedeværelse af caries nedbryder emaljen, skaber tandkødsbetændelse og kan give isninger i tænderne. Disse gener skyldes derfor forhold ved patienten selv og ikke behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt endvidere, at for så vidt angår det forhold, at patienten har fået mærker på tænderne, og at patienten synes, at de er som ”glas”, skyldes dette ligeledes forhold ved patienten selv. En persons tænder er opbygget individuelt og baseret på den enkeltes anatomi og genetik. Nogles tænder er derfor mere skrøbelige og modtagelige end andres og dermed mere modtagelige overfor f.eks. mærker efter en bøjlebehandling. 

Tryg fandt desuden, at hvorvidt patienten blev tilstrækkeligt informeret omkring brugen af Invisalign ikke umiddelbar har betydning for vurderingen, da patientens nuværende gener med overvejende sandsynlighed skyldes forhold ved patienten selv i form af cariesaktivitet og dårlig mundhygiejne. Desuden kan en eventuelt manglende information ikke i sig selv udgøre en skade.

Det er derfor Trygs samlede vurdering, at patienten ikke er påført en skade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 20. maj 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at diagnostik og behandling i forbindelse med tandreguleringens behandlingen ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder. Bedst mulig behandling havde tilsagt, at man forud for tandreguleringen havde kontrolleret mundhygiejnen samt foretaget relevant diagnostik og cariesbehandling og informeret patienten om, at udviklingen af caries var patientens ansvar, og at det var nødvendigt med løbende kontrol af tandreguleringsbehandlingen. Behandlingen med skinner burde have været indstillet, hvis mundhygiejnen ikke var i orden og udviklingen af caries dermed ikke kom under kontrol. Derved havde man med overvejende sandsynlighed fået styr på cariesaktiviteten og undgået yderligere udvikling af caries.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til, om en eventuel erstatning/ godtgørelse overstiger minimumsgrænsen på 1.000 kr., idet nævnet har noteret sig, at tandlægen har betalt for nogen behandling som følge af skaden.