4159/19

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge. Godtgørelse for svie og smerte. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 27-årig kvinde, der henvendte sig den 6. december 2017 på grund af periodevise smerter og hævelse fra tanden -8. Der blev taget røntgen samt noteret, at tanden havde et samlet rodkompleks, som lå med tæt kontakt til underkæbens nervekanal. Det blev herefter aftalt, at tanden skulle trækkes ud. Tanden -8 blev derfor fjernet ved et kirurgisk indgreb den 24. januar 2018 efter anlæggelse af lokalbedøvelse med 5,4 ml. Dentocaine. Ifølge journalen fra den 25. januar 2018 følte patienten sig hævet i venstre side af halsen og venstre side af tungen snurrede. Efterfølgende blev patienten indlagt den 27. januar 2018 på grund af betændelse i venstre side af halsen. Der blev udført en CT-scanning, som bekræftede betændelsestilstanden, og der blev derfor foretaget en kirurgisk oprensning af betændelsen samt isat et dræn. Desuden blev der ordineret antibiotika. Patienten blev udskrevet den 31. januar 2018. Ifølge journalen var der tale om streptokokker. Ved kontrol den 2. februar 2018 blev der noteret nedsat gabeevne. Patienten blev igen set af tandlægen den 8. februar 2018, hvor infektionen blev drøftet. Den 21. februar 2018 var patienten til kontrol på kæbekirurgisk ambulatorium, hvor der bl.a. blev noteret en langsom bedring af gabeevnen, men fortsat føleforstyrrelser i venstre side af tungen.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at behandlingen med fjernelse af tanden -8 ikke er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i situationen. Patientens behandling har således ikke været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at fjerne tanden -8, da patienten gennem en periode havde haft tilfælde med smerter og hævelse ved tanden. Selve bedøvelsen ses at være anlagt efter gældende retningslinjer, og indgrebet ses at være velbeskrevet. Dog ses det ikke, at der er foretaget beskyttelse af det tungevendende bløddelsvæv under indgrebet.

Tryg fandt herefter, at den anatomiske relation mellem visdomstanden -8 og tungenerven er således, at tungenerven ikke beskadiges, hvis den beskyttes tilstrækkeligt under et operativt indgreb. Det er derfor vurderingen, at patienten kunne have undgået tungenerveskaden, hvis erfaren specialiststandard var blevet fulgt. Patienten er derfor påført en skade i form af nerveskade og er derfor berettiget til erstatning. 

Tryg fandt videre, at patienten er påført et varigt mén på 8%.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på oplysningerne i den indhentede neurosensoriske erklæring, hvor der fremgår subjektive gener i form af konstant prikkende/ stikkende/ snurrende fornemmelse, gener ved spisning og øget følsomhed. Patienten oplever lejlighedsvis smerte ved let berøring, som f.eks. ved tandbørstning og en jagende smerte. Patienten har delvis nedsat smagssans. Objektivt er der konstateret føleforstyrrelser med tab og ændret føleevne i den skadede side samt nedsat smagssans. Godtgørelsen for varigt mén udgør herefter 71.880 kr.

Tryg fandt videre, at den betændelsestilstand, som patienten har haft i kroppen forud for indgrebet, har været årsagen til patientens sygemelding og indlæggelse. Der er derfor tale om behandling af patientens grundlidelse, og patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for svie og smerte.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. september 2019, men med en ændret begrundelse.

Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at den gennemførte behandling ikke var indiceret, eller at den ikke er udført bedst muligt. Grundlaget for patientens ret til erstatning er derfor ikke § 20, stk. 1, nr. 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, men § 20, stk. 1, nr. 4, idet skaden må anses at gå ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle ved en sådan behandling.

Nævnet finder videre, at der ikke kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte, da infektionen ikke med overvejende sandsynlighed skyldes den udførte tandbehandling.

Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om erstatningens størrelse og omfang.