4097/19

Beskrivelse:

Tandbehandling under fuld bedøvelse med efterfølgende blodprop til følge. TSAN ophævede Trygs afgørelsen, da behandlingen ikke er omfattet af ordningen.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en mand, der den 13. januar 2016 fik konstateret behandlingskrævende caries i tænderne 7,5,4,3,2+1,2,3,4,5,7 samt 7,6,5,4,3,2,1-1,2,3,4,5,6,7. Desuden blev der noteret obs for caries i de øvrige tænder, og at der var behov for rodbehandling og fjernelse af tænderne 7+7 og 7-7. Efterfølgende havde patienten smerter fra alle tænderne og det blev aftalt, at behandlingen skulle foretages i fuld bedøvelse, så alle tænder kunne behandles på én gang. Ved undersøgelse den 4. marts 2016 oplyste patienten, at han havde tandpine i alle tænderne. Det blev noteret, at det ikke var muligt at foretage den omfattende behandling på klinikken og at man var nødt til at afvente tid til tandbehandling i fuld bedøvelse, som tidligere aftalt. Der blev derfor den 21. juli 2016 udført tandbehandling i fuld bedøvelse på sygehuset. Bedøvelsen blev varetaget af en narkoselæge. Desuden blev der anlagt 5 tubuler lokalbedøvelse bestående af DentocaineArtivaine 40 mg/ml Adrenalin 5 mg/ml. Behandlingen varede i 8 timer med fjernelse af tænderne 7,5,4+4,7 samt 7,5,4-5,6,7. Desuden blev tanden -1 rodbehandlet og tænderne 3,2+1,2,3,5,6 samt 6,3,2,1-1,2,3,4 blev behandlet med fyldninger. I øvrigt blev der taget røntgen under behandlingen. Efterfølgende vågnede patienten ikke op efter bedøvelsen og blev erklæret død den 11. august 2016.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. marts 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Tryg fandt, at behandlingen ved tandplejen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i situationen. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

Tryg fandt i den forbindelse, at patientens tandlægejournal dokumenterer, at han havde et meget stort behandlingsbehov, og at der var akutte smerter fra flere tænder. Ved behandling i fuld bedøvelse er der mulighed for at få behandlet alle tænder ved samme lejlighed, hvilket kan være hensigtsmæssigt, hvis der er smerter fra mange tænder.

Tryg fandt videre, at der foreligger et stort antal røntgenbilleder fra operationen den 21. juli 2016, som også dokumenterer, at der var et meget stort behandlingsbehov som følge af huller i næsten alle tænder.

Tryg fandt derfor, at der ud fra en tandlægefaglig vurdering var grundlag for behandling i fuld bedøvelse for derved at kunne behandle samtlige tænder på én gang.

Tryg fandt herefter, at når tandlæger laver tandbehandling i fuld bedøvelse, er det hospitalets narkoselæge, der har ansvar for fuld-bedøvelsen samt patientens almentilstand under fuld-bedøvelsen. Det fremgår også af patientens sygehusjournal, at fuld-bedøvelsen blev varetaget og monitoreret af en narkoselæge. Tandlægen forestår tandbehandlingen inklusiv lokalbedøvelsen i relation hertil. Det fremgår af journalen, at der er anvendt lokalbedøvelse under operationen den 21. juli 2016 i form af 5 tubuler lokalbedøvelse bestående af DentocaineArtivaine 40 mg/ml Adrenalin 5 mg/ml. Mængden af lokalbedøvelse er i overensstemmelse med tilladte doser.

Tryg fandt videre, at der er intet i tandlægejournalen, der tyder på, at selve tandbehandlingen den 21. juli 2016 har afveget fra de gældende retningslinjer og tandlægefaglige standarder på området, ligesom der ikke ved den tandlægelige obduktion blev fundet tegn på voldelig behandling i kæberegionen eller andre forhold, der tandlægefagligt kan forklare patientens dødsfald.

Tryg fandt herefter, at det fremgår af vurderingen fra Patienterstatningen, at det er kendt, at en patient kan udvikle blodpropper i forbindelse med en længerevarende operation under fuld bedøvelse. Ud fra efterfølgende CT-fund har Patienterstatningens lægelige konsulent videre vurderet, at det er overvejende sandsynligt, at patientens død havde årsag i en blodprop i hjernen, som opstod under den 8 timer lange operation.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten udviklede en blodprop i hjernen og efterfølgende afgik ved døden, ikke skyldes, at tandbehandling forud for eller i forbindelse med operationen den 21. juli 2016 var mangelfuld, men var derimod en hændelig komplikation, som også ville kunne opstå for selv den mest erfarne specialist. Der kan derfor ikke ydes erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt derimod, at patientens skade i form af dødsfald efter udvikling af en blodprop i hjernen er en sjælden komplikation i forbindelse med tandbehandling under fuld bedøvelse. Dette skyldes, at en sådan komplikation opstår i under 2% af tilfældene. Efter praksis anses komplikationer, der statistisk set indtræder i under 2% af lignende tilfælde, for relativt sjældne.

Tryg fandt videre, at en behandlingsskade i form af dødsfald efter udvikling af en blodprop i hjernen er relativ alvorlig i forhold til patientens grundsygdom, også selv om han havde store tandsmerter og behov for tandbehandling på stort set alle sine tænder. Skaden er derfor omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Da de forhold vedrørende patientens operation den 21. juli 2016, som er omfattet af Trygs erstatningsafgørelse og Tandskadeankenævnets ankebehandling, er afgjort af Ankenævnet for Patienterstatningen ved dette ankenævns afgørelse af 25. november 2019, er der ikke grundlag for at træffe afgørelse om samme forhold i regi af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Tandskadeankenævnet ophæver derfor Trygs afgørelse af 26. marts 2019.

Sagens behandling ved Tandskadeankenævnet er herefter sluttet.