Skip to content

4112/19

Skadetype: Varia - Behandling eller fjernelse af forkert tand
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Fyldning

Beskrivelse:

Behandling af tand og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behandling af tand og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig mand, der den 27. november 2010 fik konstateret fordybede tandkødslommer ved bl.a. tænderne 7+7. I den forbindelse blev der taget bite wings samt foretaget udvidet parodontalbehandling. Den 14. februar 2010 blev der noteret obs for caries i tanden 7+ og den 15. september 2011 blev der taget bite wings samt bl.a. noteret caries i tanden +7 og fordybede tandkødslomme på 8 mm ved tanden. Ifølge journalen fra den 21. maj 2012 blev der noteret caries ved tanden 7+. Den 18. juni 2012 blev der igen noteret caries ved tanden 7+ samt obs for caries ved tanden +7. Desuden blev der taget bite wings. Den 26. juni 2012 blev tanden 7+ behandlet med en fyldning efter renboring. Ifølge journalen fra den 2. juli 2014 klagede patienten over smerter i højre side af overkæben. Der blev taget røntgen, som ikke fandtes at vise caries. Der blev herefter udført tandrodsrensning ved 7,6+. Den 21. august 2014 havde patienten stadig gener fra højre side af overkæben, og tanden 7+ virkede perkusionsøm. Der fandtes derfor at være indikation for rodbehandling af tanden, hvilket blev indledt den 27. august 2014 med støtte fra røntgen. Den 3. september 2014 blev rodbehandlingen fortsat, og den 4. september 2014 blev tanden rod- og plastfyldt. I den forbindelse blev der taget røntgen. Patienten henvendte sig igen den 10. marts 2015 på grund af smerter fra tanden 7+. Det blev taget røntgen, som fandtes at vise fraktur af tanden. Tanden kunne derfor ikke reddes og blev trukket ud samme dag.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tand samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. april 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen af 15. september 2011 dokumenterer behandlingskrævende hul i tanden 7+. Der var derfor indikation for behandling af tanden 7+. Desuden dokumenterer røntgen af 21. maj 2012 behandlingskrævende hul i tanden 7+. Der er ikke sket en videre udvikling af cariesangrebet i forhold til røntgen taget den 15. september 2011.

Tryg fandt derfor, at der på daværende tidspunkt var tale om udskudt behandling, og tanden 7+ behandles med en fyldning den 26. juni 2012.

Tryg fandt herefter, at røntgen af 23. juli 2014 dokumenterer, at tanden 7+ var tabt. Der var betydelig tab af tandbærende knogle omkring tanden 7+ (samt tænderne 8+ og 6+). Røntgen af 4. september 2014 dokumenterer, at tanden 7+ er blevet rodbehandlet. Den 10. marts 2015 foretages fjernelse af tanden 7+, da denne er knækket.

Tryg fandt derfor, at tanden 7+ tabes med årsag i grundlidelsen parodontose. Der er dermed ikke tale om en erstatningsmæssig berettiget skade. Der er på røntgen ikke konstateret behandlingskrævende hul i tanden +7.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 16. april 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det fremgår af røntgenbillede af 15. september 2011 viser, at der var et behandlingskrævende hul i 7+. Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden 7+ mistes som følge af grundlidelsen i form af caries og parodontitis og ikke som følge af den udførte behandling eller mangel på samme. 

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.