4189/19

Beskrivelse:

Behov for ny protese. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig kvinde, der den 7. september 2016 fik konstateret caries i tanden 6+. Desuden blev der noteret obs for caries i tanden +6. Dette blev igen noteret den 30. marts 2017. Patienten henvendte sig den 8. maj 2017 på grund af symptomer fra tanden 5+ der var knækket. Det blev herefter aftalt, at der skulle lave en delprotese til regio 6,5,4+. Den 16. maj 2017 havde patienten smerter i tanden +4 ved tygning. Tanden blev fundet løs og det blev aftalt at ekstrahere tanden og inkludere den i protesen. Tænderne 5+ og +4 blev herefter trukket ud den 30. maj 2017, mens tanden 4+ blev trukket ud den 21. august 2017. Den 28. september 2017 blev der indledt behandling med protese i overkæben, hvor flere tænder blev beslebet for at gøre plads. Delprotesen blev herefter udleveret den 20. oktober 2017. Patienten henvendte sig akut den 24. oktober 2017, da patienten syntes, at delprotesen vippede. Protesen blev derfor tilpasset. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor det den 14. maj 2018 blev konstateret, at fyldningerne i tænderne 6+2,3,6 var insufficiente eller fraktureret. Patienten henvendte sig igen hos den behandlende tandlæge den 26. november 2019, da bøjlegrenen på protesen var knækket. Den 3. december 2018 blev patienten igen set hos anden tandlæge på grund af den knækkede støttebøjle. Det blev noteret, at bøjlen var knækket ved regio +6. Der blev herefter taget røntgen af tænderne 6+6, som fandtes at vise et betydeligt tab af tandbærende knogle, specielt ved tanden +6. Ifølge journalen fra den 5. december 2018 blev det vurderet, at tænderne 6+6 ville mistes inden for en kort årrække, men at tænderne skulle bevares så længe som muligt. Ved tab af tænderne 6+6 skulle protesen udvides. Tænderne 6+6 blev herefter behandlet med plastfyldninger den 17. december 2018.

Patientens øger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der ikke er sket en behandlingsudløst skade, idet sølvfyldningerne i tænderne 6+6 fremstår som utilfredsstillende, da fyldningerne ikke længere slutter tæt til resten af tændernes tandsubstans, hvilket blev dokumenteret af journalnotatet af den 14. maj 2018.

Tryg fandt herudover, at beslibningen af tænderne og tændernes fyldninger i forbindelse med fremstillingen af en delprotese, ikke har haft negative konsekvenser for tænderne. Dette skyldes, at fyldningerne i tænderne under alle omstændigheder skulle være skiftet, da sølvfyldninger efter en årrække skal skiftes, fordi der ofte opstår spalter mellem fyldningerne og tandsubstansen. Idet beslibningen således var nødvendig i forhold til behandling af tænderne med en delprotese, og idet fyldningerne under alle omstændigheder skulle være skiftet, er der ikke sket en skade i lovens forstand, da patienten under alle omstændigheder skulle have foretaget denne behandling.

Tryg fandt videre, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade ved en knækket støttebøjle på delprotesen.

Tryg fandt i den forbindelse, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, har behandlingen på det foreliggende grundlag kunnet laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling, idet den knækkede bøjlestang ikke har haft negative konsekvenser for patientens tænder eller forringet tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Det forhold, at behandlingen muligvis er blevet dyrere, er heller ikke en skade i lovens forstand, men alene et økonomisk tab. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager inden for 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende forholdet og 5 år fra tidspunktet for behandlingens udførsel jf. KEL § 3, a, stk. 1.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. september 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at protesebehandlingen har kunnet laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige protesebehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for den første protese skal nævnet henvise patienten til at gøre patientens krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingen, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. Ved uenighed har patienten mulighed for at indbringe sagen for Styrelsen for Patientklager.