4174/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig mand, der fra 2008 har fået foretaget undersøgelse og tandrensning/ parodontalbehandling hvert halve år hos tandlægen. Den 7. december 2009 blev der registreret fordybede tandkødslommer på 5 millimeter på tænderne 7,6,3+6,7,8 og 7,6,3-6,7. Der blev derfor foretaget almindelig parodontalbehandling, og patienten blev informeret om sygdommen samt anbefalet rygestop. Den 7. juni 2010 blev der registreret tilsvarende tandkødslommer samt foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensning to steder. Efterfølgende blev der foretaget tilsvarende behandlinger den 3. december 2010, den 10. juni 2011, den 16. december 2011, den 13. juni 2012, den 14. december 2012, den 11. juni 2013 og den 11. december 2013 blev der udført en udvidet parodontalbehandling, herunder registrering af dybden af tandkødslommer. Ifølge journalen fra den 15. april 2014 blev der igen foretaget kontrol med registreringsmål af dybden af tandkødslommerne. Den 12. maj 2014 blev der taget røntgen af tanden -3, som tillige blev kirurgisk parodontalbehandlet. Ved kontrolundersøgelse den 25. august 2014 blev der noteret en fin heling af tanden -3. Den 24. februar 2015 blev der konstateret en tandkødslomme på 7 millimeter ved tanden +1, som herefter blev tandrodsrenset. Ifølge journalen blev kirurgisk behandling af tanden tillige overvejet ved tilbagevendende ømhed. Der blev igen foretaget måling af tandkødslommerne den 2. maj 2016, og ved undersøgelse den 21. november 2016 blev der noteret ømhed og løsning af tanden -1. Der blev i den forbindelse taget røntgen, som viste totalt parodontitis. Den 5. december 2016 blev der igen taget røntgen samt konstateret alvorlig parodontose med pus fra flere af tænderne. Desuden blev tænderne 1-1 vurderet som ikke bevaringsværdige. Patienten opsøgte herefter en anden tandlæge den 20. februar 2017 for en second opinion. Der blev taget bite wings og efterfølgende blev der foretaget undersøgelse, røntgenoptagelser, diagnostik og behandling af parodontosen. Den 3. maj 2017 blev tænderne 6+7 og 4,1-1,3 fjernet, mens tænderne 2+ og -6 blev fjernet den 4. juli 2017. Ifølge journalen fra den 27. september 2017 blev tænderne +6 og 5-7 behandlet med kirurgisk parodontalbehandling. Den 20. november 2017 blev der taget bite wings, og det blev noteret, at der var langt mere ro på parodontosen end tidligere, men patienten var dog fortsat ryger. Ifølge journalen fra den 20. december 2017 blev behandlingsplanen drøftet med patienten.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til genopbygning af tandsættet. 

1. instans afgørelse:

I brev af 4. juli 2019 traf Tryg afgørelse om, at patienten foreløbigt er berettiget til 1.254,29 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at de udførte implantatbehandlinger i regio 6+ og 2+ ikke kan godkendes, da det fremgår af journalmaterialet, at patienten efter to års parodontalbehandling fortsat ryger, fortsat har parodontal destruktion og fortsat ikke opretholder tilstrækkelig mundhygiejne.

Tryg fandt derfor, at der ikke er et tilstrækkeligt tandlægefagligt grundlag for implantatbehandlingerne.

Tryg fandt dog, at hvis der er planer om at erstatte implantaterne med anden protetisk behandling, kan der fremsendes et behandlingsoverslag til Tryg, som herefter vil vurdere det. Alternativt kan der tilbydes en kompensation på 4.000 kr. pr. tand, idet tab af en tand ikke medfører et varigt mén jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel. Godtgørelsen svarer til Tandskadeankenævnets praksis for tab af en tand.

Tryg fandt videre, at regning på 4.422,82 kr. ikke kan godkendes, da det ikke fremgår hvilken behandling, der er tale om.

Tryg fandt videre, at de har modtaget regninger på et samlet beløb på 5.659,66 kr. Heraf udgør 1.212,54 kr. operativ fjernelse af tand og det resterende beløb på 4.447,12 kr. udgør parodontalbehandling. 

I den forbindelse fandt Tryg, at udgifterne til behandlingerne er en følge af den anerkendte behandlingsskade, hvorfor udgifterne dækkes. For parodontalbehandling betales dog ikke de første 5.000 kr., idet der er tale om udgifter, patienten ville have haft under alle omstændigheder, også ved rettidig diagnostik. Der betales derfor alene 1.212,54 kr. for operativ fjernelse af en tand.

Tryg fandt videre, at regning på 6.748 kr. omhandlende røntgen, kontrol af laserbehandlinger og laserbehandlinger samt tandplejeartikler kan ikke godkendes, da laserbehandlinger ikke har dokumenteret effekt, og da røntgenbilledet er af dårlig kvalitet.

Tryg har endvidere modtaget regninger, som er betalt af kommunen. Da patienten således ikke har haft udgifter til disse behandlinger, betales der heller ikke erstatning for disse regninger.

Tryg fandt herefter, at erstatningen på 1.212,54 kr. skal forrentes, og rentebeløbet udgør herefter 41,75. kr. Den samlede erstatning for behandlingsudgifter udgør herefter 1.254,29 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 4. juli 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der ikke i det foreliggende journalmateriale er dokumentation for, at patientens parodontale status er forbedret væsentligt og stabilt over længere tid.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke kan tilkendes erstatning for udførte implantatbehandlinger på nuværende tidspunkt.

Når der foreligger dokumentation for stabil parodontal status uden aktiv patologi, kan dokumentationen sendes til Tryg, der herefter vil vurdere, om der kan tilkendes erstatning for udgifterne til implantater. Specifik ønskes konkret dokumentation i form af kliniske registreringer af pochemål, fæstetab og blødning over en periode på minimum 12 måneder, som dokumenterer fravær af sygdom.