4095/19

Beskrivelse:

Krone og brobehandling og eventuelt behov for nye kroner og broer. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig mand, der ifølge journalen fra 13. maj 2016 skulle have en almindelig ortodontisk behandling i kombination med en protetisk behandling. I den forbindelse var der planlagt behandling med bro i regio 5,4,3,2 med 3+ som mellemled. Desuden skulle der være sammenloddet kroner på tænderne 1+1 samt bro i regio +2,3,4,5 med +3 som mellemled. Herudover skulle der isættes implantatbårne kroner i regio 6+ og +6 med forudgående knogleopbygning. Der blev der udført knogleopbygning og isat implantater i regio 6 og + 6 den 4. oktober 2016. Den 27. marts 2017 blev der udført en opbygning af tænderne 5,4,2,1+1,2,4,5 med plast samt taget aftryk til broer. Ifølge journalen fra den 4. april 2017 blev brostellet prøvet, og den 26. april 2017 blev der cementeret kroner på implantaterne 6+6 samt isat broer i regio 5,4,3,2,1+1,2,3,4,5. Den 7. juli 2017 blev det noteret, at det gik fint med tænderne, og der blev udleveret en skinne til natbrug. Det blev desuden noteret, at patienten havde været indlagt til observation og scanning i sygehusregi, hvor diagnosen stress var blevet stillet. Patienten henvendte sig igen den 10. august 2017 med smerter fra tanden 1+. Der blev derfor taget røntgen, som fandtes at vise tegn på rodspidsbetændelse med en lille ekstern resorption. Patienten blev derfor anbefalet rodbehandling af tanden samt færdiggørelse af rodbehandlingen af tanden 5+, som var blevet indledt af anden tandlæge. Den 15. august 2017 blev tænderne 1+ og 5+ rodfyldte. Desuden blev det noteret, at patienten mente, at den opståede rodspidsbetændelse havde været årsag til hans sygeforløb og patienten forlangte en yderligere CBCT-scanning for afklaring af betændelsen. Der blev derfor foretaget en ny CBCT-scanning og i den forbindelse blev det noteret, at der ved sammenligning af scanninger kunne ses tegn på betændelse på tanden 1+ forud for behandlingen med protetisk fiksering på fortænderne. Det blev videre noteret, at det var rent gætværk, om dette kunne have haft væsentligt indflydelse på patientens forløb. Patienten kontaktede en anden tandlæge den 14. august 2017, da han ønskede en second opinion på det udførte arbejde. Patienten blev derfor undersøgt af anden tandlæge den 24. august 2017, hvor det blev noteret, at patienten havde stærke smerter og oplevede, at sammenbiddet ikke fungerede. Der blev taget røntgen og konstateret rodspidsbetændelse ved 5+ og 4+. Der blev derfor udført en kirurgisk rodbehandling af tænderne 5,4+ den 15. september 2017, hvor der tillige blev oprenset for overskud af knoglemassemateriale anvendt ved knogleopbygningen i forbindelse med implantatbehandlingen i regio 6+. Ved kontrol den 8. november 2017 blev der noteret god indheling, og at patienten havde gået det markant bedre i højre side af overkæben. Der blev herefter taget aftryk til en bidskinne, som blev udleveret den 17. november 2017. Ifølge journalen blev skinnen efterfølgende justeret flere gange, og patientens sammenbid ændrede sig. Den 19. februar 2018 blev det noteret, at bidskinne-behandlingen var begyndt at virke, og at patienten havde det bedre.

Patienten søger nu om erstatning for følgeskader i tænder og kæbe efter fejlbehandling, inkl. afholdte udgifter til andre tandlæger, medicin, kørsel og tandretning. Desuden søges om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. marts 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at behandlingen med henblik på den ønskede tandretning var velbegrundet og blev udført i henhold til de gældende retningslinjer og tandlæge-faglige standarder på området. Der var således grundlag for behandlingen med bro i området for tænderne 5,4,3,2+ i højre side af overkæben med mellemleddet 3+, samt for behandlingen med sammenloddede kroner på fortænderne 1+1 og broer i området for tænderne +2,3,4,5 i venstre side af overkæben med mellemleddet +3. Herudover var der grundlag for behandling med implantatbårne kroner i området for tænderne 6+6 i overkæben, hvor der forinden skulle laves knogleopbygning.

Tryg fandt videre, at det er en kendt og indkalkuleret risiko til selv optimalt udført protetisk behandling, at der kan opstå behov for rodbehandling af en eller flere tænder.

Tryg fandt derfor, at der i relation til den protetiske behandling for patientens grundlidelse opstod behov for rodbehandling af tænderne 1+ og 5+.

Tryg fandt herefter, at det forhold, at der efterfølgende opstod smerter i området for tænderne 5+ og 4+ i højre side af overkæben, og der blev foretaget kirurgisk rodbehandling, ikke var en følge af en behandlingspåført skade, men derimod en yderligere rodbehandling af tænderne 5+ og 4+. Herefter forsvandt smerterne i området.

På baggrund heraf fandt Tryg således, at patientens forløb med behov for rodbehandling og kirurgisk rodbehandling ikke skyldes, at behandlingen med implantater og broer har været mangelfuld, men at det derimod er en del af den nødvendige behandling for patientens grundlidelse og følger heraf.

Tryg fandt herudover, at det fremgår af journalen, at patientens bidfunktion ikke fungerede som tilsigtet efter den protetiske behandling med fremstilling af broer og kroner. Journalen dokumenterer dog også, at der efter fremstilling af bidskinne skete en gradvis bedring af patientens sammenbid.

Tryg fandt videre, at det er overvejende sandsynligt, at der fortsat må forventes yderligere korrektionstiltag, med enten omfattende bidslibning eller en omlavning af broer og kroner, førend patienten opnår det tilsigtede resultat.

Tryg fandt herefter, at selv om den protetiske behandling med broer og kroner ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få omlavet broer og kroner, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Dette skyldes, at manglende succes af en behandling ikke udgør en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan dette spørgsmål indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 22. marts 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at patientens gener i form af bl.a. svimmelhed og kvalme er den følge af den udførte tandbehandling.

Nævnet finder videre, at behandlingen med kroner og broer kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.