4203/19

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterladelse af en del af tanden. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 29-årig mand, der ifølge journalen fra den 11. august 2017 havde smerter fra tanden -8. I den forbindelse blev der taget røntgen og det blev noteret, at tanden lå horisontalt, samt at renhold var svær. Der blev derfor indledt operativ fjernelse af tanden den 16. august 2017, men da det ikke var muligt at komme langt nok ned, blev behandlingen ændret til kronektomi. Roden skulle derfor fjernes senere. Det blev desuden noteret, at hvis der opstod symptomer, skulle patienten henvises til specialtandlæge for yderligere behandling. Den 24. august 2017 blev det noteret, at der var rimelig ro i -8, og at patienten ville vente med henvisning. Den 7. september 2017 blev der skyllet og en sort kerne kom ud. Patienten blev derfor anbefalet skylning. Ifølge journalen fra den 29. januar 2018 var der pæn heling men perioder med smerter. Patienten følte også, at der var ømhed fra -7, men det blev forklaret, at -8 var årsagen til gener. Patienten blev derfor henvist til en specialtandlæge for udtrækning. Tanden -8 blev herefter trukket ud af specialtandlægen den 31. januar 2018, og efterfølgende er der opstået føleforstyrrelser.

Patienten søger nu om erstatning for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af et forlænget forløb fra den 16. august 2017 til den 29. januar 2018 med smerter og ubehag som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen optaget den 11. august 2018 dokumenterer, at tanden -8 havde intim kontakt til underkæbens nervekanal. Der var betændelse på tanden -8, og knoglen på tanden -7 var mistet på den bagerste flade. Der var på denne baggrund grundlag for behandling.

Tryg fandt herefter, at journalen fra den 16. august 2018 dokumenterer, at operationsplanen var skånsom fuldstændig fjernelse (amotio) af tanden -8, men at der blev skiftet strategi undervejs til delvis fjernelse (coronectomi). Desuden dokumenterer røntgen, at kronen på tanden -8 ikke blev fuldstændigt fjernet ved indgrebet.

Tryg fandt derfor, at behandling efter erfaren specialiststandard havde indebåret, at der, inden behandlingen med tandfjernelse blev indledt, var valgt mellem de to behandlings-strategier, og at den valgte strategi var blevet gennemført optimalt. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at behandlingsstrategien coronectomi ikke kan udføres som en nødløsning, hvis det under en operation viser sig, at amotio ikke kan gennemføres. Dette skyldes, at det er vigtigt, at blodforsyningen til den rod, der planmæssigt skal efterlades, ikke afbrydes ved løsningsbevægelser af tanden. Hvis blodforsyningen til roden kappes, er det overvejende sandsynligt, at coronectomien ikke lykkes, fordi tandnerven vil dø. Herudover indbefatter coronectomi, at hele tandkronen med al emalje fjernes og derfor afsluttes coronectomi også med et kontrolrøntgen til bekræftelse af fjernelse af tandkronen samt af forsænkning af rodkanterne til under knogleniveau.

Tryg fandt herefter, at hvor hverken amotio eller coronectomi lykkes optimalt, og røntgenkontrol viser efterladt tandkrone, som i patientens tilfælde, havde erfaren specialiststandard været, at patienten var blevet henvist til videre behandling straks. Herved havde patientens forlængede forløb fra den 16. august 2017 til den 29. januar 2018 med smerter og ubehag med overvejende sandsynlighed været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning, hvis det samlede erstatningsbeløb overstiger 1.000 kr. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. september 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at bedst mulige behandling havde tilsagt, at patienten var blevet henvist til specialtandlægen straks, da resttanden ikke kunne fjernes. Det findes således overvejende sandsynligt, at den manglende henvisning den 16. august 2018 er årsagen til det forlængede forløb. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at det ikke er journalført, at patienten er blevet frarådet at vente med behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden -8 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

I øvrigt har nævnet noteret sig, at Trygs seneste afgørelse af 31. oktober 2019 ikke er anket på nuværende tidspunkt.