Skip to content

4077/19

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Tab af tænder og nuværende behandlingsbehov. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Tab af tænder og nuværende behandlingsbehov. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig kvinde, der var til første konsultation hos tandlægen med henblik på sanering af tandsættet. I den forbindelse blev der taget 8 røntgenoptagelser, konstateret alvorlig parodontose, mangelfuldt bid og en del knækkede tænder. Der blev herefter i perioden frem til den 31. januar 2017 foretaget plastfyldninger i tænderne 7,5,3,2+1,2,5,6,7, rodbehandling af tanden +5, udtrækning af tænderne +7 og -6, parodontosebehandling, herunder dybderensning, samt delprotese til erstatning af tænderne 6+ og 4+. Den 16. maj 2017 blev tanden 1+ behandlet med en plastfyldning, hvor der tillige blev taget 2 røntgenbilleder. Ifølge journalen fra den 4. september 2017 havde patienten problemer med delprotesen, og der blev konstateret dyb caries i tænderne +2 samt 7,6-. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der ved den første konsultation den 2. februar 2018 blev konstateret betændelse ved tænderne 5,3,2+, caries i tanden 5+ og dybe fyldninger i tænderne 3,2+. Patienten fik herefter ordineret antibiotika på grund af betændelse. Der blev herefter påbegyndt rodbehandling af tanden 3+ den 21. februar 2018, og den 27. februar 2018 blev tanden 4+ (5+?) trukket ud. Den 7. marts 2018 blev der konstateret caries i tænderne 7,3+1,2,3,4,5,6 og i tænderne 7,6,3,2-3,4,5 samt betændelse ved tænderne 3,2+ og 6-. Det blev herefter planlagt, at der skulle fremstilles en helprotese til overkæben. Ved tanden 3+ sås der fin begyndende heling, men på grund af tiltagende hævelse blev det aftalt, at tanden skulle trækkes ud. Tanden 3+ blev derfor trukket ud den 8. marts 2018, mens tænderne 7,6- blev trukket ud den 6. august 2018 på grund af smerter, hævelse og løsning af tænderne af 2. grad. Den 20. september 2018 blev tænderne 3-3,5 behandlet med plastfyldninger på grund af caries. Der planlægges herefter fremstilling af helprotese i overkæben, og at tænderne 5,3,2,1-1,2,3,5 skulle bevares i underkæben, hvor tænderne 4-4 i forvejen manglede. Den 25. september 2018 blev tænderne +4,5,6 trukket ud, mens tanden 7+ blev trukket ud den 1. oktober 2018.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til nye tænder m.m., godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. 

1. instans afgørelse:

I brev af 27. februar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at røntgen optaget den 14. marts 2016 med al tydelighed viser, at der på det tidspunkt var et stort behov for behandling af tændere i overkæben, idet det fremgår, at der er dybe angreb af caries/ huller i tænderne 7,3,2+5,6,7 samt svær parodontitis om tænderne 7,5,2,1+1,2,6,7. Det betyder, at tænderne i overkæben var angrebet af huller og/eller havde mistet tandbærende knogle på grund af parodontitis i et omfang, der allerede inden patienten startede behandling hos tandlægen, ville indebære behandling med helprotese.

Tryg fandt derfor, at patientens tænder i overkæben ikke var bevaringsværdige som følge af tændernes grundlidelse, allerede inden hun påbegyndte behandling hos tandlægen. Patientens behandlingsbehov for tænderne i overkæben i marts 2016 svarer således til den behandling, der skal gennemføres nu. Behandlingen hos tandlægen har derfor ikke haft negative konsekvenser for patientens tandstatus, og der er dermed ikke sket en erstatningsberettigende behandlingsskade.

Tryg fandt videre, at den betændelsestilstand, der medførte hævelse og gener i højre side af ansigtet med overvejende sandsynlighed er en følge af grundlidelse i tænderne 5+,3+ og 2+ og ikke et fremmedlegeme under protesen i overkæben. Patienten er dermed heller ikke berettiget til erstatning for disse gener.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for de udførte behandlinger med fyldninger, rodbehandlinger og delprotese er en sag mellem patienten og tandlægen, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

For så vidt angår tænderne i underkæben fandt Tryg, at røntgen optaget den 14. marts 2016 viser, at der er huller i tænderne 7,6,-5,6 samt alvorlig parodontitis om tænderne 7,6,3,2,1-1,2,3,7. Desuden viser røntgen den 16. maj 2017, at der er huller og parodontitis i tænderne 7,6-6,7.

Tryg fandt derfor, at patienten allerede i marts 2016 havde behov for udtrækning af tænderne 7,6-6,7 samt behov for en grundig sanering af de tilbageværende tænder i underkæben, herunder reetablering af tandsættet med en delprotese, medmindre der kunne opnås tilstrækkelig funktion/ æstetik med et reduceret tandsæt i underkæben. Behandlingsbehovet var en følge af tændernes grundlidelse, huller og parodontitis.

Tryg fandt således, at patientens behandlingsbehov for tænderne i underkæben i marts 2016 svarer til den behandling, der skal gennemføres nu. Behandlingen hos tandlægen har således ikke haft negative konsekvenser for patientens tandstatus, og der er dermed ikke sket en erstatningsberettigende skade.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for de udførte behandlinger i underkæben er en sag mellem patienten og tandlægen, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tryg fandt således samlet set, at patienten ikke er berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Den 27. februar 2019 traf Tryg afgørelse vedrørende patientens ansøgning om erstatning for tandbehandling hos patientens tandlæge i perioden 14. marts 2016 til 4. september 2017.

Patienten ankede Trygs afgørelse til Tandskadeankenævnet.

Om anken bemærkes, at patienten i første omgang rettede henvendelse til Tryg i en e-mail den 2. april 2019, hvor patienten meddelte, at patienten ønskede at anke afgørelsen. Efter nærmere korrespondance med Tryg oplyste patienten i en e-mail den 9. april 2019, at patienten fejlagtigt havde troet, at patienten skulle anke til Tryg, men at patienten nu selv ville bringe sagen til Tandskadeankenævnet, og at patienten gerne ville have fremsendt en kopi af Trygs brev af 27. februar 2019.

I et brev af 23. maj 2019 til Tandskadeankenævnet ankede patienten herefter sagen. Tandskadeankenævnet modtog imidlertid først patientens anke den 28. maj 2019, og ankefristen på 3 måneder, der udløb den 27. maj 2019, var derfor overskredet med en enkelt dag.

Tandskadeankenævnet afviste derfor patientens anke i en afgørelse af 23. august 2019.

I en e-mail den 1. september 2019 rejste patienten indsigelse imod Tandskadeankenævnets afvisning af patientens anke. Patienten henviste til, at patienten allerede havde anket sagen den 2. april 2019 til Tryg, at det generelt havde været umuligt at finde rundt i, hvilken instans man skulle anke til, og at patienten havde fremsendt patientens anke til Tandskadeankenævnet rettidigt.

Tandskadeankenævnet har på et møde den 14. november 2019 behandlet patientens henvendelse af 1. september 2019.

Uanset at en fristoverskridelse på bare en enkelt dag ikke i sig selv kan føre til, at der kan bortses fra en overskridelse af ankefristen, har Tandskadeankenævnet efter en konkret vurdering og under særlig hensyn til det tidligere forløb, hvor patienten den 2. april 2019 meddelte, at patienten ønskede at anke Trygs afgørelse, fundet, at patientens anke af Trygs afgørelse kan behandles af Tandskadeankenævnet.

Tandskadeankenævnet stadfæster herefter Trygs afgørelse af 27. februar 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder herefter, at tænderne allerede i 2016 var stærkt svækkede. Den behandling, der nu skal udføres, svarer derfor til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Det forhold, at der blev udført en anden behandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar for de tidligere udførte behandlinger skal nævnet henvise patienten til at gøre patientens eventuelle krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingerne, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. Ved uenighed har patienten mulighed for at indbringe sagen for Styrelsen for Patientklager.