Skip to content

4188/19

Skadetype: Manglende diagnostik
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af tænder. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af tænder. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 51-årig kvinde, der den 12. august 2010 havde knækket tanden -7. Tanden blev derfor behandlet med en plastfyldning og det blev aftalt, at tanden senere skulle have en krone på. Ved en diagnostisk grundundersøgelse den 3. januar 2011 blev der taget røntgenbilleder, og den 10. februar 2012 blev der igen taget røntgen af tanden -7. Ifølge journalen fra den 6. marts 2012 blev der igen taget røntgen af tanden -7, som herefter blev præpareret til krone samt isat en stift. Kronen blev herefter cementeret den 21. marts 2012 og i den forbindelse blev det noteret, at der var meget lidt tandsubstans tilbage af tanden. Den 8. september 2014 blev der konstateret en byld ved tanden, og røntgen fandtes at vise rodspidsbetændelse. Bylden blev herefter punkteret, og der blev ordineret antibiotika. Desuden blev det aftalt, at tanden efterfølgende skulle tækkes ud. Ifølge journalen fra den 15. oktober 2014 blev udtrækning af tanden -7 udskudt, da patienten telefonisk oplyste, at alt var perfekt ved tanden -7. Patienten henvendte sig med smerter og løsning af tanden -7 den 7. august 2015. Der blev derfor taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på tanden   -7. Desuden skulle tanden -6 observeres for rodspidsbetændelse. Der blev herefter ordineret antibiotika. Ifølge journalen fra den 12. august 2015 oplyste patienten, at hun kun havde ondt om morgenen fra tanden -7. Patienten fik herefter vist røntgenbilledet med rodspidsbetændelse ved tanden -6, men patienten ønskede ikke behandling heraf på nuværende tidspunkt. Den 4. maj 2016 henvendte patienten sig med en knækket fyldning i tanden 6-. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise caries i tanden. Tanden blev derfor behandlet med en plastfyldning. Patienten henvendte sig igen den 24. november 2016 på grund af tyggeømhed fra tanden 6-. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise mulig betændelsestegn ved den bagerste rodspids. Der blev herefter indledt rodbehandling af tanden 6- den 15. februar 2017, som blev afsluttet med en rodfyldning og røntgenoptagelse den 15. marts 2017. Den 14. juni 2018 blev patienten undersøgt af en anden tandlæge på klinikken, som ved hjælp af røntgen konstateret rodspidsbetændelse på tænderne 6- og -7, evt. også -6. Der blev derfor planlagt rodbehandling af tanden -6 samt udtrækning af tanden -7. Desuden blev patienten henvist til kirurgisk rodbehandling af tanden 6-. Den 3. juli 2018 blev der indledt rodbehandling af tanden -6 og tanden -7 blev trukket ud. Tanden -6 blev herefter rodfyldt den 7. august 2018.

Patienten søger nu om erstatning for mistet tand, rodbehandling samt eventuelt mistet tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. juli 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen fra 10. februar 2012 viser, at tanden -7 er så svækket, at den reelt havde passeret muligheden for bevarelse.

Tryg fandt derfor, at fjernelsen af tanden 7 er en følge af tandens grundlidelse, mangeårig svækkelse, og den behandling, der nu skal gennemføres, kan gennemføres på samme vilkår, som hvis behandlingen var blevet gennemført i 2012. Der er dermed ikke sket en skade som følge af behandlingen.

Tryg fandt videre, at der var rodspidsbetændelse på tanden -6 den 12. august 2015, og at patienten fravalgte rodbehandling af tanden. Desuden er rodbehandlingen gennemført i 2018.

Tryg fandt derfor, at der er tale om behandling af tandens -6 grundlidelse, og den senere udførte rodbehandling er gennemført på samme vilkår, som hvis behandlingen var udført på et tidligere tidspunkt.

Tryg fandt i den forbindelse, at rodbehandlede tænder er mere skrøbelige og har derfor behov for kronebehandling. Det nuværende behov for kronebehandling, ville dermed også have været til stede, hvis rodbehandlingen var foretaget på et tidligere tidspunkt. Den senere udførte rodbehandling har dermed ikke medført et øget behandlingsbehov, og der er dermed ikke sket en skade som følge af behandlingen.

Tryg fandt desuden, at røntgen fra 24. november 2016 viser opløsning af rodspids-knoglen på tanden 6-. Desuden er rodbehandlingen opstartet tre måneder senere og afsluttet med rodfyldning den 15. marts 2017, uden at heling af betændelsen er sket.

Tryg fandt herefter, at det forhold, at rodbehandlingen ikke har været en succes, udgør ikke en behandlerpåført skade. Behov for ny rodbehandling eller en kirurgisk rodbehandling er behandling af tandens grundlidelse, rodspidsbetændelse og udgør dermed ikke en behandlingsskade.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny rodbehandling, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tryg fandt desuden, at rodbehandlede tænder er mere skrøbelige og har derfor behov for kronebehandling. Fremtidigt behov for kronebehandling af tanden 6- er dermed også behandling af tandens grundlidelse, hvilket heller ikke udgør en dækningsberettiget behandlingsskade.

Samlet set er patienten således ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. juli 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden -7 allerede i 2012 var stærkt svækket som følge af grundlidelsen. Tanden mistes derfor som følge heraf og ikke som følge af den udførte behandling. Det forhold, at der alligevel blev udført en behandling med opbygning og krone, udgør ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at behovet for rodbehandling af tanden -6 svarer til den behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført på grund af grundlidelsen, rodspidsbetændelse. Det forhold, at behandlingen ikke blev udført på et tidligere tidspunkt, har således ikke medført en skade i lovens forstand.

For så vidt angår rodbehandling af tanden 6- er der tale om en behandling, der ikke er lykkedes. Det forhold, at en behandling ikke lykkes, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling vedrørende de udførte behandlinger skal nævnet henvise patienten til at gøre patientens eventuelle krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingerne, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.