4144/19

Beskrivelse:

Implantatbehandling og eventuelt behov for ny implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig mand, der den 21. september 2009 fik fjernet tanden +4. I den forbindelse blev det noteret, at tanden skulle erstattes med implantat. Der blev derfor isat et implantat den 2. november 2009, efter at der var blevet foretaget knogleopbygning på grund af manglende knogle i området. Den 29. marts 2010 cementerede anden tandlæge abutment og krone på implantatet. Ifølge journalen fra anden tandlæge blev der den 12. august 2015 registreret tab af knogle ved implantatet, og patienten blev henvist til den behandlede tandlæge for behandling af periimplantitis. Der blev derfor foretaget en operation med oprensning den 11. september 2015. Den 4. april 2016 noteret anden tandlæge, at der var en spalte mellem kronen og abutmentet på implantatet. Kronen og abutmentet blev derfor fjernet, og der blev fremstillet nyt abutment og ny krone, som blev cementeret den 23. maj 2016. Den 17. januar 2017 blev der igen konstateret periimplantitis ved implantatet samt knoglefæstetab. Der blev derfor igen udført en operation med oprensning den 15. februar 2017. Den 23. maj 2017 blev det noteret, at røntgen viste betydeligt fæstetab på nabotænderne, og patienten blev derfor anbefalet fjernelse af implantatet og erstatning med en tre-leddet bro. Efterfølgende blev patienten set af en kæbekirurg, hvor der blev fortaget en CBCT-scanning. Det blev noteret, at der var svær knogletab ved implantatet. Ifølge journalen fra den behandlende tandlæge blev det noteret den 28. februar 2018, at kæbekirurgen havde oplyst telefonisk, at implantatet sad dybt.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til opbygning af ny kæbe og nyt implantat samt eventuelle følgeskader, herunder for de omkringliggende tænder m.v. Desuden ønskes godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden +4 blev erstattet med et implantat den 2. november 2009. Det blev samme dag noteret, at der manglede knogle i området, hvorfor der blev foretaget en knogleopbygning.

Tryg fandt derfor, at da patienten således allerede inden implantatbehandlingen manglede knogle, udgør tab af knogle ikke en skade.

Tryg fandt videre, at der herefter blev registreret betændelse om implantatet (periimplantitis). Dette blev behandlet med oprensning. Periimplantitis er en følge af grundlidelse og en kendt komplikation til implantatbehandling. Det forhold, at der opstår betændelse om implantatet, skyldes derfor forhold ved en selv og er ikke behandlerpåført.

Tryg fandt derudover, at patienten blev anbefalet udtagning af implantatet, da der var nedbrydning af knogle. Den 28. februar 2018 blev det noteret i journalen, at anden tandlæge havde foretaget en CBCT-scanning af området og mente, at implantatet sad dybt.

Tryg fandt herefter, at der er intet, der tyder på, at implantatet blev placeret for dybt, da røntgenbilleder og journalnotater i forbindelse med indsættelse af implantatet beskriver, at der manglede knogle i området.

Tryg fandt derfor, at der ikke er sket en skade, selv om behandlingen med implantat og efterfølgende forsøg på bekæmpelse af betændelse om implantatet, ikke lykkedes. Selve det forhold, at en given behandling ikke lykkes, udgør ikke en skade i lovens forstand. Det vil sige, at selv om implantatbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få indsat et nyt implantat eller fremstillet en bro, uden at det vil have en negativ påvirkning af hans tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt videre, at det forhold, at patienten eventuelt skal have foretaget denne behandling igen og behandlingen derved bliver dyrere, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling samt økonomiske tab udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 20. maj 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at implantatet i regio +4 er sat for dybt. Behandlingen med implantat i regio +4 har derfor været udført bedst mulig under de givne omstændigheder. Det forhold, at behandlingen med implantat nu skal laves om, er derfor ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Hvis patienten ønsker, at der skal tages stilling til, hvorvidt der er sket en erstatnings-berettigende skade ved behandlingen med krone på implantatet regio +4, skal patienten indgive en ny anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning med angivelse af den tandlæge, der udførte kronebehandlingen.