Skip to content

4190/19

Skadetype: Skade på krone
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebehandlinger og efterfølgende tab af tænder. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Kronebehandlinger og efterfølgende tab af tænder. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 67-årig kvinde, der i perioden fra 2008-2009 fik rodbehandlet tanden 6+. Den 6. juni 2011 blev tanden 5+ rodbehandlet, hvorefter der blev isat en rodstift. Den 22. april 2015 blev det noteret, at patienten ønskede kronebehandling af tænderne 6,5,4+, og tandlægen fandt i den forbindelse, at kronerne burde loddes sammen. Tænderne 6,5,4+ blev derfor præpareret til kroner den 13. maj 2015, hvor der tillige blev taget aftryk til kroner. Den 3. juni 2015 blev kronerne cementeret på tænderne 6,5,4+. Ifølge journalen fra den 20. juni 2016 måtte kronen på tanden 6+ justeres, da den var lidt bevægelig. Patienten henvendte sig igen den 20. juli 2016 med tabt krone og opbygning, som herefter blev recementeret. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge den 29. november 2017, hvor patienten henvendte sig den 23. juli 2018 med tabt krone på tanden 6+. Der blev taget røntgen og noteret en tværgående fraktur af tandstubben i tanden 6+. Desuden var der en rodfraktur i tanden 5+. Tandlægen vurderede, at tænderne 6,5+ havde en dårlig prognose, hvorfor de var udtrækningsmodne. Desuden blev det noteret, at tanden 4+ muligvis skulle have en ny krone.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tænderne 6,5+ med implantater.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. juli 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade på tænderne 6,5,4+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at røntgenbilledet dateret den 3. april 2009 i forbindelse rodbehandlingen af tanden 6+ viser rodspidsbetændelse, tab af tandbærende knogle til midt på roden og forholdsvis stor manglende tandkrone. Desuden viser røntgenbillede af 6. juni 2011 tanden 5+ med en rodbehandlet tandrod uden kronesubstans. Senere røntgenoptagelser dateret den 20. juni 2013 og 22. april 2015 viser tænderne 6,5,4+, hvor tanden 6+ har rodspidsbetændelse og 4+ har et hul, og hvor tænderne 6,5,4+ er rodbehandlet og rodfyldt tæt til rodspidserne og med plastopbyggede kroner. Der er nu nærmest ingen tandsubstans tilbage, og fyldningerne går til niveau med knoglen eller under knogleniveau. Tænderne har derudover mistet tandbærende knogle, særligt gældende for tanden 6+, og røntgenoptagelse giver mistanke om rodspidsbetændelse på tanden 6+.

Tryg fandt derfor, at allerede på dette tidspunkt, dvs. inden behandling med kroner, havde tænderne 6,5+ en dårlig langsigtet prognose.

Tryg fandt videre, at røntgenoptagelse dateret den 5. november 2015 dokumenterer tænderne 6,5,4+ kronebehandlet, og nyt billede dateret den 26. april 2016 viser hul under kronen på tanden 5+. Ved røntgenoptagelse dateret den 23. juli 2018 ses tanden 6+ som udtrækningsmoden, og tanden 5+ har tabt knogle svarende som en almindelig rodfraktur. Selve tanden 4+’s krone har ikke tilstrækkeligt med ringgreb. Tænderne 6+ og 5+ mistes herefter, og tanden 4+ bør kronebehandles igen med en ny krone og tilstrækkelig ringgreb.

Tryg fandt herefter, at tænderne 6+ og 5+ med overvejende sandsynlighed mistes som følge af patientens grundlidelse, svarende til tændernes oprindelige tandstatus inden tandbehandlingen blev udført.

Tryg fandt dermed, at på det tidspunkt, hvor tænderne 6,5,4+ blev kronebehandlet i 2014, havde tænderne en dårlig og på lang sigt udsigtsløs prognose. Med det menes, at der ikke var tilstrækkeligt tandsubstans, der kunne forankre stiftopbygninger, og kronerne ville ikke kunne fremstilles med de nødvendige 2 mm ringgreb. Såfremt at kronerne var trukket ned over roden for at opnå ringgreb, ville knoglen med overvejende sandsynlighed trække sig yderligere tilbage, og tænderne havde herefter tabt knogle og kronerne efterfølgende.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen

for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. juli 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra 2011 og 2013 dokumenterer, at tænderne 6,5+ var stærkt svækkede forud for kronebehandlingerne i 2015. Tænderne 6,5+ mistes derfor som følge af grundlidelsen i form af svækkede tænder og ikke som følge af den udførte kronebehandling. Den behandling, der nu skal udføres, svarer således til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Det forhold, at der blev udført en anden behandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

For så vidt angår tanden 4+ finder nævnet, at kronen kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige kronebehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår patientens eventuelle krav om tilbagebetaling af honorar for de udførte behandlinger skal nævnet henvise patienten til at gøre patientens krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingerne. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.