4120/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der fik trukket tanden 4- ud og erstattet med en bro den 30. juni 2009 med tænderne 5- og 3- som bropiller. Den 29. november 2011 blev tanden 6+ behandlet med en krone, og den 22. marts 2013 blev tænderne +4 og +6 behandlet med kroner. Ifølge journalen fra den 21. maj 2014 blev der taget bite wings uden notater herom. Den 24. november 2014 blev der indledt rodbehandling af tanden 5- på grund af nekrotisk nerve og efter endnu en rodskylnings-seance blev tanden rodfyldt den 10. december 2014. Ved ny tandlæge blev der den 2. august 2017 konstateret caries i tanden 5-. Det blev derfor aftalt den 6. november 2017, at broen regio 5- til 3- skulle tages ud med henblik på en nærmere udredning af tanden 5-. Patienten skiftede igen tandlæge, som den 23. januar 2018 noteret, at røntgen viste fuldstændig caries i tanden 5-. Tanden var derfor ikke bevaringsværdig. Der skal derfor fremstilles en ny fire-leddet bro på tænderne 6- til 3- efter udtrækning af tanden 5-. Den 29. juni 2018 blev det konstateret, at der var caries i tænderne 6+4,6. Der skal derfor fremstilles nye kroner til tænderne.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger samt godtgørelse for varigt mén

1. instans afgørelse:

I brev af 17. juni 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tænderne 6+4,6 hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at det fremgår af røntgenbillederne dateret den 29. juni 2018, at kronerne på tænderne 6+4,6 var utætte og med huller.

Tryg fandt dog, at såfremt der skal ydes erstatning for en tandskade, så kræver loven, at skaden med overvejende sandsynlighed skal skyldes den manglende behandling eller undersøgelse og ikke som følge af patientens grundlidelse, som patienten var behandlet for. Desuden kan tænderne få påsat nye kroner, efter hullerne i tænderne er behandlet, på samme forudsætninger som før skaden indtraf.

Tryg fandt således, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen

for Patientklager.

Tryg fandt videre, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade på tanden 5- som følge af forsinket diagnosticering og behandling af hul hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at cariesangrebet i tanden 5-, som senere medfører, at tanden mistes og broen ryger af, ikke kan henføres til brobehandlingen, som blev udført i 2009. Ved denne vurdering er det lagt til grund, at broen har fungeret i en længere årrække uden dokumenterede gener, og røntgen viser de første år en god og tæt kanttilslutning.

Tryg fandt videre, at det ikke fremgår af journalen fra den 2. december 2014, at der var skrevet diagnose eller andre overvejelser om f.eks. huller i tanden. Der var ligeledes udført en fuld tandundersøgelse den 20. oktober 2016 uden bemærkninger om tanden

5-.

Tryg har derfor ensidigt lagt vægt på røntgenbillede dateret til den 21. maj 2014 sammen med forløbet, at tanden 5- på daværende tidspunkt var angrebet af caries/ hul, og broen formentlig gik løs på bropillen 5- og dermed årsagen til behovet for rodbehandling i december 2014.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard havde været, at man den 21. maj 2014 havde afmonteret broen ved boring og rensede hullet i tanden 5- og påmonsatte en ny treleddet-bro på tænderne 5- til 3-. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at tanden 5- og dermed bropillen mistes, og at der nu skal laves en udvidelse af broen fra 6- til 3-.

Tryg fandt dog, at en ny bro ikke kunne være undgået i det store hele.

Patienten er herefter berettiget til erstatning for rimelige udgifter til udtrækning af tanden 5- og efter en saneringsperiode svarende til 4 måneder, dækkes også udgifterne til et nyt bro-led til broen fra 6- til 3-.

Tryg fandt i den forbindelse, at udgiften til en ny tre-leddet bro fra 5- til 3- fratrækkes, da patienten ville have haft denne udgift for at bevare tanden på lang sigt, hvis skaden ikke var sket. Beløbet, der fratrækkes, vil blive mindre, da patienten er medlem af Sygeforsikringen Danmark. Dette skyldes, at patienten ville have fået en refusion derfor, hvis skaden ikke var sket.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget brobehandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 17. juni 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at broen regio 5,4,3- under alle omstændigheder skulle have været afmonteret og erstattet med en ny bro, hvis caries i tanden 5- var blevet diagnosticeret og behandlet rettidigt. Der skal derfor foretages fradrag for udgiften til en ny bro regio 5,4,3- i erstatningen for udgiften til en ny bro regio 6,5,4,3-.

Nævnet finder videre, at kronerne på tænderne 6+4,6 kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige kronebehandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

For så vidt angår tilskud fra Sygeforsikringen Danmark stadfæstes tillige Trygs afgørelse, da patienten ville modtage tilskud herfra ved den nye brobehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden 5- i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.