4184/19

Beskrivelse:

Nuværende behov for tandregulering. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 25-årig kvinde, der i perioden fra den 2. september 1996 til den 7. maj 2012 har modtaget tandpleje hos tandlægen. I den forbindelse er det noteret, at patienten havde skævt bid. Patienten har derfor været til visitation ved specialtandlæge den 25. april 2006,(2007?) og den 12. maj 2011, hvor der ikke blev fundet indikation for tandreguleringsbehandling. Den 18. februar 2013 overgik patienten til behandling hos anden tandlæge, hvor der blev konstateret tandstillingsfejl i form af krydsbid, fejlstilling af fortanden 2+, åbent bid og slid af flere tænder. Ifølge journalen fra den 27. juni 2013 blev der fundet grundlag for behandling i form af tandregulering med fast apparatur. Dette ville patienten overveje og i den 11. juni 2018 blev patienten set af anden tandlæge med henblik på tandreguleringsbehandling. Tandreguleringsbehandlingen blev herefter indledt den 31. oktober 2018.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for eventuelt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. august 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af materialet, at der i 2013 kunne udføres behandling med fast bøjle som følge af patientens bid og tandstillingsfejl. Behovet for tandreguleringsbehandling skyldes forhold ved patienten selv, da det er kæbens naturlige anatomi, som skaber behovet for tandreguleringsbehandling. Desuden kan tandstillingen ændres livet igennem, også selv om der bliver igangsat tandreguleringsbehandling allerede i barnealderen.

Tryg fandt derfor, at den behandling, som patienten skal have udført nu, svarer til den behandling, som patienten skulle have haft under alle omstændigheder. Der er ikke tegn på, at tandstillingsfejlen er blevet forværret som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten selv skal betale for udgiften hertil, er ikke i sig selv en skade, men alene et formuetab. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 13. august 2019.

Nævnet finder, at sagen er forældet, idet patienten senest den 18. februar 2013 vidste eller burde vide, at der eventuelt var sket en skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Nævnet finder dog – uafhængigt af spørgsmålet om forældelse -  anledning til at bemærke, at uanset om der er indtrådt forældelse eller ej, at den behandling, der nu er indledt, kan gennemføres under samme forudsætninger som tidligere. Der er således tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand. Nævnet bemærker endvidere, at et eventuelt økonomisk tab heller ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.