4162/19

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende kæbeledssymptomer. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der henvendte sig den 15. marts 2010 på grund af smerter fra tanden +7. Tanden blev derfor pudset, og der blev taget røntgen. Den 9. december 2010 blev det noteret, at patienten havde gigt. Ifølge journalen fra den 7. juni 2011 blev patienten i perioder behandlet med medicin for rygsøjlegigt. Desuden blev der bl.a. noteret obs for bruxisme, og at +6 var øm i perioder. Patienten henvendte sig med ømhed fra +7 den 29. august 2011. Der blev taget røntgen samt indledt rodbehandling af tanden på grund af død nerve. Rodbehandlingen blev fortsat den 2. september 2011, og den 12. september 2011 blev tanden rodfyldt. I den forbindelse blev det noteret, at to af kanalerne ikke var rodfyldte, da patienten ikke kunne gabe højt nok op. Ved symptomer skulle tanden derfor trækkes ud. Desuden blev der taget røntgen af tanden. Patienten henvendte sig igen den 24. oktober 2011 med ømhed fra begge sider af overkæben. Det blev noteret, at patienten næsten ikke kunne gabe, og patienten blev vejledt i muskel- og gabeøvelser. Desuden blev patienten anbefalet bidskinne. Den 15. august 2012 blev der igen noteret ømhed i kæben, og patienten blev anbefalet en bidskinne. Den 28. august 2012 blev tanden +7 behandlet med en stift og plastisk opbygning. Desuden blev det noteret, at der var ømhed ved muskler i venstre side. Ifølge journalen fra den 14. september 2012 var der i perioder lille knæk fra kæbeled. Den 14. november 2012 var der ømhed i kæben, og +7 blev pudset, da den var for høj. Desuden var der ømhed fra 6- på grund af tænderskæren, og der blev taget aftryk til bidskinne. Bidskinnen blev udleveret den 21. november 2012, og ved kontrol den 5. december 2012 blev skinnen beslebet. Ifølge journalen fra den 12. februar 2013 havde patienten smerter både med og uden bidskinne. Det blev konstateret, at der kun var sammenbid på de bagerste tænder i højre side, og patienten skulle derfor henvises til en bidfunktionsspecialist. Patienten blev derfor undersøgt af anden tandlæge den 14. marts 2013, hvor det blev noteret, at patienten ikke følte sig normal i venstre side af munden. Desuden havde patienten smerter i kæben og en fornemmelse af føleforstyrrelser svarende til kindtænderne i overkæben. Ifølge journalen af 20. februar 2014 fra Tandlægeskolen blev der bl.a. taget røntgen af tanden +7, som fandtes at vise insufficient rodfyldning, men ingen rodspidsbetændelse. Den 2. april 2014 blev patienten undersøgt på Kæbekirurgisk afdeling, hvor det bl.a. blev noteret, at der var rodspids-betændelse ved tanden +7. Patienten blev derfor anbefalet en kirurgisk rodbehandling af tanden samt behandling med bidskinne på grund af ømhed i muskler og kæber. Der blev derfor udleveret en bidskinne den 3. september 2014, som efterfølgende blev tilpasset den 9. oktober og 6. november 2014. Ved kontrol af bidskinnerne den 15. december 2014 blev tanden +7 tillige kirurgisk rodbehandlet. Ifølge journalen fra den 23. januar 2015 var der ro ved tanden +7 efter den kirurgiske rodbehandling. Desuden blev bidskinnerne tilpasset. Efterfølgende var patienten løbende til kontrol, og den 24. juli 2017 blev der foretaget en CT-scanning, som fandtes at vise slidgigt svarende til begge kæbeled samt en betændelsesproces ved tanden 6+. Patienten var igen til undersøgelse hos anden tandlæge den 16. august 2017, hvor det blev noteret, at patienten følte, at tanden +6 var for stor. Desuden snurrede det altid i tanden og ved tygning gav det stød i tanden. Det blev konstateret, at der var knasen fra begge kæbeled samt nedsat gabeevne med smerter i kæbeled. Endvidere var der ømhed fra ansigts- og kæbemuskler og fra højre kæbeled, og det blev noteret, at der skulle foretages kirurgisk rodbehandling af tanden +6 den 18. august 2017. Der blev herefter udført kirurgisk rodbehandling af tænderne 7,6+ den 18. august 2017 på kæbekirurgisk afdeling. Den 18. september 2017 var patienten til kontrol af bidskinne af 18. september 2017, og det blev noteret, at den kirurgiske rodbehandling havde hjulpet. Ved kontrol den 13. december 2017 blev der taget aftryk til en blød skinne, som blev udleveret den 20. december 2017. Den 7. februar 2018 var patienten igen til kontrol, og det blev noteret, at patienten stadig var kraftig smerteplaget. Ifølge journalen fra den 19. marts 2018 var der smerter som følge af rodbehandlingen af tanden +7 foretaget i 2011, neuropatiske smerter i regio +6 samt kæbeledsproblemer, som skulle behandles i hospitalsregi.

Patienten søger nu om erstatning for smerter og mén samt langvarigt udredningsforløb efter rodbehandling af tanden +7.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. juni 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at rodbehandling af tanden +7 blev indledt på grund af gener. Desuden blev det noteret første gang den 8. marts 2004, at patienten skulle observeres for tænderskæren. Den 9. december 2010 blev det første gang noteret, at patienten led af gigt, og den 14. marts 2013 blev det noteret, at der var knasen fra kæbeleddene.

Tryg fandt herefter, at der kan opstå smerter fra kæbeleddet ved slidgigt. Kæbesmerter kan opstå pludseligt, og en af årsagerne kan blandt andet være skæren tænder eller tandpres. Kæbesmerter og slidgigt er dermed ikke behandlerpåført, men forhold ved en selv. Derudover blev det den 2. april 2014 noteret, at der alene var sammenbid på de bagerste kindtænder.

Tryg fandt derfor, at patientens kæbeledsproblemer ikke med overvejende sandsynlighed har årsag i rodbehandlingen den 29. august 2011, men derimod har årsag i patientens grundlidelse – kæbeledsproblemer, herunder slidgigt i kæberne, som patienten har haft i mange år – også forud for rodbehandlingen i 2011.

Tryg bemærkede endvidere, at det blev noteret, at patienten under rodbehandlingen havde svært ved at gabe tilstrækkeligt op.

Tryg fandt derfor, at patientens symptomer med knasen fra kæbeleddene og et sammenbid alene på kindtænderne er tegn på slidgigt. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. juni 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at patientens kæbeledssymptomer er en følge af den udførte rodbehandling af tanden +7. Det findes derimod overvejende sandsynligt, at patientens gener skyldes forhold ved patienten selv, idet det fremgår af diverse røntgenbilleder, kikkertoperationer og scanninger, at der er tegn på irritation og nedbrud af ledoverflader. Dette er foreneligt med en rheumatologisk lidelse.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.