4165/19

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af tandstilling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 20-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen. Ifølge journalen har der løbende været foretaget visitation af tandstillingen hos forskellige specialtandlæger henholdsvis den 19. august 2010, den 19. august 2011, den 29. august 2012, den 9. oktober 2013 og igen den 4. december 2013. Ved ingen af visitationerne blev der fundet grundlag for tandreguleringsbehandling. Ved visitation den 21. oktober 2015 blev det noteret, at en endelig vurdering af muligheden for tandregulering skulle vente til 12 måneder senere. Patienten henvendte sig til tandlægen den 9. maj 2016 på grund af smerter fra kæbe og tyggemuskler. Patienten blev derfor henvist til en specialtandlæge, som den 15. juni 2016 noterede, at der ikke var grundlag for tandreguleringsbehandling. Patienten overgik herefter til en anden tandlæge, hvor hun henvendte sig den 10 maj 2017 på grund af smerter og ledlyde fra kæbeled og tyggemuskler. Det blev noteret, at der generelt var et slid af tænderne, herunder 30% slid af en overkæbefortand. Det blev derfor planlagt at henvise patienten til revurdering af tandstillingen. Den 14. juni 2017 blev der derfor foretaget revurdering af tandstillingen, men der blev ikke fundet indikation for tandreguleringsbehandling. Ifølge journalen var der et let slid i fronten og symptomer fra tænderne i højre side eller muskulære symptomer. Patienten var herefter til undersøgelse hos anden tandlæge den 29. august 2018 på grund af smerter i kæbeleddet. I den forbindelse blev der noteret slid. Den 1. oktober 2018 blev der noteret voldsomt slid af fortænder samt skræmmende slid af fortand i underkæben (2-). Desuden blev der noteret ansigtssmerter.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til tandreguleringsbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. august 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der har været foretaget regelmæssige vurderinger af tandstillingen ved diverse konsultationer ved specialtandlæger. Den sidste visitation er udført den 14. juni 2017, hvor det ikke blev vurderet, at der var indikation for tandreguleringstilbud.

Tryg fandt derfor på baggrund af de mange visitationer, at Den Kommunale Tandpleje har levet op til de lovgivningsmæssige forpligtigelser om at følge tandstillingsudviklingen indtil afslutning på børne-/ ungetandplejen.

Tryg fandt desuden, at tandreguleringen på nuværende tidspunkt kan udføres under samme vilkår som de oprindelige. Der er derfor ikke tale om en skade, men alene en udskydning af en behandling. Det forhold, at patienten selv skal betale for denne behandling, er alene et formuetab, hvilket ikke i sig selv er en skade.

For så vidt angår tandsliddet på fortænderne fandt Tryg, at det med overvejende sandsynlighed ikke kan tilskrives den manglende tandreguleringsbehandling. Dette vurderes mere sandsynligt at være en følge af et generelt tandpres, hvilket en tandreguleringsbehandling ikke ville kunne behandle/ afhjælpe.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos Den Kommunale Tandpleje. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 6. august 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder, og henviser til, at der regelmæssigt er foretaget visitation hos specialtandlægen.

Nævnet finder, at den visitation, der er foretaget, har været i overensstemmelse med gældende retningslinjer for tilbud om vedlagsfri tandregulering, og der var således med overvejende sandsynlighed ikke grundlag for at foretage tandreguleringsbehandling. Det må derfor anses for overvejende sandsynligt, at patienten ikke er påført en skade i lovens forstand som følge af en eventuel manglende tandreguleringsbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.