4201/19

Beskrivelse:

Nuværende behov for tandreguleringsbehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 19-årig kvinde, der igennem en årrække har modtaget tandpleje ved tandlægen. Den 15. august 2014 blev det besluttet at udtage mælketanden +03 for at fremme frembruddet af den blivende tand +3. Efterfølgende blev der konstateret mangelfuldt frembrud af +3. Der blev derfor foretaget en kirurgisk blotlægning af +3 for at fremme frembruddet af tanden den 16. februar 2016. Ved kontrol den 13. december 2016 blev det konstateret, at tanden +3 var frembrudt tilfredsstillende. Den 13. februar 2017 var patienten til visitation hos en specialtandlæge i tandregulering, som fandt, at der ikke var indikation for kommunalt finansieret tilbud om tandregulering. Patienten var den 19. december 217 til en forundersøgelse hos en privatpraktiserende specialtandlæge i tandregulering med henblik på egenfinansieret tandregulering. Der blev herefter iværksat en tandreguleringsbehandling den 17. januar 2018.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den udførte tandreguleringsbehandling i privat regi.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af materialet, at tandlægen har observeret patientens tandstilling og iværksat relevant behandling for at promovere frembrud af +3. Der er udført visitation (second opinion) af tandstillingen ved specialtandlæge i ortodonti den 13. februar 2017, hvor der ikke er fundet indikation for kommunalt finansieret tandreguleringstilbud.

Tryg fandt videre, at beskrivelsen af tandstillingen ud fra journalnoter fra specialtandlægen den 19. december 2017 ikke giver anledning til at betvivle tandlægens beslutning om ikke at tilbyde kommunalt finansieret tandreguleringstilbud. Der har derfor ikke været grundlag for at tilbyde tandregulering i kommunalt regi jf. Sundhedsstyrelsens kriterier herfor.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten har fået foretaget tandregulerings-behandling i privat regi, alene har været på kosmetisk indikation og har ikke medført en skade på patientens tandsæt eller en forringelse af tandstatus. Der er derfor alene tale om et økonomisk tab, hvilket ikke i sig selv er en skade.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 8. oktober 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder, idet patienten var til visitation hos specialtandlægen efter frembrud af tanden +3.

Nævnet finder videre, at den visitation, der er foretaget, har været i overensstemmelse med gældende retningslinjer for tilbud om vedlagsfri tandregulering, og der var således med overvejende sandsynlighed ikke grundlag for at foretage tandreguleringsbehandling.  Det findes derfor overvejende sandsynligt, at patienten ikke er påført en skade i lovens forstand som følge af manglende tandreguleringsbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19,  stk. 1, jf. § 20, stk. 1.