Skip to content

4136/19

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Aftagelig protetik - Delprotese acryl

Beskrivelse:

Protesebehandling og efterfølgende behov for korrektion. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Protesebehandling og efterfølgende behov for korrektion. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 3. november 2016 i forbindelse med en forsikringssag efter en påkørsel. Der blev optaget panoramarøntgen samt røntgen af tænderne 2+2 og 1-. Desuden blev der taget klinisk foto. Herudover blev der ikke indført yderligere i journalen. Den 25. november 2016 blev det noteret i journalen, at patienten hørte under omsorgstandplejen, mens det den 13. januar 2017 blev noteret, at patienten ikke længere hørte under ordningen for udsatte borgere. Den 13. juni 2017 henvendte patienten sig igen, da hun var kommet i klemme i systemet. Det blev derfor taget røntgen af tænderne 2+2, som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved tænderne +1,2. Det blev noteret, at patienten havde daglige gener fra underlæben, som var blevet syet efter påkørslen. Desuden havde patienten smerter fra tænderne +1,2 og følte, at proteserne sad dårligt efter påkørslen. Den 26. juni 2017 blev der udskrevet et overslag baseret på patientens udsagn om sammenhæng mellem tilstand af proteser og uheld. Proteserne sad ikke optimalt, hvilket kunne tilskrives tænder påvirket/ luxeret ved uheld. Desuden blev patienten anbefalet at tage kontakt til egen læge med henblik på videre behandling. Patienten henvendte sig akut den 18. juli 2017, da tanden -4 var knækket. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved tanden. Der blev derfor indledt omgørelse af rodbehandling den 17. august 2017 med rodfyldning den 25. august 2017. Den 31. august 2017 blev der indledt rodbehandling af tænderne +1,2, og den 4. september 2017 henvendte patienten sig med en knækket tand +2. Rodbehandlingen af tænderne +1,2 blev fortsat den 6. september 2019 med rodfyldning den 15. september 2017. Den 21. september 2017 blev tanden -4 præpareret til stiftopbygning og den 27. september 2017 blev det vurderet, at der nu skulle en ny stift til tanden -4. Patienten henvendte sig igen den 29. september 2017 på grund af smerter fra tanden +1 samt misfarvning. Der blev dog konstateret normale forhold. Den 2. oktober 2017 henvendte patienten sig igen, da patienten ønskede kroner på tænderne +1,2. Det blev noteret, at tanden +2 ikke var stærk nok til en krone, men at forsikringen kunne søges om bevilling til krone på tanden +1. Den 6. oktober 2017 blev der taget aftryk til støbt unitor i overkæben, som skulle fremstilles med et støbt stel, mens en unitor til underkæben skulle fremstilles i akryl. Protesen i underkæben blev herefter tilpasset den 13. oktober, den 25. oktober og den 6. november 2017 på grund af gener. Den 13. november 2017 blev der konstateret tryksår i regio -6 efter protesen. Der blev derfor aflastet. Den 4. december 2017 blev der udleveret en ny protese til overkæben, og den 14. december og igen den 21. december 2017 blev proteserne i under- og overkæberne tilpasset. Den 18. januar 2018 blev tænderne +1,2 præpareret til kroner og der blev taget aftryk til kroner. Kronerne blev herefter cementeret den 23. januar 2018. Patienten henvendte sig igen den 15. februar 2018, da der var behov for justering af proteserne. Den 7. maj 2018 henvendte patienten sig akut, da patienten syntes, at proteserne var for løse. Patienten blev informeret om, at overkæbeprotesen aldrig kunne komme til at sidde fuldstændig fast og at stramning sled på bøjler. Det blev dog konstateret, at overkæbeprotesen var for løs, og at den tidligere tilpasning af underkæbeprotesen var mistet. Der blev herefter lagt et nyt indlæg i underkæbeprotesen samt aflastet i overkæben. Den 31. maj 2019 henvendte patienten sig, da patienten mente, at tanden 1+ også var blevet beskadiget ved ulykken i 2016. Patienten ønskede derfor en krone på tanden. Tandlægen fandt imidlertid, at der i så fald vil være tale om overbehandling, men at man kunne glatte tanden for at komme af med ruhed. Der blev herefter taget klinisk fotos af OK-fronten. Det blev desuden noteret, at patienten var utilfreds med, at der alene var fremstillet en overgangsprotese til underkæben og ikke en permanent protese. Patienten blev dog informeret om, at det var blevet vurderet, at belastningen på tanden -4 ville blive for stor til fremstilling af en permanent protese.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. juni 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg i den forbindelse, at der efter ulykken i november 2016 blev indledt behandling af tænderne +1 og +2 med rodbehandling og kroner. Desuden blev der foretaget omgørelse af rodbehandlingen på tanden -4, fremstillet ny delprotese til overkæben samt tilpasning af den gamle delprotese til underkæben.

Tryg fandt herefter, at behandlingen af patientens tænder har været udført efter erfaren specialiststandard. Behandlingen har alene været præget af, at det til tider har været vanskeligt at finde ud af, hvem der skulle behandle patienten.

Tryg fandt således, at det forhold, at behandlingen blev foretaget med en eventuel forsinkelse, ikke har haft nogen negativ konsekvens eller forringelse af patientens tandstatus, hvorfor der ikke er tale om en skade, der kan berettige til erstatning.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 17. juni 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den udførte behandling har været bedst mulig under de givne omstændigheder. Det forhold, at det efterfølgende er nødvendig med en korrektion af protesen på grund af tryksår, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand, men en del af den efterfølgende nødvendige tilpasning.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.